Habitus

Pierre Bourdieus teori om identiteten

Pierre Bourdieu - kapitalbegrebet

Pierre Bourdieu - felter og habitus

Thomas Ziehe

Klafki - kritisk, konstruktiv didaktik

bare som opsummering

Differentiering, hvorfor og hvordan

husk de her pointer ifht deltagerforudsætninger

Modul Deltagerforudsætninger.

Introdag modul 5

Gennemgang af dagen, og præsentation af deltagere.

Formiddag.

Hvem er i/ LIvsbue

Læringsmål, forventningsafstemning i grupper

Lektionsplam og gennemgang af eksamen

Eftermiddag

Fagligt oplæg i dialog

Praksis online


Livsbue

Fordel jer i 3 grupper.

De yngste
De mellemste
De ældste

Læringsmål.

Vi udvæælger hver især 2 nøgleord u modulets læringsmål.

Håndtere forskelligartede elever.

behov for etisk grundlag

Have viden om socialogiske, prykologiske og antropologiske deltager forudsætinger.

Motivation

Differentering

Lektionsplan.

Undervisningsdage.

6 temaer med nyt iddaktisk fokus
Fælles arbejde med teksterne
Individuelt arbejde med case, som er selvvalgt

Studiedage

Opdatere bloggen, færdiggørelse af case
læse litteratur
Notere det, der er vanskeligt at forstå
Ideer til case med afsæt i aktuel teori.

Seks temaer, seks cases

Hver uv dag har et særligt tema
Fordybelse i det faglige tema om formiddagen
Selvstændigt arbejde med en case om eftermiddagen
opsamling på dagen

I det selvstændige arbejde skal i reflektere over eks fra jeres prsksis, der kan udgøre

Deltagerne skal være i centrum i casen, daa modulet handler om deltagerforudsætninger.

Deltagerne i de erhvervsrettede udd.
Aldersrelateret i henhold til Illeris og wahlgren.
Mange forskellige måder at definere alder på, .t efter vinkel, id og sted.

lIlleris arbejder med 4 aldersdistinktioner

Hvad kendetegner barndommen

læring gennem leg
Selvstyrende/regulærende børnegrupper

ukompliceret/ ikke hæmmet af hvad andre tænker.
Disciplin-faste rammer
Frihed til at lære
Bekymringsløst
erfaringsoplevelser
Fordomsfri læring

Ungdommen

FRITIDSJOB
UDDANNELSE_DANNELSE
IDENTITETS- DANNELSE
                          PåVIRKELIG
                         EKSPERIMENTERENDE.
Krise
Køn, seksualitet, drifter
Samfundets struktur giver mange mulige valg og muligheder.

Hvad kendetegner læring voksendommen

Bedre se verdens sammenhæng
Selvstændig-hviler i sig selv
Prioritere-aktive valg
Mere sikre valg
LÆRING AF LIVSERFARING
FREMTISPERSPEKTIV
Sortering-hvor vigtogt er det
Forældre ansvar  som den ældste.

Howard Gardner 7 intelligenser test.

sproglig
5
logisk
7
Rumlig
5
kropslig
6
musisk
9
interpersonel
3
intrapersonel
7

modul 5.
4. uv.

Motivation og læring i voksenundervisning.

¤ faktorer med særllig betydning for at skabe motivation og læring.

1. Mestring, læring og progression. Elevens oplevelse af mestring og progression og arbejde med personlige mål.

2. Relevans, anvendelse og formål. Er det meningsgivende

3. Socialt klima, relationer og tilhør. Elevens oplevelse af nævnte.

4.  Indflydelse, autonomi og deltagelsesmuligheder. Elevinddragelse i skabelsen af uddannelsen.


Pointer.

2 undervisningsformer. Aktivitetsdrevne  og opgavefokuserede

Passende mænge deltagerstyring og lærerstyring ifhtegen oplevese af progression

Arbejde med logbøger/blogs bør være målrettet og skarpt defineret.

Talentspor er vigtige, dette er dog aldelses ubegrundet og altså et tomt postulat. Lugter af politik



sociale pointer.

Underviseren sætter tonen og de sociale spilleregler

Når samarbejdet virker lærer eleverne mere i teams.

Den 3. pointe er vrøvlet formuleret og handler om forankringen af undervisningsformen i læringskulturen som betydningsfuld for elevernes samarbejdsevne, og vekslen mellem facilitering og selvstændigt arbejde i teams

Gruppedannelser skal styres for at undgå dominerende grupper og hieraki. (Så blev vi for alvor politiske)

4 dimensioner for motivation indeholder.


Mestring, læring og progression handler om:

 Progression – at den enkelte rykker sig
 Forudsætninger og forventninger om mestring
 Mulighed for at arbejde med personlige læringsmål
 Opbygning af læringsidentitet
 Adgang til feedback og støtte


 Selvdisciplin, opgavefokusering og flowRelevans, anvendelse og formål handler om:

 Relevans på kort sigt, i læringssituationen
 Relevans på længere sigt – i forhold til job og karriere
 Deltagelse i et praksisfællesskab
 At kunne beherske og identificere sig med et fag
 Gode forbindelser mellem teori og praksis
 Relevans som dynamisk begreb – koblet til forandringer på arbejdsmarkedet



Socialt klima, relationer og tilhør handler om:


 Klasserumskulturen og det sociale klima på uddannelsen
 Oplevelse af at høre til
 Meningsfulde relationer – både fagligt og socialt
 Læreren som kulturskaber


Indflydelse, autonomi og medskaber handler om:


 At se eleven som aktør med motiver og intentioner
 At eleven kan være medskaber af sin uddannelse
 Inddragelse af elevernes livssituation og ideer
 At eleverne har indflydelse på deres uddannelse og mulighed for at påvirke
 Medskabelse og autonomi som kompetencer, der skal læres



Grundpointer i kap 6

Opmærksomhedspunkter: Socialt klima, tilhør og relationer fra elevernes perspektiv

 Sociale relationer på uddannelserne udspringer af fagligt samarbejde i undervisningen. Det
betyder, at underviserens rolle i klassen ikke kun er faglig, men at underviserne også må være
deres rolle som kulturskaber bevidst.

 Når samarbejdet mellem eleverne fungerer, understøtter det både det sociale klima på holdet,
såvel som elevernes læring og motivation. Især eksperimentet ’Teamorganiseret undervisning’
viser, at velfungerende teamorganiseringen, set ud fra elevernes perspektiv, gør at de rykker
sig mere læringsmæssigt end hvis de arbejdede alene. Tillige, at dette øger deres motivation
og engagement i undervisningen.

 Gruppedannelse bør ske i samarbejde med underviserene. Hvis eleverne selv får lov at vælge
grupper kan det være med til at forstærke klikedannelse og hierarkier i klassen.

 Samarbejde kan være hårdt arbejde, der kræver facilitering, intervention og evaluering. Elevernes evne til at samarbejde hænger sammen med, hvor godt forankret team- og gruppearbejde er i læringskulturen. De mest positive erfaringer synes at opstå, når der er mulighed for
at arbejde teambaseret over en længere periode, og når der i skema og studieordning er gjort
plads til dette

Why are we stuck behind the social acceleration? | Hartmut Rosa | TEDxFS...

Jordan Peterson Explains the Gender Paradox - Joe Rogan

Lidt ked af, at trætte jer med ham her fætteren. Mener at det i lysets af morgendagens emner og materiale, kan være interessant som et udfordrende synspunkt i forhold til køn og uddannelse, hegemoni i multimedieuddannelsen  og kodedrenge begrebet.

Jordan er klinisk psykolog, forfatter og forsker med flere udgivelser i science  og må tilskrives en vis form for videnskablig troværdighed, omend den kan skure flere steder på politisk motiverede.



Enjoy.