tirsdag den 18. december 2018
mandag den 17. december 2018
fredag den 14. december 2018
onsdag den 12. december 2018
2017 Personality 18: Biology & Traits: Openness/Intelligence/Creativity I
fra start ca 39 min og frem til ca 46, er et interessant lille indspark omkring læring, udvikling af strategier og et strejf af, at den viden der bor i et fag som eks håndværk, nogle gange skal søge sære steder for at få den bagvedliggende forståelse for hvorfor vi som fag faglige træffer de didaktiske valg vi gør. Resten af forelæsningen er nok et spørgsmål om præferencer. UV mæssigt er der mange interessante indspark...forklarer hvad det vil sige at for-stå, (på engelsk under-stand) bogstaveligt i kroppen, så det bliver til forstå. Udvikling af nervebaner i hjernen, læringens konsekvens aktivitet så tykkere nervebaner udvikles.......Enjoy
KLADDE..Blandede tanker om flerstemmighed og dialog ifht didaktik bag motivation og ejerskab til trappeforløb.
Dysthe bygger på Bakhtin og Vygotsky og Lotman
Sociokognitiv tilgang til menneskelig forståelse, kommunikation og læring, det giver andre konsekvenser end individualkognitiv psykologi. Argumentet hovedpunkt er sprogets centrale betydning i læreprocessen
kendetegnende ved Bakhtins dialogbegreb. Mening bliver skabt gennem interaktion. Forståelse bliver skabt i samspillet mellem elever og lærer, mens de taler lytter læser og skriver.
Dysthe bygger på Vygotskys forståelse af læring som både kognitiv og social og at sproget er både en individualkognitiv og en kommunikationsproces.
dvs mening skabes i et fællesskab. Optimal læring er afhængig af at både det individuelle og kommunikative.
Kritik.
Det tror jeg faktisk kun delvist på. Jeg tror at man gennem mødet mellem individuelle kognitive forståelser skaber optimering af tilnærmelsesmulighederne for erkendelsen i individet. processen er social og individuel på samme tid. resultatet bor i individet. Nogle former for mening er gældende i enhver social kontekst. Vi underviser i en del af dem
Dysthes emperiske grundlag er så lille at der er en fare for at hun finder det hun søger, pga den manglende størrelse.
At skrive for at lære bygger på Vygotskys idé om, at tanken skabes gennem sproget (Dysthe 2001, Dysthe 2003). det lyder nu mere Bakhtinsk tænkte tin tin
Skrivning kan være en hjælp til at »finde frem til, udvikle og organisere tanker«(Dysthe 2001: 66); altså til at konstruere læring. Skrivning giver plads til, at den enkelte kan fordybe sig uden at blive afbrudt, og så styrker det hukommelsen og fastholder tanker.
Hvordan forholder vi os til dette?
Okay måske har jeg taget fejl.
Lotman bygger videre på de 2 teorier og det dialogiske klasserum kendes ved at eleverne refererer til andre elever og bygger videre eller modsiger deres synspunkter. Eleverne skal være meningsproducerende i samspil med hinanden og læreren.
Når budskabet formidles, er enstemmigt metoden frem for flerstemmig, for at undgå forvirring eks. trappe formlen er formidlingen monologisk.
så der skelnes mellem budskab og formål og dermed funktionen. Formålsudsagn er tænkeredskaber eller meningsgenerator.
forarbejde i før viden situationen kan akkumulere nysgerrighed som motiverer til deltagelse under vidensformidlingen. Altså et læringsberedskab....eks...Hvad ved i nu om hvordan man bygger en trappe og hvilke metoder kan vi evt benytte, eks matematik geometri ect.
Efterbearbejdning er en anden måde at skabe dialog på.
En 3. er indlagte notat pauser eller korte gruppe arbejder.
En 4. at italesætte teori i almindeligt hverdagssprog og eksempler gennem dialog med eleverne med udgangspunkt i noget de kan relatere til...eks dårlige trapper og klassisk flisetrapper udendørs er forfærdelige at gå på.
Dialogisk undervisning indeholder derfor:
Dysthe: Bakhtin opfatter dialog som på den ene side en grundlæggende kvalitet i al menneskelig interaktion og på den anden side et mål at efterstræbe. Al menneskelig interaktion har dialogiske dimensioner, selv en monolog, idet den forudsætter en lytter. Det er vigtigt for alle, der har med undervisning at gøre, at have et grundlæggende syn på ,tilværelsens dialogiske dimension, for at citere Bakhtin. Forståelse og svar står i et dialektisk forhold til hinanden, og det er derfor, læring vokser ud af dialogisk udveksling.
Vi ser og hører os selv gennem andres øjne og stemmer.
Lærerens rolle som fagekspert er ikke reduceret, men der er gensidighed mellem lærerens og elevernes roller.
Skrivning kan være en mulighed for den stille elev for at deltage.....Hvilket alternativ kan vi evt finde...Er det eks billedsøgning og powerpoint?
Der må og skal være interaktion mellem klassens stemmer, derfor gruppearbejdet.
stil kritiske spørgsmål til hvor i virkelgheden at givne trapper bliver ubrugelig i det lange løb eller direkte...tung last, børn, vejrbestandighed, æstetik ect for at skabe reflektion.
Autentiske spørgsmål og optag som samtaleteknik og så kører vi derfra, og tilsætter løbende evalueringer ala Hattie og tour de proces
tirsdag den 11. december 2018
mandag den 10. december 2018
2. Modul - forberedelse til modulprøve 10/12
Hiim & Hippes – ”Den didaktiske relationsmodel”:
Læringsforudsætninger:
Eleverne lærer bedst gennem en blanding af elevaktiverende teoriundervisning og praktiske øvelser i værkstedet.
Eleverne er i slutningen af deres uddannelse på næstsidste forløb, 4. hovedforløb, de har dannet en faglig identitet som tømrere.
Udgangspunktet for undervisningen er under hensyntagen til elevernes holdninger til skolegang.
Eleverne skal generelt på forløbet motiveres til at se meningen med/ relevansen i at kunne konstruere en trappe
Rammefaktorer:
5 dages undervisning. Teorilokale med pc’ere og værksted/ maskinværksted, dertilhørende specialværktøj og materialer til konstruktion af trapper.
Mål:
Eleven kan afsætte et trappehul i en etageadskillelse. Eleven kender principperne for konstruktion af en mindre ligeløbstrappe. Eleven kan opsnøre og udføre trapper med lige og skæve trin. Eleven kan forholde sig til materialevalg ud fra trappens anvendelse og rummets arkitektur. Eleven kan vælge, opmåle og bestille relevante dimensioner og materialer, samt værktøj og sikkerhedsudstyr til arbejde med trapper. Eleven kan planlægge og udføre arbejdet fra en ergonomisk og arbejdsmiljømæssig forsvarlig arbejdstilrettelæggelse, herunder brug af relevante tekniske hjælpemidler og under hensyntagen til egen og andres sikkerhed.
Indhold:
Indholdet er branchespecifikt og primært fastlagt til omhandling af trapper. Læreren oplyser og gennemgår kompetencemålene for eleverne på 1. undervisningsdag. Eleverne har indflydelse på deres egen udformning af trappen idet deres egen skridtlængde afgør stigningerne. Trappen er fastlagt til at udføres som ligeløbstrappe – design/ udformning planlægges og udføres af eleverne.
De faglige kompetencer er ikke fyldestgørende nok til at imødegå det fulde kompetencegrundlag for forløbet. De skal kunne samarbejde, samtale og videreformidle deres beslutninger og vurderinger.
Læreprocessen:
Flipped classroom i form af instruktionsvideoer forud- og undervejs i undervisningen, for at frigive undervisningstiden til flerstemmigt og dialogisk klasserum.
Mentimeter.com som katalysator til flerstemmigt og dialogisk klasserum, for at skabe en fælles forståelsesramme og afsæt.
Elevfremlæggelser med feedback fra andre elever og lærer, for at få elevernes egen evaluering i spil.
PBL-undervisning i form af trappeopgave,for at styrke elevernes tiltro til egne evner, mv.
Afsluttende mundtlige fremlæggelser.
Undervejs/ sideløbende med produktionen af egen trappe løses 4 teoriopgaver stigende i niveau (i takt med Blooms taksonomi).
Vurdering:
Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen udfra portfolio og powerpoint med feedback på resultatet af processen og selve håndværket. Eleverne forberedes på den mundtlige fremlæggelse gennem løbende dialog og sparring med andre elever.
Undervejs i forløbet/ under processen gives feed-up, feed forward og feedback.
Hiim & Hippes – ”Den didaktiske relationsmodel”:
Læringsforudsætninger:
Eleverne lærer bedst gennem en blanding af elevaktiverende teoriundervisning og praktiske øvelser i værkstedet.
Eleverne er i slutningen af deres uddannelse på næstsidste forløb, 4. hovedforløb, de har dannet en faglig identitet som tømrere.
Udgangspunktet for undervisningen er under hensyntagen til elevernes holdninger til skolegang.
Eleverne skal generelt på forløbet motiveres til at se meningen med/ relevansen i at kunne konstruere en trappe
Rammefaktorer:
5 dages undervisning. Teorilokale med pc’ere og værksted/ maskinværksted, dertilhørende specialværktøj og materialer til konstruktion af trapper.
Mål:
Eleven kan afsætte et trappehul i en etageadskillelse. Eleven kender principperne for konstruktion af en mindre ligeløbstrappe. Eleven kan opsnøre og udføre trapper med lige og skæve trin. Eleven kan forholde sig til materialevalg ud fra trappens anvendelse og rummets arkitektur. Eleven kan vælge, opmåle og bestille relevante dimensioner og materialer, samt værktøj og sikkerhedsudstyr til arbejde med trapper. Eleven kan planlægge og udføre arbejdet fra en ergonomisk og arbejdsmiljømæssig forsvarlig arbejdstilrettelæggelse, herunder brug af relevante tekniske hjælpemidler og under hensyntagen til egen og andres sikkerhed.
Indhold:
Indholdet er branchespecifikt og primært fastlagt til omhandling af trapper. Læreren oplyser og gennemgår kompetencemålene for eleverne på 1. undervisningsdag. Eleverne har indflydelse på deres egen udformning af trappen idet deres egen skridtlængde afgør stigningerne. Trappen er fastlagt til at udføres som ligeløbstrappe – design/ udformning planlægges og udføres af eleverne.
De faglige kompetencer er ikke fyldestgørende nok til at imødegå det fulde kompetencegrundlag for forløbet. De skal kunne samarbejde, samtale og videreformidle deres beslutninger og vurderinger.
Læreprocessen:
Flipped classroom i form af instruktionsvideoer forud- og undervejs i undervisningen, for at frigive undervisningstiden til flerstemmigt og dialogisk klasserum.
Mentimeter.com som katalysator til flerstemmigt og dialogisk klasserum, for at skabe en fælles forståelsesramme og afsæt.
Elevfremlæggelser med feedback fra andre elever og lærer, for at få elevernes egen evaluering i spil.
PBL-undervisning i form af trappeopgave,for at styrke elevernes tiltro til egne evner, mv.
Afsluttende mundtlige fremlæggelser.
Undervejs/ sideløbende med produktionen af egen trappe løses 4 teoriopgaver stigende i niveau (i takt med Blooms taksonomi).
Vurdering:
Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen udfra portfolio og powerpoint med feedback på resultatet af processen og selve håndværket. Eleverne forberedes på den mundtlige fremlæggelse gennem løbende dialog og sparring med andre elever.
Undervejs i forløbet/ under processen gives feed-up, feed forward og feedback.
tirsdag den 4. december 2018
CARL ROGERS AND GLORIA COUNSELLING PT 2
I forhold til dialogiske flerstemmige klasserum og samtaleteknik, er her et skoleeksempel.
jeg mener det har relevans idet, den type teknik handler om, at blotlægge de svar der oftest findes i individet, hvilket understreges 5.49 mere præcist.
Altså bidrager psykologiens samtaleteknikker her til den pædagogiske praksis og videre over i didaktikken gennem indragelse og engagement af elevens egne indre tanker gennem dialog og som blotlægger mål og indhold.
Det vil i undervisningssammenhæng selvfølgelig bero på orientering i undervisningsmålet.
mandag den 3. december 2018
Fuck mand....det er så situationsbestemt som smag på en dag.
Som hovedforløbslærer har man ofte et meget stringent pensum man skal igennem, som er tilrettelagt så fagets målepinde bliver nået, gennem en vekslen mellem teori og praktik i en ofte meget snæver fagspecifik kontekst.
Traditionelt set er faget både konservativt og traditionelt.
Undervisningsmetoden er gerne instruerende og tager udgangspunkt i en praksis hvortil læringen kan kobles, og bindes sammen med teori.
Så...jeg kan tage et hvilket som helst hovedforløb og køre pensum gennem didaktikmaskinen.
I sidste ende mener jeg nok at det handler om at fange interessen hos den enkelte gennem en palet af justeringer som meningsskabere og den evne handler i sidste ende om at kunne se mennesket man arbejder med.
Hvad skal der til for at de kan udvikle deres fulde potentiale. Nogle af dem skarter måske med et svendebrev med et 2 tal i snit, fordi deres øvrige udvikling er vigtigere for at sige det kort.
Lave en analyse af forløbet med den didaktikske relationsmodel, for at se hvordan tingene hænger sammen og om der er huller i suppen.
Læg det dialogiske flerstemmige klasserum ned over ved teknikkerne i denne metode, skriftlig, dialogisk, ejerskab af meningsindholdet.
Tilføj evaluering og de forskellige feedback typer som metode til de elementer i den didaktiske relationsmodel der er relateret til evaluering.
Vælg it værktøjer der fremmer feedback og dialog og skab et helhedsorienteret case studie om alternative isoleringsformer, recyckling og clt konstruktioner for at toppe det med dannelse, kompetence, synliggjort ledelse i processen og afslut med svendebrev.
Toppes med flipped classroom efter relevans.
Bum færdig.
Man kan næsten sige at dette allerede er progressionen i den eksisterende undervisningsform, som med udgangspunkt i Blooms taksonomi har en indbygget stigende sværhedsgrad.
Så.....udfordringen er at der er en hyletone i min hjerne der kokser i at finde en passende afgrænsning uden det bliver for trivielt og samtidig holder si inde for rammerne af det tiltænkte.
Det bliver ordene for idag.
Hvis jeg skal skal skal nævne noget, må det blive et didaktisk forløb over fremstilling af ligeløbstrapper med udgangspunkt i FC, over de nævnte didaktiske metoder.
Som hovedforløbslærer har man ofte et meget stringent pensum man skal igennem, som er tilrettelagt så fagets målepinde bliver nået, gennem en vekslen mellem teori og praktik i en ofte meget snæver fagspecifik kontekst.
Traditionelt set er faget både konservativt og traditionelt.
Undervisningsmetoden er gerne instruerende og tager udgangspunkt i en praksis hvortil læringen kan kobles, og bindes sammen med teori.
Så...jeg kan tage et hvilket som helst hovedforløb og køre pensum gennem didaktikmaskinen.
I sidste ende mener jeg nok at det handler om at fange interessen hos den enkelte gennem en palet af justeringer som meningsskabere og den evne handler i sidste ende om at kunne se mennesket man arbejder med.
Hvad skal der til for at de kan udvikle deres fulde potentiale. Nogle af dem skarter måske med et svendebrev med et 2 tal i snit, fordi deres øvrige udvikling er vigtigere for at sige det kort.
Didaktikmaskinen.
Tagkonstruktion i teori og praktik.
Lave en analyse af forløbet med den didaktikske relationsmodel, for at se hvordan tingene hænger sammen og om der er huller i suppen.
Læg det dialogiske flerstemmige klasserum ned over ved teknikkerne i denne metode, skriftlig, dialogisk, ejerskab af meningsindholdet.
Tilføj evaluering og de forskellige feedback typer som metode til de elementer i den didaktiske relationsmodel der er relateret til evaluering.
Vælg it værktøjer der fremmer feedback og dialog og skab et helhedsorienteret case studie om alternative isoleringsformer, recyckling og clt konstruktioner for at toppe det med dannelse, kompetence, synliggjort ledelse i processen og afslut med svendebrev.
Toppes med flipped classroom efter relevans.
Bum færdig.
Man kan næsten sige at dette allerede er progressionen i den eksisterende undervisningsform, som med udgangspunkt i Blooms taksonomi har en indbygget stigende sværhedsgrad.
Så.....udfordringen er at der er en hyletone i min hjerne der kokser i at finde en passende afgrænsning uden det bliver for trivielt og samtidig holder si inde for rammerne af det tiltænkte.
Det bliver ordene for idag.
Hvis jeg skal skal skal nævne noget, må det blive et didaktisk forløb over fremstilling af ligeløbstrapper med udgangspunkt i FC, over de nævnte didaktiske metoder.
Ok....Opsummering modul 2. Didaktik.
Find et spørgsmål som i ønsker uddybet for hvert emne vi har været igennem.
emnerne er.
-Den didaktiske relationsmodel.
spørgsmål, hvor skal kjeg særligt være opmærksom hvis jeg øsnker at kunne ralatere mine didaktiske overvejselser til Blooms taksonomi model.
-Det dialogiske og flerstemmige klasserum.
Hvad er den konkrete begrundelse for skrivningens vigtighed i metoden og findes der alternativer.
Hvis læreren er garant for udbytte og tovholder i debatten, hvilke krav stiller det til underviserens samtaleteknik ?
-Evaluering og feedback.
Hvordan udnytter man elevernes indbyrdes feedback, i en kvalitativ sammenhæng, så det skaber et didaktisk løft.
-Didaktik og it
Findes der sider der er udviklet til at skabe overblik over tilgængelige værktøjer og platforme tilpasset de forskellige didaktiske metoder?
-Helhedsorienteret læring og PBL(problem baseret læring)
Hvilke overvejelser skal man som uv gøre sig for at opretholde så høj grad som muligt af meningsskabende afsæt didaktisk, samtidig med at eleverne mangler forståelsen af fagets dybere kundskaber i en udførelses og forståelseskontekst?
-Klasseledelse, dannelse og kompetence.
Hvordan er der forskel på klasseledelse i de forskellige didaktiske metoder vi har arbejdet med og hvordan påvirker denne, kompetenceblomsten og dannelsesbegreberne?
Hvad er flipped classroom og flipped learning?
Her er nogle hurtige fine betragtninger om hvad FC kan.
Dikaktik
Jeg går simpelthen i stå inde i min hjerne hver gang jeg møder ordet didaktik.
Derfor må jeg hellere få fundet en måde at få fjernet den hindring.
Lektor Jeppe har en stak definitioner interessante definitioner for den nørdede type her.
http://www.jeppe.bundsgaard.net/foredrag/undervisning/foraar2005/fagpaedagogik/begrebetfagpaedagogik/Forskelligedefinitionerpaadidaktik.php
Den bredere bondebefolkning, jeg har styr på shittets topskribenter aka wiki siger sån her.
Didaktik er læren om undervisningens mål og indhold. Nogle forskere regner desuden undervisningsmetodik med under begrebet didaktik. I bredere definitioner af begrebet er didaktik synonymt med undervisningslære, dvs. den del af pædagogikken, der beskæftiger sig med bibringelsen af kundskaber.
kundskaber, begreb, som omfatter det at kende, vide besked med, være fortrolig med noget; næsten identisk med viden. Kundskaber nævnes i denne sammenhæng altid i flertal og betegner som regel adskilte dele af en mere omfattende og sammenhængende viden.3. jun. 2016
Altså Didaktiske teorier skal læses : Teorier om undervisningens mål og indhold, så det bliver kendt for deltagerne.
Eller teori om planlægning af undervisning, med det formål at formidle noget givent.
Den kan jeg bedst li, sån umiddelbart, især hvis man sparker ordet relevant ind i den sammenhæng, bliver det særlig interessant, altså at skulle forholde sig til hvorfor vi gør det vi gør, sammen med hvordan vi gør det og alle de andre 9 hv spørgsmål.
Skelnen i didaktik mellem almen didaktik og fagdidaktik.
I fagdidaktikken behandles didaktiske emner inden for det enkelte fag, mens almendidaktikken tager sig af mål og indhold (og evt. metodik) på et mere abstrakt plan, f.eks. spørgsmålet om hvad dannelse er. Forholdet mellem fagdidaktik og almendidaktik er i øvrigt omdiskuteret.[1]
Dannelse anvendes både normativt (som ideal for udviklingen af kompetencer) og formativt (om den proces, der fører til målet). Endvidere har der været en tendens til, at dannelsesdebatten i didaktisk teori definerer uddannelse som kvalifikationer eller tilpasning og dannelse som kompetencer.[1]
Et forsøg på en mere kompleks indfaldsvinkel er foretaget af musikdidaktikeren Frode V. Nielsen, der skelner mellem:
- Videnskabsorienteret didaktik (kvalifikationsdidaktik)
- Etnodidaktik (didaktik baseret på hverdagserfaring)
- Udfordringsdidaktik (didaktik baseret på aktuelle og relevante samfundsproblemer)
- Eksistensdidaktik (didaktik baseret på menneskets grundlæggende vilkår)[2]
I forbindelse med samfundets digitalisering er der opstået et større behov for en hensigtsmæssig brug af it i undervisningen, og begreber som it-didaktik' er blevet udbredte.[3] Det betyder at undervisningen skal være it-baseret og elevaktiverende ud fra forskellige it-værktøjer. Et anvendt redskab inden for it-didaktik er bærbare computere.
Håber det hjælper mine små forvirrede grå.
Marie Lohmann-Jensen om Flipped Classroom
Jeg var inde på din blog Peter, og synes du har en pointe mht de klassiske højere læreranstalter, som de ihvertfald engang kaldes.
Jeg tænker at det vi undervises i netop mest beskæftiger sig med hvordan vi lærer nogen at lære sig noget, som vores lærere siger ( prøv at læse den sætning og forestil dig at du er ved at lære sproget.;-)))
Det her kunne måske være koblingen mellem det monologiske, klassiske foredrag som vidensformidling, videre til det flerstemmige dialogiske klasserum.
søndag den 2. december 2018
padlet, opslagstavle formen og undervisning med det som samhttps://skoletubeguide.dk/project/padlet/lende redskab i flerstemmigt klasserum eks, hvis man skal give det et pædsagogisk navn
tirsdag den 27. november 2018
Her er en Dome som har nogle spændende bygningsmæssige kvaliteter Casper, Amjad mm
DEP KKB: Dagens tekst 27.11.18
Det her indlæg er linket ved at finde et indlæg på en blog og under dette er en række ikoner.
Her vælges Blogger ikonet som så etablerer et link.
DEP KKB: Dagens tekst 27.11.18: Mål er et nødvendigt onde Sammensmeltning af formal og material dannelse, virker som logisk skridt Lære noget, man kan bruge til noget 1...
Her vælges Blogger ikonet som så etablerer et link.
DEP KKB: Dagens tekst 27.11.18: Mål er et nødvendigt onde Sammensmeltning af formal og material dannelse, virker som logisk skridt Lære noget, man kan bruge til noget 1...
3 væsentlig pointer fra K. Illeris og Klafki.
1 Mål er et nødvendigt onde.
2 Kompetencen er meningsskabende personlig anvendelse af viden og færdigheder.
3 sammensmeltningen af formal og material dannelse virker som et logisk skridt
Hvordan forholder erhvervsskolen sig til dannelsesbegrebet.
Refleksionsspørgsmål.
1. Hvordan skaber vi overblik over Klafki og hvordan kan vi anvende hans teori ?
2. Kan man udvikle kompetencer, hvis man ikke er alment dannet ?
3. Hvordan forholder erhvervsskolerne sig til dannelses- og kompetencebegrebet ?
Vi anvender komptencebegrebet og dannelsesbegrebet i en blanding, byggende videre på folkeskolens dogmer.
https://kkb-esnord.blogspot.com/2018/11/illeris-knud-det-udvidede.html
DEP KKB: Dagens tekst 27.11.18: Mål er et nødvendigt onde Sammensmeltning af formal og material dannelse, virker som logisk skridt Lære noget, man kan bruge til noget 1...
1 Mål er et nødvendigt onde.
2 Kompetencen er meningsskabende personlig anvendelse af viden og færdigheder.
3 sammensmeltningen af formal og material dannelse virker som et logisk skridt
Hvordan forholder erhvervsskolen sig til dannelsesbegrebet.
Refleksionsspørgsmål.
1. Hvordan skaber vi overblik over Klafki og hvordan kan vi anvende hans teori ?
2. Kan man udvikle kompetencer, hvis man ikke er alment dannet ?
3. Hvordan forholder erhvervsskolerne sig til dannelses- og kompetencebegrebet ?
Vi anvender komptencebegrebet og dannelsesbegrebet i en blanding, byggende videre på folkeskolens dogmer.
https://kkb-esnord.blogspot.com/2018/11/illeris-knud-det-udvidede.html
DEP KKB: Dagens tekst 27.11.18: Mål er et nødvendigt onde Sammensmeltning af formal og material dannelse, virker som logisk skridt Lære noget, man kan bruge til noget 1...
Det udvidede kompetencebegreb
Knud Illeris
Kompetence er hvad man er i stand til at udføre i en bestemt sammenhæng.
Viden, færdigheder, forståelse, sætter rammen for forståelse af kompetence.
Desuden personlige egenskaber, altså hvordan man bruger sig selv i en udførelsessammenhæng, det er vel de individuelle personlighedsstrukturer, færdigheder i kontekst. De ydre blade på blomsten af Kong Ill-e-ris
Engagement og dermed osse mening opstår når man oplever indflydelse på kontekstens proces/udvikling og resultat gennem udnyttelse af de ting man kan, ved, og gør og som tilfører nyt til elementerne i den aktuelle kontekst.
Tror jeg.;-)
Det viser sig nok om jeg skal revidere den religion.
Så en kompetence udvikling i læringssammenhæng er en udvikling af et eller flere delelementer fra kompetencebegrebet i en specifik kontekst, efterfulgt af refleksion og evaluering
Knud Illeris
Kompetence er hvad man er i stand til at udføre i en bestemt sammenhæng.
Viden, færdigheder, forståelse, sætter rammen for forståelse af kompetence.
Desuden personlige egenskaber, altså hvordan man bruger sig selv i en udførelsessammenhæng, det er vel de individuelle personlighedsstrukturer, færdigheder i kontekst. De ydre blade på blomsten af Kong Ill-e-ris
Engagement og dermed osse mening opstår når man oplever indflydelse på kontekstens proces/udvikling og resultat gennem udnyttelse af de ting man kan, ved, og gør og som tilfører nyt til elementerne i den aktuelle kontekst.
Tror jeg.;-)
Det viser sig nok om jeg skal revidere den religion.
Så en kompetence udvikling i læringssammenhæng er en udvikling af et eller flere delelementer fra kompetencebegrebet i en specifik kontekst, efterfulgt af refleksion og evaluering
Wolfgang Klafki og Dannelse.
Dannelse er en slags kulturel indvielsesprocess
forskellige kulturer har udviklet sig gennem tid, startende med
En overlevelseskultur fra menneskets tidlige udvikling, med lav moral kodex. Den primitiveste og mest basale form for orientering. Moral og dannelse opstår først som behov når overlevelse er sikret.
Klankultur Mennseket samler sig i større grupper, og den stærkeste sætter dagsordenen.
Magtkultur. de tidlige græske kulturer, (må osse gælde de ægyptiske forøvrigt og Aton var 1500 fKr. såååå), magten uddelegeres og samfundsklasser opstår. Dannelse er forbeholdt eliten, kirken og adlen og denne magtkultur er herskende frem til oplysningstiden i 1700 tallet, hvor filosoffer som taler for individets frihed i tanke og tale udfordrer kirken og kongen. Galilæe, Voiltaire, Montesquieu hvor sidstnævnte er fortaler for 3 delingen af magten. Menneskerettigheder og ytringsfrihed opstår!!! Tankevækkende at det idag stadig er et begreb vi diskuterer og forsøger at definerer for at tilpasse forskellige ideologier.
Material dannelse Opstår som en konsekvens af oplysningstiden og handler om at et stof har en dannende effekt på et menneske, hvilket siger sig selv.
Den lille katekismus bla.. Man uddanner sig til at være en god samfundsborger.
Med lov skal land bygges og samfundets borgere har del heri.
eks kan være kulturkanon
Formal dannelse Industrisamfundet i 1900 tallet bliver centreret om den enkelte borgers mulighed for personlig lykke og succes, avancere i samfundets hierarkiske system. Samtidig dannes grupper af sammenhold, som fagforeninger og andelsforeninger, bla. Ud af disse 2 poler vokser formaldannelsen, som sigter på at uddanne individets psykologiske evner. Trænes bla gennem matematik, struktur og orden og lærer metoder og teknikker ved at uddannes gennem noget.
eks kan være skoledemokrati
Kategorial dannelse "At gøre" dannelse.
Efter 2. verdenskrig med den nye tænkning der opstår.
Det er en vekselvirkning mellem Formal dannelse og Material dannelse.
dannelsen åbner eleven for verden og verden for eleven
målet er at skabe livsduelige borgere og sammenhæng i samfundet
eks kan være innovativt projekt om bæredygtig økonomi
mandag den 26. november 2018
onsdag den 21. november 2018
tirsdag den 20. november 2018
Øvelse i problembaseret læring.
Formuler et problem fra en konkret uv situation og beskriv den.
På 4 hovedforløb er et specialeforløb i at lave trapper.
Eleverne forstår ikke hvorfor de skal lære det.
Det overordnede mål er at skærpe deres bevidsthed om konsekvensen af ophobede fejl i byggeri,
Altså de små fejl, og en bevidsthed om en margin, gennem synliggørelse af konsekvenserne af manglende rettidig omhu.
Kort oplæg om det gode og dårlige byggeri, for at skabe fælles afsæt i forståelse for øvelsens overskrift.
Eleverne finder fælles parametre i form af nøgleord for godt byggeri ved hjælp af mentimeter.
(for at skabe fælles udgangspunkt.)
3-5 hovedpunkter udvælges begrundet i fællesskab.
(For at indføre en løbende evaluering i fælles dialog form)
De skrives i søjler på tavlen, eller på platform på nettet, evt padlet.com
Eleverne deles i grupper af 2 finder byggefejl på nette i billedform, begrundet relateret til mentimeter resultat.
3 indenfor hver kategori.
( For at skabe refleksion over de valgte punkter )
Grupperne mødes i 2x2 og udvælger de mest dækkende billeder i fællesskab.
Årsagsanalyse laves i grupperne, af hvor billederne adskiller sig fra de vedtagne hovedpunkter i mentimeter resultatet, prioriteret....( måske en slags feed forward.)
Resultatet fremlægges for klassen.
Et fælles regelsæt for det gode byggeri udarbejdes, med evaluering af billeder og det oprindelige mentimeter resultat.
trappeforløbet evalueres løbende med udgangspunkt i regelsæt og trappeproces.
Formuler et problem fra en konkret uv situation og beskriv den.
På 4 hovedforløb er et specialeforløb i at lave trapper.
Eleverne forstår ikke hvorfor de skal lære det.
Det overordnede mål er at skærpe deres bevidsthed om konsekvensen af ophobede fejl i byggeri,
Altså de små fejl, og en bevidsthed om en margin, gennem synliggørelse af konsekvenserne af manglende rettidig omhu.
Kort oplæg om det gode og dårlige byggeri, for at skabe fælles afsæt i forståelse for øvelsens overskrift.
Eleverne finder fælles parametre i form af nøgleord for godt byggeri ved hjælp af mentimeter.
(for at skabe fælles udgangspunkt.)
3-5 hovedpunkter udvælges begrundet i fællesskab.
(For at indføre en løbende evaluering i fælles dialog form)
De skrives i søjler på tavlen, eller på platform på nettet, evt padlet.com
Eleverne deles i grupper af 2 finder byggefejl på nette i billedform, begrundet relateret til mentimeter resultat.
3 indenfor hver kategori.
( For at skabe refleksion over de valgte punkter )
Grupperne mødes i 2x2 og udvælger de mest dækkende billeder i fællesskab.
Årsagsanalyse laves i grupperne, af hvor billederne adskiller sig fra de vedtagne hovedpunkter i mentimeter resultatet, prioriteret....( måske en slags feed forward.)
Resultatet fremlægges for klassen.
Et fælles regelsæt for det gode byggeri udarbejdes, med evaluering af billeder og det oprindelige mentimeter resultat.
trappeforløbet evalueres løbende med udgangspunkt i regelsæt og trappeproces.
mandag den 19. november 2018
Kort gennemgang af helhedsorienteret læring af Vibe Aarkrog.
Man inddeler en helhed i dele og undersøger disse og deres indflydelse på helheden, med en gradueret deltagerindflydelse og problemstilling, alt efter niveau, af en af disse 2 faktorer, evt jvf Blooms taksonomi.
Formålet er at skabe mening og dermed motivation gennem forståelse for enkelt delenes indflydelse på helheden og omvendt. Praksis inddrages, så anvendelighed bliver aktuel og tværfaglige elementer synliggøres.
Tænker en slags holistisk syn, som risikerer at miste faktaværdi, til fordel for en konsensusbestemt anskuelse. Måske er jeg helt ude og skide med den kommentar....så måske den tanke skal raffineres og destilleres.
https://www.emu.dk/modul/helhedsorientering-og-tv%C3%A6rfaglighed
Problembaseret læring. (PBL) Pædagogisk samlebetegnelse for et læringssyn.
Udviklet som en konsekvens af omfattende faglige stofmængder, for at opnå en metodik, som laver nedslag i stoffet. (postulat?)
Så PBL er en didaktisk referenceramme, der kan rumme mange metoder.
Den lærende udfordres selvstændigt af konkrete og meningsfyldte problemstillinger, for at opnå ansvar og handleevne for problemløsninger.
Deltagerstyring og problemorientering er derfor 2 centrale elementer.
Udfoldes ideelt i gruppebaserede læringsforløb.
Differentierings mulighederne er uendelige, og må vel formes i fællesskab og bero på dialogiske principper med udgangspunkt i deltagerstyring og problemorienteringens graduering.
praksis kan være cases, projektarbejder, feltarbejde, rollespil mm.
Problem forstås her som udforinger af et eller flere sammenvævede forhold, hvis kompleksitet søges afdækket.
I erhvervsskole sammenhæng, vil denne videnssøgning og kundskabs søgning være i sammenhæng med den reelle arbejdsmæssige kontekst og tværfaglighed.
Det der trænes er problemløsning af større eller mindre kompleksitet, således bliver løsnings-kompleksiteten niveau indikator, i modsætning til stoforienteret didaktik.
Situeret læring, praksisfællesskab fra Lave og Wenger, gradueret over Piagets teorier om assimailativ og akkomodativ læring, tilsat Lille Knuds transformativ læring.
Det kan godt være lidt irriterrende at høre begejstringen i det akademiske miljø over det faktum, at anvendelig læring skaber motivion. Lidt som at begejstres over at folk bliver våde af et bad.
Glædelig jul.
Man inddeler en helhed i dele og undersøger disse og deres indflydelse på helheden, med en gradueret deltagerindflydelse og problemstilling, alt efter niveau, af en af disse 2 faktorer, evt jvf Blooms taksonomi.
Formålet er at skabe mening og dermed motivation gennem forståelse for enkelt delenes indflydelse på helheden og omvendt. Praksis inddrages, så anvendelighed bliver aktuel og tværfaglige elementer synliggøres.
Tænker en slags holistisk syn, som risikerer at miste faktaværdi, til fordel for en konsensusbestemt anskuelse. Måske er jeg helt ude og skide med den kommentar....så måske den tanke skal raffineres og destilleres.
https://www.emu.dk/modul/helhedsorientering-og-tv%C3%A6rfaglighed
Problembaseret læring. (PBL) Pædagogisk samlebetegnelse for et læringssyn.
Udviklet som en konsekvens af omfattende faglige stofmængder, for at opnå en metodik, som laver nedslag i stoffet. (postulat?)
Så PBL er en didaktisk referenceramme, der kan rumme mange metoder.
Den lærende udfordres selvstændigt af konkrete og meningsfyldte problemstillinger, for at opnå ansvar og handleevne for problemløsninger.
Deltagerstyring og problemorientering er derfor 2 centrale elementer.
Udfoldes ideelt i gruppebaserede læringsforløb.
Differentierings mulighederne er uendelige, og må vel formes i fællesskab og bero på dialogiske principper med udgangspunkt i deltagerstyring og problemorienteringens graduering.
praksis kan være cases, projektarbejder, feltarbejde, rollespil mm.
Problem forstås her som udforinger af et eller flere sammenvævede forhold, hvis kompleksitet søges afdækket.
I erhvervsskole sammenhæng, vil denne videnssøgning og kundskabs søgning være i sammenhæng med den reelle arbejdsmæssige kontekst og tværfaglighed.
Det der trænes er problemløsning af større eller mindre kompleksitet, således bliver løsnings-kompleksiteten niveau indikator, i modsætning til stoforienteret didaktik.
Situeret læring, praksisfællesskab fra Lave og Wenger, gradueret over Piagets teorier om assimailativ og akkomodativ læring, tilsat Lille Knuds transformativ læring.
Det kan godt være lidt irriterrende at høre begejstringen i det akademiske miljø over det faktum, at anvendelig læring skaber motivion. Lidt som at begejstres over at folk bliver våde af et bad.
Glædelig jul.
tirsdag den 13. november 2018
mandag den 12. november 2018
E-læring
Design based research.
Er optaget af at forklare undervisning som et komplekst interaktionsystem, samt teorier og metoder til udvikling af det. Centralt er eksperimenterende og case baseret tilgang
Designeksperimentet er centralt og karakteriseres ved 5 forskningsprincipper.
1. Paradigmatisk case, som udvikler og generaliserer indenfor et område.
2. Interventionsorienteret. dvs. bør udvikle ny viden og metoder ifht. casen.
3. Bør muliggøre udvikling af ny teori. Generere nye læreprocesser eller praksisformer.
4. Forskningsprocessens iterative design.
Altså -Udvikling, test og revision i en gentagende cirkulær bevægelse.
5. Pragmatiske dimension...orienteres om problemer i en konkret praksis, for at vejlede og udvikle den.............det skal kunne bruges til noget
Uddannelsestrekanten.
Den designdidaktiske trekant.
3 læringssyn.
behavioristisk (styret interaktion med det gaglige stof og succes er stor genkaldelse af videnspakken)
konstruktivistisk (Individuelle læreprocesser med muligheder for ændring af mentale skemaer)
socialkonstruktivistisk (læringsfællesskab med høj grad af interaktion mellem lærende)
læringsdesignets 3 elementer
Blooms taksonomi benyttes til analyse af opgaverne til læringen.
læreplaner- et kommunikativt og vejledende værktøj.
fordelene er bla. transparent kommunikation, prioriteret deltagelse, forbedrer læreproces, forberedelse, socialisere, engagere.
Desuden støtter den didaktisk håndtering ved at
synliggøre mål og aktiviteter, altså etablere en form for kontakt til elever.
Støtte udvikling og indgå i planlægning, refleksion og evaluering
Jeg tænker umiddelbart at den med fordel kan konstrueres, så den afspejler de hv spørgsmål, der er didaktikkens
For at anvende digitale læringsmidler må form og indhold overvejes i undervisningen.
En fordel er at det relaterer direkte til deres øvrige liv og de har kompetencer der kan benyttes, derfor er rammesætning en forudsætning.
Asynkrone forløb er mulige, eks flipped classroom hvor videosekvenser af undervisningen gennemses som en del af forberedelsen, så opgaverne løses i skolen. Det frigiver tid til differentieret undervisning og læringsstile.
Tests kan indlægges, for selvregulering hos eleverne og det viser læreren hvilke del af stoffet eleverne kan have udfordringer i.
søndag den 11. november 2018
Evaluering.
Feedback:
Tilbageelding, 2 vejs vurderingskommunikation mellem eæev og lærer. tilbagemelding til begge om hvordan opgaven er løst og hvordan undervisningen har været i forhold til at løse opgaven.
formålet er at udvikle undervisningen ved hjælp af elevens kommentarer.
Brobygger mellem elevens forforståelse og den nye forståelse og bliver en vurderet og begrundet beskrivelse heraf. Altså udfordre lærerens forståelse af elevernes forståelseshorisont og hjælpe med at optimere forståelsen af det svære.
4 typer feedback., iflg Hattie og Timberley.
kløften mellem før og efter viden og feedback er reduktionsværktøj til denne kløft.
1. Feedback på opgaven er forstået og på kvaliteten af af gennemførelsen af opgaven.
2. Feedback på læringsprocessen.
opbygning af effektive læringstrategier til et livslangt læringsforløb.
3. Feedback på selvregulering af læreprocessen
analyse af egen læring og aktiv deltagelse i udviklingsmål.
4. Feedback på eleven som person.
Har vist sig at have ringe indflydelse. Negativ feedback kan dog have en indflydelse på viljen til læring
Læringstrategier.
Tanker, følelser og handlinger som kan aktiveres for at løse en opgave.
Græsk strategos, fra militær forhold mellem mål og midler. Grundlæggende at have viden om procedurer for, hvordan en opgave skal løses. Dertil evnen til at regulerer egen mental viljestyrke og indsats.
forskellige strategier. domænestrategi som er opgaverelateret. Motivationstrategi.
løbende evaluering for at øge graden af mål opfyldelse. Kræver refleksion og udvikling, modsat læringsstile som er biologisk personlige præferencer.
eks
hukommelsesstrategier
Elaboreringsstrategier
Organiseringsstrategier
Metakognitive strategier
Affektive læringsstrategier.
selv reguleret læring
Feedback:
Tilbageelding, 2 vejs vurderingskommunikation mellem eæev og lærer. tilbagemelding til begge om hvordan opgaven er løst og hvordan undervisningen har været i forhold til at løse opgaven.
formålet er at udvikle undervisningen ved hjælp af elevens kommentarer.
Brobygger mellem elevens forforståelse og den nye forståelse og bliver en vurderet og begrundet beskrivelse heraf. Altså udfordre lærerens forståelse af elevernes forståelseshorisont og hjælpe med at optimere forståelsen af det svære.
4 typer feedback., iflg Hattie og Timberley.
kløften mellem før og efter viden og feedback er reduktionsværktøj til denne kløft.
1. Feedback på opgaven er forstået og på kvaliteten af af gennemførelsen af opgaven.
2. Feedback på læringsprocessen.
opbygning af effektive læringstrategier til et livslangt læringsforløb.
3. Feedback på selvregulering af læreprocessen
analyse af egen læring og aktiv deltagelse i udviklingsmål.
4. Feedback på eleven som person.
Har vist sig at have ringe indflydelse. Negativ feedback kan dog have en indflydelse på viljen til læring
Læringstrategier.
Tanker, følelser og handlinger som kan aktiveres for at løse en opgave.
Græsk strategos, fra militær forhold mellem mål og midler. Grundlæggende at have viden om procedurer for, hvordan en opgave skal løses. Dertil evnen til at regulerer egen mental viljestyrke og indsats.
forskellige strategier. domænestrategi som er opgaverelateret. Motivationstrategi.
løbende evaluering for at øge graden af mål opfyldelse. Kræver refleksion og udvikling, modsat læringsstile som er biologisk personlige præferencer.
eks
hukommelsesstrategier
Elaboreringsstrategier
Organiseringsstrategier
Metakognitive strategier
Affektive læringsstrategier.
selv reguleret læring
fedt....Udfordring.
havde lavet notater til feedback og evaluerings emnet. Lavet etiketter, gemt, gemt igen og gemt for 3. gang. Altasmmen for at være sikker med sikker på....og hvad sker der. Indlægget blev slette af en retarderet kineser der bor i min formidable thinkpad.............som var så tæt på døden at den ville dø af angst, hvis den vidste det....Papir...fuck mand hvor er det irriterende.
Nå.....argh....udgiver den ekstremt mangelfulde kladde, og går videre.
havde lavet notater til feedback og evaluerings emnet. Lavet etiketter, gemt, gemt igen og gemt for 3. gang. Altasmmen for at være sikker med sikker på....og hvad sker der. Indlægget blev slette af en retarderet kineser der bor i min formidable thinkpad.............som var så tæt på døden at den ville dø af angst, hvis den vidste det....Papir...fuck mand hvor er det irriterende.
Nå.....argh....udgiver den ekstremt mangelfulde kladde, og går videre.
torsdag den 8. november 2018
Khan Academy: The future of education?
Khan Academy: The future of education?
Her må være it værktøjer vi alle kan benytte til at øge læringsandelen.
Her må være it værktøjer vi alle kan benytte til at øge læringsandelen.
onsdag den 7. november 2018
tirsdag den 6. november 2018
fredag den 19. oktober 2018
tirsdag den 9. oktober 2018
mandag den 8. oktober 2018
fredag den 5. oktober 2018
onsdag den 3. oktober 2018
søndag den 30. september 2018
Illeris - samspilsdimensionen
Samspil forklaret af Lektor Jeppe.
En god opsummering.
0:12 Illeris komplicerede læringstrekant
1:46 Samspilsformer de 6 elementer bla. Hiim og Hippe omkring oplevelse i samspilsformer,
3:15 Social læring
Peter Jarvis som forklares kort.
5:22Frankfurterskolen som er meget mesterlæreprincippet med behov for kritisk af det eksisterende for at undgå fastholdelse af magtstrukturer.
7:45 Lave og Wenger situeret læring
10:18 Social konstruktionisme
12:06 kollaborativ og kollektiv læring
En god opsummering.
0:12 Illeris komplicerede læringstrekant
1:46 Samspilsformer de 6 elementer bla. Hiim og Hippe omkring oplevelse i samspilsformer,
3:15 Social læring
Peter Jarvis som forklares kort.
5:22Frankfurterskolen som er meget mesterlæreprincippet med behov for kritisk af det eksisterende for at undgå fastholdelse af magtstrukturer.
7:45 Lave og Wenger situeret læring
10:18 Social konstruktionisme
12:06 kollaborativ og kollektiv læring
Knud Illeris d. 24.3.15
fra abens egen mund, en let forståelig gennemgang af det materiale vi har gennemgået af illeris, oversat og kommenteret i forkortet udgave og m praksis eksempler fra nutidens hverdag.
OBS.....bved svær allergi overfor ordet...Øhhh....skal man tage en go vaccine inden.
OBS.....bved svær allergi overfor ordet...Øhhh....skal man tage en go vaccine inden.
mandag den 24. september 2018
onsdag den 19. september 2018
tirsdag den 18. september 2018
onsdag den 12. september 2018
kap 7 omhandler Knud Illeris inspirationskilder.
udmønter sig i model over kompliceret læring
læringens samspilsdimension prøver han at skabe et fuldbyrdet overblik over.
læringens dobbelte karakter
49 tekster om læring af Kunud Illeris.
lav en oversigt over samspilssformer jvf kap 7.2
pointen er at vi skal skrive med egne ord hvad de forskellige former i samspillets former er.
Lave og Wegner
praksisfællesskab laves gennem magtfordeling, hvormagten er kendt og givet
deltagelse
legetim perifer deltagelse
4 deltagelsesformers 113 i Aarkrog.
1
2
3
4
legitim deltagelse
erfarne formidler kravet til den fulde deltagelse
udmønter sig i model over kompliceret læring
læringens samspilsdimension prøver han at skabe et fuldbyrdet overblik over.
læringens dobbelte karakter
49 tekster om læring af Kunud Illeris.
lav en oversigt over samspilssformer jvf kap 7.2
pointen er at vi skal skrive med egne ord hvad de forskellige former i samspillets former er.
Lave og Wegner
praksisfællesskab laves gennem magtfordeling, hvormagten er kendt og givet
deltagelse
legetim perifer deltagelse
4 deltagelsesformers 113 i Aarkrog.
1
2
3
4
legitim deltagelse
erfarne formidler kravet til den fulde deltagelse
assimilate
əˈsɪmɪleɪt/
verb
- 1.take in and understand fully (information or ideas)."Marie tried to assimilate the week's events"
- 2.(of the body or any biological system) absorb and digest (food or nutrients)."the sugars in the fruit are readily assimilated by the body"
synonymer: absorb, take in, acquire, pick up, grasp, comprehend, understand, learn, master;Mere
Oversæt assimilate til
- 1. assimilere
Abonner på:
Opslag (Atom)