mandag den 30. december 2019
fredag den 13. december 2019
torsdag den 12. december 2019
mandag den 9. december 2019
https://www.slideshare.net/lillehanne/uvdag-6-klasseledelse-dannelse-og-kompetence
Klafki og Hammershøj m Hanne.
lørdag den 30. november 2019
Debat - Erhvervsrettet dannelse – dannelsesforståelse til reality check
Debat med vores tidligere lære og andre med viden og holdninger om dannelse
John Dewey, Inquiry, & Progressive Education (Part 1)
Dewey og hans indflydelse på moderne læring/undervisning.
Ethical Theories of John Dewey
Deweys tanker om udviklingen( dannelsen og uddannelsen ) af det hele menneske til deltagelse i udviklingen af fremtiden med udgang i fortiden i en demokratisk proces og samfund, gennem samme tanker som klafkis kritisk tænkning, kategorial dannelsens begreber eksemplarisk læring, helhedsundervisning ect. Fører ideologien at der findes en identitet i mennesket og denne skal tage udgangspunkt i hvad er godt for helheden i fællesskabet.
Abup talks - Gert Biesta - "Being at home in the world"
Her taler han langt mere interessant end forrige om dannelsens dimensionen i ud-dannelsei forhold til målbare kompetencer, kvalifikationer, diden og færdigheder, med fokus i stedet på det udefinerbare ved ud-dannelse.
The future of professional judgement - evidence, competence or wisdom?
Herren her siger noget om professionel dømmekraft, hvor kompetence indgår, som et af 3 områder.
Jordan Peterson - No Goal, No Positive Emotion
om vigtigheden af mål ifht positive følelser og motivation i rejsen frem i en udvikling.
onsdag den 27. november 2019
Canadian Warm House om 3 dage med egne hænder. Trin for trin (del 1)
apropos dannelse, så skal jeg forholde mig meget åben her vedr miljø, det udførende led, gasser i bolig og uha en ildebrand. Måske jeg har meget at lære
tirsdag den 26. november 2019
søndag den 17. november 2019
Dannelse i uddannelsessytemet (grundskole) - Lars Geer Hammershøj
humor er et vigtigt redskab
i dannelse
i dannelse
fredag den 15. november 2019
onsdag den 13. november 2019
tirsdag den 12. november 2019
<iframe src="https://player.vimeo.com/video/58521832?title=0&byline=0" width="640" height="360" frameborder="0" allow="autoplay; fullscreen" allowfullscreen></iframe> <p><a href="https://vimeo.com/58521832">Knud Illeris: Transformativ læring og identitet - del 1</a> from <a href="https://vimeo.com/fremtidensau">Aarhus Universitet</a> on <a href="https://vimeo.com">Vimeo</a>.</p>
https://vimeo.com/58521832 knud illeris
https://vimeo.com/58521831 Thomas Ziehe
https://vimeo.com/58521836 Etienne Wenger
https://vimeo.com/58521835 Paneldebat Århus uni med de 3 Illeris, Ziehe, Wenger
lørdag den 9. november 2019
fredag den 8. november 2019
Lene Tanggaard med kommentar om dannelse og forsøget på at skabelonisere det i uddannelsesøjemed, såvidt jeg forstår
https://www.folkeskolen.dk/638132/lene-tanggaard-dannelsen-skal-opstaa-i-en-garagerevolution
https://www.folkeskolen.dk/638130/tre-bud-paa-dannelse
https://www.folkeskolen.dk/638137/stefan-hermann-dannelsen-tager-sig-selv-som-gidsel
https://www.folkeskolen.dk/638135/knud-romer-vi-er-ikke-sat-i-verden-for-at-lave-matadormix
https://www.folkeskolen.dk/638132/lene-tanggaard-dannelsen-skal-opstaa-i-en-garagerevolution
https://www.folkeskolen.dk/638130/tre-bud-paa-dannelse
https://www.folkeskolen.dk/638137/stefan-hermann-dannelsen-tager-sig-selv-som-gidsel
https://www.folkeskolen.dk/638135/knud-romer-vi-er-ikke-sat-i-verden-for-at-lave-matadormix
Kompetencedannelse bør ligestilles med uddannelse
Her ser vi et typisk eksempel på Illeris´s blomst, elleeeer..... Nå han og Anders Fogh Jensen har umiddelbart 2 forskellige holdninger til dannelse. Er det umiddelbare så rigtigt eller? Det må undersøges!
torsdag den 7. november 2019
lørdag den 2. november 2019
Dannelse gennem leg
Tanken , før var der legerum, så læringsrum gennem leg og nu så muligvis dannelse gennem leg, og måske har kreativitet en rolle her gennem overraskelsen eller hva siger hr, Lars G.H.
fredag den 1. november 2019
onsdag den 16. oktober 2019
Hvordan kan erhvervsskolerne forberede eleverne på den 3D-teknologi de m...
og nu til noget ganske andet.
torsdag den 10. oktober 2019
Nils Villemoes om ledelse
Formidlingens kunst...hvad kan ham her som er relevant i praksisnær læring ?
fredag den 27. september 2019
onsdag den 25. september 2019
søndag den 15. september 2019
Modul Deltagerforudsætninger.
Introdag modul 5
Gennemgang af dagen, og præsentation af deltagere.
Formiddag.
Hvem er i/ LIvsbue
Læringsmål, forventningsafstemning i grupper
Lektionsplam og gennemgang af eksamen
Eftermiddag
Fagligt oplæg i dialog
Praksis online
Livsbue
Fordel jer i 3 grupper.
De yngste
De mellemste
De ældste
Læringsmål.
Vi udvæælger hver især 2 nøgleord u modulets læringsmål.
Håndtere forskelligartede elever.
behov for etisk grundlag
Have viden om socialogiske, prykologiske og antropologiske deltager forudsætinger.
Motivation
Differentering
Lektionsplan.
Undervisningsdage.
6 temaer med nyt iddaktisk fokus
Fælles arbejde med teksterne
Individuelt arbejde med case, som er selvvalgt
Studiedage
Opdatere bloggen, færdiggørelse af case
læse litteratur
Notere det, der er vanskeligt at forstå
Ideer til case med afsæt i aktuel teori.
Seks temaer, seks cases
Hver uv dag har et særligt tema
Fordybelse i det faglige tema om formiddagen
Selvstændigt arbejde med en case om eftermiddagen
opsamling på dagen
I det selvstændige arbejde skal i reflektere over eks fra jeres prsksis, der kan udgøre
Deltagerne skal være i centrum i casen, daa modulet handler om deltagerforudsætninger.
Deltagerne i de erhvervsrettede udd.
Aldersrelateret i henhold til Illeris og wahlgren.
Mange forskellige måder at definere alder på, .t efter vinkel, id og sted.
lIlleris arbejder med 4 aldersdistinktioner
Hvad kendetegner barndommen
læring gennem leg
Selvstyrende/regulærende børnegrupper
ukompliceret/ ikke hæmmet af hvad andre tænker.
Disciplin-faste rammer
Frihed til at lære
Bekymringsløst
erfaringsoplevelser
Fordomsfri læring
Ungdommen
FRITIDSJOB
UDDANNELSE_DANNELSE
IDENTITETS- DANNELSE
PåVIRKELIG
EKSPERIMENTERENDE.
Krise
Køn, seksualitet, drifter
Samfundets struktur giver mange mulige valg og muligheder.
Hvad kendetegner læring voksendommen
Bedre se verdens sammenhæng
Selvstændig-hviler i sig selv
Prioritere-aktive valg
Mere sikre valg
LÆRING AF LIVSERFARING
FREMTISPERSPEKTIV
Sortering-hvor vigtogt er det
Forældre ansvar som den ældste.
Howard Gardner 7 intelligenser test.
sproglig
5
logisk
7
Rumlig
5
kropslig
6
musisk
9
interpersonel
3
intrapersonel
7
Introdag modul 5
Gennemgang af dagen, og præsentation af deltagere.
Formiddag.
Hvem er i/ LIvsbue
Læringsmål, forventningsafstemning i grupper
Lektionsplam og gennemgang af eksamen
Eftermiddag
Fagligt oplæg i dialog
Praksis online
Livsbue
Fordel jer i 3 grupper.
De yngste
De mellemste
De ældste
Læringsmål.
Vi udvæælger hver især 2 nøgleord u modulets læringsmål.
Håndtere forskelligartede elever.
behov for etisk grundlag
Have viden om socialogiske, prykologiske og antropologiske deltager forudsætinger.
Motivation
Differentering
Lektionsplan.
Undervisningsdage.
6 temaer med nyt iddaktisk fokus
Fælles arbejde med teksterne
Individuelt arbejde med case, som er selvvalgt
Studiedage
Opdatere bloggen, færdiggørelse af case
læse litteratur
Notere det, der er vanskeligt at forstå
Ideer til case med afsæt i aktuel teori.
Seks temaer, seks cases
Hver uv dag har et særligt tema
Fordybelse i det faglige tema om formiddagen
Selvstændigt arbejde med en case om eftermiddagen
opsamling på dagen
I det selvstændige arbejde skal i reflektere over eks fra jeres prsksis, der kan udgøre
Deltagerne skal være i centrum i casen, daa modulet handler om deltagerforudsætninger.
Deltagerne i de erhvervsrettede udd.
Aldersrelateret i henhold til Illeris og wahlgren.
Mange forskellige måder at definere alder på, .t efter vinkel, id og sted.
lIlleris arbejder med 4 aldersdistinktioner
Hvad kendetegner barndommen
læring gennem leg
Selvstyrende/regulærende børnegrupper
ukompliceret/ ikke hæmmet af hvad andre tænker.
Disciplin-faste rammer
Frihed til at lære
Bekymringsløst
erfaringsoplevelser
Fordomsfri læring
Ungdommen
FRITIDSJOB
UDDANNELSE_DANNELSE
IDENTITETS- DANNELSE
PåVIRKELIG
EKSPERIMENTERENDE.
Krise
Køn, seksualitet, drifter
Samfundets struktur giver mange mulige valg og muligheder.
Hvad kendetegner læring voksendommen
Bedre se verdens sammenhæng
Selvstændig-hviler i sig selv
Prioritere-aktive valg
Mere sikre valg
LÆRING AF LIVSERFARING
FREMTISPERSPEKTIV
Sortering-hvor vigtogt er det
Forældre ansvar som den ældste.
Howard Gardner 7 intelligenser test.
sproglig
5
logisk
7
Rumlig
5
kropslig
6
musisk
9
interpersonel
3
intrapersonel
7
modul 5.
4. uv.
Motivation og læring i voksenundervisning.
¤ faktorer med særllig betydning for at skabe motivation og læring.
1. Mestring, læring og progression. Elevens oplevelse af mestring og progression og arbejde med personlige mål.
2. Relevans, anvendelse og formål. Er det meningsgivende
3. Socialt klima, relationer og tilhør. Elevens oplevelse af nævnte.
4. Indflydelse, autonomi og deltagelsesmuligheder. Elevinddragelse i skabelsen af uddannelsen.
Pointer.
2 undervisningsformer. Aktivitetsdrevne og opgavefokuserede
Passende mænge deltagerstyring og lærerstyring ifhtegen oplevese af progression
Arbejde med logbøger/blogs bør være målrettet og skarpt defineret.
Talentspor er vigtige, dette er dog aldelses ubegrundet og altså et tomt postulat. Lugter af politik
sociale pointer.
Underviseren sætter tonen og de sociale spilleregler
Når samarbejdet virker lærer eleverne mere i teams.
Den 3. pointe er vrøvlet formuleret og handler om forankringen af undervisningsformen i læringskulturen som betydningsfuld for elevernes samarbejdsevne, og vekslen mellem facilitering og selvstændigt arbejde i teams
Gruppedannelser skal styres for at undgå dominerende grupper og hieraki. (Så blev vi for alvor politiske)
4 dimensioner for motivation indeholder.
Mestring, læring og progression handler om:
Progression – at den enkelte rykker sig
Forudsætninger og forventninger om mestring
Mulighed for at arbejde med personlige læringsmål
Opbygning af læringsidentitet
Adgang til feedback og støtte
Selvdisciplin, opgavefokusering og flowRelevans, anvendelse og formål handler om:
Relevans på kort sigt, i læringssituationen
Relevans på længere sigt – i forhold til job og karriere
Deltagelse i et praksisfællesskab
At kunne beherske og identificere sig med et fag
Gode forbindelser mellem teori og praksis
Relevans som dynamisk begreb – koblet til forandringer på arbejdsmarkedet
Socialt klima, relationer og tilhør handler om:
Klasserumskulturen og det sociale klima på uddannelsen
Oplevelse af at høre til
Meningsfulde relationer – både fagligt og socialt
Læreren som kulturskaber
Indflydelse, autonomi og medskaber handler om:
At se eleven som aktør med motiver og intentioner
At eleven kan være medskaber af sin uddannelse
Inddragelse af elevernes livssituation og ideer
At eleverne har indflydelse på deres uddannelse og mulighed for at påvirke
Medskabelse og autonomi som kompetencer, der skal læres
Grundpointer i kap 6
Opmærksomhedspunkter: Socialt klima, tilhør og relationer fra elevernes perspektiv
Sociale relationer på uddannelserne udspringer af fagligt samarbejde i undervisningen. Det
betyder, at underviserens rolle i klassen ikke kun er faglig, men at underviserne også må være
deres rolle som kulturskaber bevidst.
Når samarbejdet mellem eleverne fungerer, understøtter det både det sociale klima på holdet,
såvel som elevernes læring og motivation. Især eksperimentet ’Teamorganiseret undervisning’
viser, at velfungerende teamorganiseringen, set ud fra elevernes perspektiv, gør at de rykker
sig mere læringsmæssigt end hvis de arbejdede alene. Tillige, at dette øger deres motivation
og engagement i undervisningen.
Gruppedannelse bør ske i samarbejde med underviserene. Hvis eleverne selv får lov at vælge
grupper kan det være med til at forstærke klikedannelse og hierarkier i klassen.
Samarbejde kan være hårdt arbejde, der kræver facilitering, intervention og evaluering. Elevernes evne til at samarbejde hænger sammen med, hvor godt forankret team- og gruppearbejde er i læringskulturen. De mest positive erfaringer synes at opstå, når der er mulighed for
at arbejde teambaseret over en længere periode, og når der i skema og studieordning er gjort
plads til dette
4. uv.
Motivation og læring i voksenundervisning.
¤ faktorer med særllig betydning for at skabe motivation og læring.
1. Mestring, læring og progression. Elevens oplevelse af mestring og progression og arbejde med personlige mål.
2. Relevans, anvendelse og formål. Er det meningsgivende
3. Socialt klima, relationer og tilhør. Elevens oplevelse af nævnte.
4. Indflydelse, autonomi og deltagelsesmuligheder. Elevinddragelse i skabelsen af uddannelsen.
Pointer.
2 undervisningsformer. Aktivitetsdrevne og opgavefokuserede
Passende mænge deltagerstyring og lærerstyring ifhtegen oplevese af progression
Arbejde med logbøger/blogs bør være målrettet og skarpt defineret.
Talentspor er vigtige, dette er dog aldelses ubegrundet og altså et tomt postulat. Lugter af politik
sociale pointer.
Underviseren sætter tonen og de sociale spilleregler
Når samarbejdet virker lærer eleverne mere i teams.
Den 3. pointe er vrøvlet formuleret og handler om forankringen af undervisningsformen i læringskulturen som betydningsfuld for elevernes samarbejdsevne, og vekslen mellem facilitering og selvstændigt arbejde i teams
Gruppedannelser skal styres for at undgå dominerende grupper og hieraki. (Så blev vi for alvor politiske)
4 dimensioner for motivation indeholder.
Mestring, læring og progression handler om:
Progression – at den enkelte rykker sig
Forudsætninger og forventninger om mestring
Mulighed for at arbejde med personlige læringsmål
Opbygning af læringsidentitet
Adgang til feedback og støtte
Selvdisciplin, opgavefokusering og flowRelevans, anvendelse og formål handler om:
Relevans på kort sigt, i læringssituationen
Relevans på længere sigt – i forhold til job og karriere
Deltagelse i et praksisfællesskab
At kunne beherske og identificere sig med et fag
Gode forbindelser mellem teori og praksis
Relevans som dynamisk begreb – koblet til forandringer på arbejdsmarkedet
Socialt klima, relationer og tilhør handler om:
Klasserumskulturen og det sociale klima på uddannelsen
Oplevelse af at høre til
Meningsfulde relationer – både fagligt og socialt
Læreren som kulturskaber
Indflydelse, autonomi og medskaber handler om:
At se eleven som aktør med motiver og intentioner
At eleven kan være medskaber af sin uddannelse
Inddragelse af elevernes livssituation og ideer
At eleverne har indflydelse på deres uddannelse og mulighed for at påvirke
Medskabelse og autonomi som kompetencer, der skal læres
Grundpointer i kap 6
Opmærksomhedspunkter: Socialt klima, tilhør og relationer fra elevernes perspektiv
Sociale relationer på uddannelserne udspringer af fagligt samarbejde i undervisningen. Det
betyder, at underviserens rolle i klassen ikke kun er faglig, men at underviserne også må være
deres rolle som kulturskaber bevidst.
Når samarbejdet mellem eleverne fungerer, understøtter det både det sociale klima på holdet,
såvel som elevernes læring og motivation. Især eksperimentet ’Teamorganiseret undervisning’
viser, at velfungerende teamorganiseringen, set ud fra elevernes perspektiv, gør at de rykker
sig mere læringsmæssigt end hvis de arbejdede alene. Tillige, at dette øger deres motivation
og engagement i undervisningen.
Gruppedannelse bør ske i samarbejde med underviserene. Hvis eleverne selv får lov at vælge
grupper kan det være med til at forstærke klikedannelse og hierarkier i klassen.
Samarbejde kan være hårdt arbejde, der kræver facilitering, intervention og evaluering. Elevernes evne til at samarbejde hænger sammen med, hvor godt forankret team- og gruppearbejde er i læringskulturen. De mest positive erfaringer synes at opstå, når der er mulighed for
at arbejde teambaseret over en længere periode, og når der i skema og studieordning er gjort
plads til dette
onsdag den 11. september 2019
tirsdag den 10. september 2019
Jordan Peterson Explains the Gender Paradox - Joe Rogan
Lidt ked af, at trætte jer med ham her fætteren. Mener at det i lysets af morgendagens emner og materiale, kan være interessant som et udfordrende synspunkt i forhold til køn og uddannelse, hegemoni i multimedieuddannelsen og kodedrenge begrebet.
Jordan er klinisk psykolog, forfatter og forsker med flere udgivelser i science og må tilskrives en vis form for videnskablig troværdighed, omend den kan skure flere steder på politisk motiverede.
Enjoy.
tirsdag den 27. august 2019
Jordan Peterson - Human Motivation and Zebra Camouflage
Hvis man gerne vil dide lidt om menneskelig motivation i grupper, som går til kernen af emnet. Her i den hurtige udgave.
mandag den 26. august 2019
Jordan Peterson - What's the best way to motivate yourself?
Om Motivation i et mindre politisk vindue til verden
onsdag den 14. august 2019
Bourdieu og en kort gennemgang af kapital, habitus, felt og herren selv.
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/dj%C3%B8fcast-statskundskabens-klassikere/id1407002870?l=da&i=1000422368387https://podcasts.apple.com/dk/podcast/dj%C3%B8fcast-statskundskabens-klassikere/id1407002870?l=da&i=1000422368387
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/dj%C3%B8fcast-statskundskabens-klassikere/id1407002870?l=da&i=1000422368387https://podcasts.apple.com/dk/podcast/dj%C3%B8fcast-statskundskabens-klassikere/id1407002870?l=da&i=1000422368387
tirsdag den 13. august 2019
Thomas Ziehe - full speach Togetherness 2016
Lige en ide om hvem giraffen er, og et mere eller mindre relevant foredrag. Sjov bette finurlige lighed med Arnold S i udtale, world, there, youth. Sikkert osse i arbejdsmoral. Enjoy
mandag den 12. august 2019
Pierre Bourdieu - felter og habitus
Så er vi igang igen. Spændende om vi via video formidling, kan udvide forståelsens omfang og tempo ifht den klassiske læsning.
onsdag den 19. juni 2019
torsdag den 13. juni 2019
tirsdag den 11. juni 2019
Hubert Dreyfus Interview - AI, Heidegger, Meaning in the Modern World
En tanke om en manipulerende tilgang til tilværelsen
fredag den 7. juni 2019
Hvordan kan man understøtte en entreprenøriel kultur på Unord?
7 regler for innovative miljøer, se video tidligere eller fru Tanggaard.
Evaluere praksis, vælg udviklingszone, idegenerer og eksekver, evaluer, ret til, eksekver, forfra.
Fast punkt på dagsordenen....en go ide, riv den gennem eksperimentjulet og tjek de 4 dimensioner.
Tydeliggøre forskellige medarbejderes roller i organisationen, bryd dem.
Fritsæt medarbejderne i de kreative perioder.
Fjern tendensen til at sige nej til ideer
Beløn gode ideer, som fokuspunkt internt og eksternt.
Eksekveringsansvar navngives gennem ledelse, da ideskaber og udfører kan være forskellige.
Indfør disruptionbegrebets mekanismer, evt gennem skema.
Besøg andre afdelinger og brainstorm på undringer.
Indfør eksperimenthjulet på et specifikt emne der trænger til udvikling.
Evaluer på proces, jvf egen evaluering, formativ og summativ feedback
Fristil tænkning for fejl, søg potentialet.
Eksekver, eksekver, eksekver.
Ha øje for praksisfællesskaber.
Ledelse skal holdes ude af form og indhold, og holde fokus på at skabe de ydre rammer.
Indfør walk and talk sessions
Hurtig reaktion fra ide til handling.
7 regler for innovative miljøer, se video tidligere eller fru Tanggaard.
Evaluere praksis, vælg udviklingszone, idegenerer og eksekver, evaluer, ret til, eksekver, forfra.
Fast punkt på dagsordenen....en go ide, riv den gennem eksperimentjulet og tjek de 4 dimensioner.
Tydeliggøre forskellige medarbejderes roller i organisationen, bryd dem.
Fritsæt medarbejderne i de kreative perioder.
Fjern tendensen til at sige nej til ideer
Beløn gode ideer, som fokuspunkt internt og eksternt.
Eksekveringsansvar navngives gennem ledelse, da ideskaber og udfører kan være forskellige.
Indfør disruptionbegrebets mekanismer, evt gennem skema.
Besøg andre afdelinger og brainstorm på undringer.
Indfør eksperimenthjulet på et specifikt emne der trænger til udvikling.
Evaluer på proces, jvf egen evaluering, formativ og summativ feedback
Fristil tænkning for fejl, søg potentialet.
Eksekver, eksekver, eksekver.
Ha øje for praksisfællesskaber.
Ledelse skal holdes ude af form og indhold, og holde fokus på at skabe de ydre rammer.
Indfør walk and talk sessions
Hurtig reaktion fra ide til handling.
tirsdag den 4. juni 2019
Gary Vaynerchuk | USC Entrepreneur Talk | 2015
I en nøddeskal. Praksis og en del af teorierne gennem historier
mandag den 3. juni 2019
Taksonomi i entreprenøriel undervisning.
Udviklingen af entreprenørielle kompetencer og erfaringer afhænger af den uddannelsesmæssige kontekst, og det er vigtigt for forståelsen, at forskellige fagområder og traditioner vil påvirke dimensioner og mål. I det hele taget er det ikke hensigtsmæssigt at alle elever og studerende skal have de samme entreprenørielle kompetencer, men at alle, med udgangspunkt i deres kernefaglighed lærer at agere entreprenørielt på baggrund af relevante personlige og entreprenørielle kompetencer.
Feedback, evaluering og taksonomi bla fra Hattie
Samlet set betyder dette, at intentionerne med at implementere entreprenørskabsundervisning i uddannelsessystemet dybest set afhænger af:
• Den måde hvorpå undervisere evaluerer og giver feedback til elever og studerende med henblik på at evaluere deres læring.
• Det indhold som uddannelsessystemet vælger at evaluere og eksaminere i ved afslutning af kurser og uddannelsesforløb.
• Den grad af overensstemmelse der findes imellem undervisningens mål, og den form som evaluering og eksamination har.
• Anvendelsen af relevante taksonomier der kan anvendes som målestokke i forhold til vurdering af elever og studerendes præstationer.
Kvaliteten af undervisningen afhænger også af evaluering, og særligt af den feedback som underviseren bevidst eller ubevidst indhenter hos elever og studerende med henblik på at korrigere undervisning og aktiviteter for at kunne etablere den ovenfor nævnte overensstemmelse imellem intenderede mål og faktisk læring (Hattie 2009).
Åbenhed om målene for undervisningen, hvad underviseren iagttager, og de tegn, der anvendes, øger elever og studerende forståelse for undervisningen og for målene med denne. Synlighed er således en forudsætning.
• For at underviserne kan give elever og studerende relevant feedback
• For at elever og studerende kan give hinanden feedback
• For at elever og studerende kan arbejde med selvevaluering og refleksion
Forskningsmæssigt er der god evidens for at netop synlighed i forhold til relationen imellem mål og evalueringskriterier understøtter læring og forstærker elever og studerendes udbytte af undervisningen (Hattie, 2009; Biggs & Tang, 2011). Det betyder, at det ud fra et læringssynspunkt er hensigtsmæssigt at synliggøre præcis hvilke entreprenørielle kompetencer underviseren ønsker at elever og studerende udvikler og hvordan denne vil blive evalueret.
jvf de 4 dimensioner, som er noget diffust stads ifht klassisk karaktervurdering og udfordrende at opstille klare mål for. Kan man overhovedet gøre det?
En del af kompetenceområderne indenfor entreprenørskab og de fire dimensioner er således knyttede til den situation de indgår i og de indeholder en række elementer som har en subjektiv, affektiv og ikke-kognitiv karakter, som ikke umiddelbart kan italesættes eller demonstreres udenfor kontekstuelt bestemte situationer. Det enkelte entreprenørielle projekts eller forløbs succes eller fiasko kan således ikke udgøre et validt grundlag for evaluering og vurdering af kompetencer. Evaluering og udprøvning af kompetencer i en uddannelseskontekst må derfor primært bero på former hvor elever og studerendes refleksioner over og perspektiveringer af viden, praksis og problemstillinger vurderes ud fra kendte taksonomier.
De etiske problemstillinger der ligger i at vurdere personligheds præferencer og ressourcer strejfes kun lige i dagens tekst. Det skriger til himlen, at her er en kontekstbaseret subjektiv vurdering båret af sproget, hvilket tæller ca 1/5 af den menneskelige interaktionsbaserede kommunikationsform, og dermed en udfordring.
Løsningen er her iflg Hattie selvevaluering, i det omfang eleven ønsketr at benytte dette.
ASTEE er et selvevalueringsværktøj som fonden for faglig entreprenørskab har udviklet
https://eng.ffe-ye.dk/media/789196/astee-report-rev.pdf
• Et fagligt og personligt afsæt, der går forud for en proces, eventuelt som et resultat af tidligere formative og summative evalueringer.
• En proces, som på baggrund af viden, faglighed og erfaring arbejder med en form for ide/mulighed og værdiskabelse. Denne proces kan evalueres med henblik på ide, værdiskabelse, proces, produkt og præsentation. Evaluering bør gives formativt med henblik på feedback og læring.
• En efterfølgende refleksion over forløb og proces i en faglig relevant ramme, samt en perspektivering af hvordan erfaringer fra forløbet kan overføres til andre områder. Evalueringen angår således elever og studerendes tanker om afsæt, værdiskabelse, proces og relation til faglighed, kontekst og tidligere erfaringer og forløb. Evaluering gives formativt med henblik på feedback og læring og evt. som en summativ vurdering med henblik på at give en karakter.
Refleksionen styrker sandsynligheden for at skabe transferværdi, så viden, færdigheder og kompetencer kan overføres til andre kontekster udenfor det konkrete projekt (Illeris, 2006; 2013).
Som eksamensform egner præsentationsportfolio sig godt til denne type af undervisning, da en sådan præsenterer et udvalg af produkter, som elever og studerende selv udvælger ud fra en refleksiv proces og herved en indbygget formativ selvevaluering. Vurdering og eventuel karaktergivning bygger således på både viden, produkt, proces, refleksion og en syntese af afsæt, proces og læring i en vægtning som er kendt for deltagerne. Eksamensformer som den ovenstående vil give mulighed for valid og reliabel udprøvning. Den understøtter engagement, praksis og refleksion, hvilket er grundelementerne i kompetenceudvikling (Illeris, 2013) og i den erfaringsdannelse, som indgår som del af den progressionsforståelse for entreprenørskabsundervisning, der er præsenteret i kapitel 2. Der er således tale om et højt niveau af alignment mellem mål, metode og udprøvning med den positive sideeffekt, at elever og studerende igennem processen har mulighed for at etablere en række narrativer om, hvad de har gjort, tænkt, følt og lært undervejs. Narrativerne kan, som beskrevet tidligere, være medvirkende til at forstærke elever og studerendes self-efficacy og danne afsæt for udvikling af en entreprenøriel identitet og selvforståelse (White, 2008; Mauer, Neergaard & Kirketerp, 2009).
Udviklingen af entreprenørielle kompetencer og erfaringer afhænger af den uddannelsesmæssige kontekst, og det er vigtigt for forståelsen, at forskellige fagområder og traditioner vil påvirke dimensioner og mål. I det hele taget er det ikke hensigtsmæssigt at alle elever og studerende skal have de samme entreprenørielle kompetencer, men at alle, med udgangspunkt i deres kernefaglighed lærer at agere entreprenørielt på baggrund af relevante personlige og entreprenørielle kompetencer.
Feedback, evaluering og taksonomi bla fra Hattie
Samlet set betyder dette, at intentionerne med at implementere entreprenørskabsundervisning i uddannelsessystemet dybest set afhænger af:
• Den måde hvorpå undervisere evaluerer og giver feedback til elever og studerende med henblik på at evaluere deres læring.
• Det indhold som uddannelsessystemet vælger at evaluere og eksaminere i ved afslutning af kurser og uddannelsesforløb.
• Den grad af overensstemmelse der findes imellem undervisningens mål, og den form som evaluering og eksamination har.
• Anvendelsen af relevante taksonomier der kan anvendes som målestokke i forhold til vurdering af elever og studerendes præstationer.
Kvaliteten af undervisningen afhænger også af evaluering, og særligt af den feedback som underviseren bevidst eller ubevidst indhenter hos elever og studerende med henblik på at korrigere undervisning og aktiviteter for at kunne etablere den ovenfor nævnte overensstemmelse imellem intenderede mål og faktisk læring (Hattie 2009).
Åbenhed om målene for undervisningen, hvad underviseren iagttager, og de tegn, der anvendes, øger elever og studerende forståelse for undervisningen og for målene med denne. Synlighed er således en forudsætning.
• For at underviserne kan give elever og studerende relevant feedback
• For at elever og studerende kan give hinanden feedback
• For at elever og studerende kan arbejde med selvevaluering og refleksion
Forskningsmæssigt er der god evidens for at netop synlighed i forhold til relationen imellem mål og evalueringskriterier understøtter læring og forstærker elever og studerendes udbytte af undervisningen (Hattie, 2009; Biggs & Tang, 2011). Det betyder, at det ud fra et læringssynspunkt er hensigtsmæssigt at synliggøre præcis hvilke entreprenørielle kompetencer underviseren ønsker at elever og studerende udvikler og hvordan denne vil blive evalueret.
jvf de 4 dimensioner, som er noget diffust stads ifht klassisk karaktervurdering og udfordrende at opstille klare mål for. Kan man overhovedet gøre det?
En del af kompetenceområderne indenfor entreprenørskab og de fire dimensioner er således knyttede til den situation de indgår i og de indeholder en række elementer som har en subjektiv, affektiv og ikke-kognitiv karakter, som ikke umiddelbart kan italesættes eller demonstreres udenfor kontekstuelt bestemte situationer. Det enkelte entreprenørielle projekts eller forløbs succes eller fiasko kan således ikke udgøre et validt grundlag for evaluering og vurdering af kompetencer. Evaluering og udprøvning af kompetencer i en uddannelseskontekst må derfor primært bero på former hvor elever og studerendes refleksioner over og perspektiveringer af viden, praksis og problemstillinger vurderes ud fra kendte taksonomier.
De etiske problemstillinger der ligger i at vurdere personligheds præferencer og ressourcer strejfes kun lige i dagens tekst. Det skriger til himlen, at her er en kontekstbaseret subjektiv vurdering båret af sproget, hvilket tæller ca 1/5 af den menneskelige interaktionsbaserede kommunikationsform, og dermed en udfordring.
Løsningen er her iflg Hattie selvevaluering, i det omfang eleven ønsketr at benytte dette.
ASTEE er et selvevalueringsværktøj som fonden for faglig entreprenørskab har udviklet
https://eng.ffe-ye.dk/media/789196/astee-report-rev.pdf
• Et fagligt og personligt afsæt, der går forud for en proces, eventuelt som et resultat af tidligere formative og summative evalueringer.
• En proces, som på baggrund af viden, faglighed og erfaring arbejder med en form for ide/mulighed og værdiskabelse. Denne proces kan evalueres med henblik på ide, værdiskabelse, proces, produkt og præsentation. Evaluering bør gives formativt med henblik på feedback og læring.
• En efterfølgende refleksion over forløb og proces i en faglig relevant ramme, samt en perspektivering af hvordan erfaringer fra forløbet kan overføres til andre områder. Evalueringen angår således elever og studerendes tanker om afsæt, værdiskabelse, proces og relation til faglighed, kontekst og tidligere erfaringer og forløb. Evaluering gives formativt med henblik på feedback og læring og evt. som en summativ vurdering med henblik på at give en karakter.
Refleksionen styrker sandsynligheden for at skabe transferværdi, så viden, færdigheder og kompetencer kan overføres til andre kontekster udenfor det konkrete projekt (Illeris, 2006; 2013).
Som eksamensform egner præsentationsportfolio sig godt til denne type af undervisning, da en sådan præsenterer et udvalg af produkter, som elever og studerende selv udvælger ud fra en refleksiv proces og herved en indbygget formativ selvevaluering. Vurdering og eventuel karaktergivning bygger således på både viden, produkt, proces, refleksion og en syntese af afsæt, proces og læring i en vægtning som er kendt for deltagerne. Eksamensformer som den ovenstående vil give mulighed for valid og reliabel udprøvning. Den understøtter engagement, praksis og refleksion, hvilket er grundelementerne i kompetenceudvikling (Illeris, 2013) og i den erfaringsdannelse, som indgår som del af den progressionsforståelse for entreprenørskabsundervisning, der er præsenteret i kapitel 2. Der er således tale om et højt niveau af alignment mellem mål, metode og udprøvning med den positive sideeffekt, at elever og studerende igennem processen har mulighed for at etablere en række narrativer om, hvad de har gjort, tænkt, følt og lært undervejs. Narrativerne kan, som beskrevet tidligere, være medvirkende til at forstærke elever og studerendes self-efficacy og danne afsæt for udvikling af en entreprenøriel identitet og selvforståelse (White, 2008; Mauer, Neergaard & Kirketerp, 2009).
torsdag den 23. maj 2019
tirsdag den 21. maj 2019
Monty Python Deductive Reasoning
Lad den tale for sig selv...videnskab....positivisme hævder nogle....social konstruktion i praksis, i fuld galop.
Monty Python on TRANSGENDER.
Betragt tiden som du vil, trekantet, liniær, cirkulær, eller på andtre sære beskrivende måder, som konstrueres via ord.
Her er et seriøst indslag, fra den nutidige absolutte ,akademiske front om forældet kreativitet, der er så kreativt, at den ser frem i den tid der endnu ikke er, og dog alligevel har bygget et samfund.
Et Princip...endda bærende.
Her er et seriøst indslag, fra den nutidige absolutte ,akademiske front om forældet kreativitet, der er så kreativt, at den ser frem i den tid der endnu ikke er, og dog alligevel har bygget et samfund.
Et Princip...endda bærende.
Lene Tanggaard - interview om Refleksiv praksislæring
Det komiske i at tale om det utalelige, som at betragte gensidig onani i teori
søndag den 5. maj 2019
Rød tråd.
præfasen
Gennemgang af de 4 dimensioner
Øvelser der viser hjernens klassiske måde at arbejde på, og hvordan tænkning og hurtig scanning
Lene Tanggaard og kreativitet.
taksonomi i entreprenøriel undervisning.
Geert kommenterer at rød tråd, mangler kommentarer om processerne vi var igennem.
Lang triviel snak om gruppedannelser. Den startede faktisk før Jesus, med Gud og Adam.
Kommentar fra Anne om, at debatten i perioder stikker for langt væk fra emnet, og opfordrer til at vi bliver på sporet. Den snak stikker så af sporet og ender i forventninger til vores lærere, som forsikrer at de styrer processen.
Adskillelse af logik og kreativ tænkning.
Kort gennemgang af dagen idag.
Præfasen.
Erik Lerdahl har inddelt designfasen i 4 faser. Arbejdet mellem de 4 faser er flydende og i processen skifter man flydende gennem de 4 faser.
Man skal kunne danse på sæben, i brainstorm processen så længe som muligt iflg Henrik Herlau.
Tunnelsyn dvs fokus på målet kan være en hæmsko.
Spørgsmålet hvorfor forandring skal besvares.
Marianne.
Eleverne har svært ved at forstå værdien af refleksion.
de arb m portefolio.
De forstår det som dagbog og de skal lære at lave portefolio.
Ernærings assistenter der mangler fokus på egen krop og generelle sundhed.
Forventer at de har en holdning de udlever.
Synes at mage af eleverne mangler mod og slår sig selv i hovedet med fejl.
Se værdien i gentagelsens kunst.
Zapperkulturen fylder for meget så de mister at få værdien af rutinen.
Mads.
indføre grænselandet fra byggebranchens innovative del, i en tværfaglig, byggepladsorienteret projektkultur.
Rollefordeling og tidsbegrænset taletid benyttes som fokusskaber i deltagerne.
I vanlig stil, benyttes metoderne fra dagens lektion/teori i undervisningen.
præfasen
Gennemgang af de 4 dimensioner
Øvelser der viser hjernens klassiske måde at arbejde på, og hvordan tænkning og hurtig scanning
Lene Tanggaard og kreativitet.
taksonomi i entreprenøriel undervisning.
Geert kommenterer at rød tråd, mangler kommentarer om processerne vi var igennem.
Lang triviel snak om gruppedannelser. Den startede faktisk før Jesus, med Gud og Adam.
Kommentar fra Anne om, at debatten i perioder stikker for langt væk fra emnet, og opfordrer til at vi bliver på sporet. Den snak stikker så af sporet og ender i forventninger til vores lærere, som forsikrer at de styrer processen.
Adskillelse af logik og kreativ tænkning.
Kort gennemgang af dagen idag.
Præfasen.
Erik Lerdahl har inddelt designfasen i 4 faser. Arbejdet mellem de 4 faser er flydende og i processen skifter man flydende gennem de 4 faser.
Man skal kunne danse på sæben, i brainstorm processen så længe som muligt iflg Henrik Herlau.
Tunnelsyn dvs fokus på målet kan være en hæmsko.
Spørgsmålet hvorfor forandring skal besvares.
Marianne.
Eleverne har svært ved at forstå værdien af refleksion.
de arb m portefolio.
De forstår det som dagbog og de skal lære at lave portefolio.
Ernærings assistenter der mangler fokus på egen krop og generelle sundhed.
Forventer at de har en holdning de udlever.
Synes at mage af eleverne mangler mod og slår sig selv i hovedet med fejl.
Se værdien i gentagelsens kunst.
Zapperkulturen fylder for meget så de mister at få værdien af rutinen.
Mads.
indføre grænselandet fra byggebranchens innovative del, i en tværfaglig, byggepladsorienteret projektkultur.
Rollefordeling og tidsbegrænset taletid benyttes som fokusskaber i deltagerne.
I vanlig stil, benyttes metoderne fra dagens lektion/teori i undervisningen.
søndag den 28. april 2019
Etiketter:
kreativitet,
modul 4,
tegn-Ing,
tegning
torsdag den 25. april 2019
Entreprenørskab lyder jo fantastisk spændende, og jeg harstore forventninger til hvordan de værktøjer og metoder, der gemmer sig her kan forandre undervisningen.
Som jeg forstår det her inden vi er kommet rigtigt i gang, handler det om , at anvende de naturlige mekanismer i mennesket, når vi tilegner os nyt. Nysgerrighed, mod, åbenhed, eksperimentere, evaluere, kreere.
Spændende om det holder vand.
Sjovt nok Kolstrup, så så knægten og jeg Eske Willerslev om vores DNA
https://youtu.be/Q3YK4_mUSk8
Så dagens spørgsmål.
Hvordan forholder vores elevers forudsætninger sig til de 4 dimensioner i emnet entreprenørskab.
de 4 er:
- HANDLING
- KREATIVITET
- OMVERDENSRELATIONER
- PERSONLIG INDSTILLING.
Definition. jvf taksonomi i entreprenørskabsuddannelse.
Entreprenørskab defineres som: ”Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi der skabes kan være af økonomisk, social eller kulturel art.” (FFE-YE, 2011)
Entreprenørskabsundervisning må derfor osse defineres, da det kan tokes på mange måder, og med mange intentioner for øje.
Definition på Ent. uv.
Entreprenørskabsundervisning defineres som: ”Indhold, metoder og aktiviteter, der understøtter udvikling af motivation, kompetence og erfaring, som gør det muligt at iværksætte, lede og deltage i værdiskabende processer.” (FFE-YE, 2013)
husk at værdiskabende er økonomisk, socialt eller kulturelt.
hæftet handler altså om hvad er Ent. uv i processor, metoder og værktøjer og hvordan kan vi bedømme udbyttet og elevens progression.
De 4 dimesioner udfolder sig forskelligt i forskellige uv typer. De er komplimentære til sig selv og Ent. uv i almindelighed.
Handling:
Handling forstås som kompetencer til at iværksætte initiativer, og at virkeliggøre disse gennem samarbejde, netværk og partnerskaber. Det er samtidig kompetencer til at analysere og håndtere økonomi, ressourcer og risici, kommunikere formålsrettet og at kunne organisere, målsætte, og lede aktiviteter.
Kreativitet:
Kreativitet forstås som kompetencer til at se og skabe idéer og muligheder, til divergent og abduktiv tænkning, og til at kombinere viden fra forskellige områder på nye måder. Kreativitet er også kompetencer til at skabe og revidere personlige forestillinger, samt at eksperimentere og improvisere for at løse problemer og udfordringer.
Omverdensrelation:
Omverdensrelation forstås som kompetencer til at kunne iagttage, analysere konstruere en social, kulturel og økonomisk kontekst som arena for værdiskabende handlinger og aktiviteter. Dette indebærer viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt, herunder vurdering af globale muligheder og problemstillinger.
Personlig indstilling:
Personlig indstilling er de personlige og inter-subjektive ressourcer, som elever og studerende møder udfordringer og opgaver med. Det er troen på at kunne agere i verden og herigennem at kunne realisere drømme og planer. Personlig indstilling bygger på kompetencer til at overkomme ambivalens, usikkerhed og social kompleksitet og at kunne arbejde vedholdende. Det er ligeledes kompetencer til at kunne acceptere og lære af andres og egne fejl og at kunne foretage etiske vurderinger og refleksioner.
De fire dimensioner ses som indlejret i et samspil med grund- og kernefaglighed, hvorved dimensionerne vil formes af denne. Der vil derfor inden for fag, professioner og studieretninger qua deres forskellige kernefaglige fokus fremkomme store variationer i måden dimensionerne udfoldes i undervisningen.
Progressionen i entreprenørskabsundervisning finder således sted gennem sammenhængen mellem tre parametre: • Den voksende grund- og kernefaglighed igennem uddannelsen • Ekspansion og udvikling af kompetencer indenfor de fire dimensioner • Udviklingen af kontinuerte erfaringer med værdiskabende processer
Indragelse i en faglig kontekst.
Handlen.
Vigtig. Kendetegnende ved entreprenørskab. At lære sig at udøve, leg, empati, skabelse, eksperimenter og refleksion.
Kreativitet. Skabe og se muligheder og forholde sig åbent og improviserende. Reel forskning i hvordan har været mangelfuld.
Generelt udvikles kreativitet gennem eksperimenterende arbejdsformer, åbne opgaver og gennem udfordringer, benspænd og æstetiske eller kunstneriske arbejdsformer. Væsentligt er det også at kreativitet ikke udelukkende opstår som resultat af den enkeltes kreativitet, men ofte er et resultat samskabende processer der involverer viden, ikke-viden, relationer og koncepter (Darsø, 2011)
kreativitet kan ses som byggende på viden og faglig indsigt.
Ifølge Tanggaard (2008, 2010) udvikles kreativitet igennem faglig fordybelse, eksperimenterende tilgange (fuskerier) og ved at møde modstand i forhold til det materiale man arbejder med.
I en pædagogisk sammenhæng vil dette betyde at elever og studerende skal have tid til faglig fordybelse og til at arbejde vedholdende med eksperimenterende og åbne opgaver hvor løsninger eller konklusioner ikke på forhånd er givet.
Hansen og Byrge (2013) ser kreativitet som en særlig ”uhæmmet anvendelse af viden”. Dette kan udvikles og trænes gennem særlige træningsøvelser baseret på fire principper: bedømmelsesfrihed, horisontal tænkning, parallel tænkning og fokus på opgaven. Principperne er sammentænkt som et særligt læringsmiljø, ”Den Kreative Platform”, hvor kreativitet kan udvikles og trænes. ”Den Kreative Platform” er en særlig didaktisk tilgang som kan anvendes til ideudvikling, løsning af udfordringer og problemstillinger og til træning af divergent og horisontal tænkning. På baggrund af behovet for at kunne inddrage kreativitet i den almindelige fagfaglige undervisning, er de fire principper og det særlige læringsmiljø videreudviklet til en særlig metode ”Creative Platform Learning” (Hansen & Christensen, 2014) hvor deltagernes forforståelse og kreativitet anvendes med henblik på.
at skabe ”bud på” eller hypoteser om faglige begreber og principper.
Omverdensrelation.
Hvad kan jeg i og med verden og hvad kan den med mig til gavn for mig og andre og hvordan udførers dette.
Selvfølgelig har nogle forsket i at den sociale baggrund har betydning for hvordan man agerer i verden. Det er en stor overraskelse. Lad os håbe at den forskning ikke var alt for dyr.
Om det har entreprenant betydning er nok en anden sag. Succes med det entreprenante, som jo tydeligvis er netværksorienteret, kunne antages at gavne af ressourcer, uden man på den baggrund behøver at kalde sig Einstein.
Personlig indstilling.
Her benyttes det gode danske ord self-efficacy, som omhandler tiltro til egne evner, i en blanding af selvtillid og selvværd.
Manglende selvværd kan medføre psykiske problemer, selv når målene er opfyldt. Dette er et opmærksomhedspunkt. Manglende selvværd kan altså både være en drivfaktor og en hæmsko.Velkommen til pædagogikkens og psykologiens verden.
Her er nok den allerstørste faktor, idet en målrettet person, der arbejder vedholdende kan ændre selve verdens, Jesus, Buddha, Muhammed, Ghandi, Mandela, Pele, Tyson, Usain Bolt, Mærsk, Dr Martin L, Stalin, Mao, Hitler, Einstein, Bohr, Willerslev, John Lennon, Elvis, Mozart, Picasso, Van Gogh, Tesla, Zuckerberg, Gates, selv Lille Lars og HC andersen er med. Den liste er meget lang og kendetegnes ved den iboende vilje til at følge et kald.
Når det mangler som iboende drivkraft kan det forsøges trænet. Her gennem 4 delelementer.
-Mestringsoplevelser
-Sociale rollemodeller
-Social overtalelse
-Træning af negative psykiske reaktioner, stress, angst, depression.
Mere om alt det ovenstående senere...;-D
Som jeg forstår det her inden vi er kommet rigtigt i gang, handler det om , at anvende de naturlige mekanismer i mennesket, når vi tilegner os nyt. Nysgerrighed, mod, åbenhed, eksperimentere, evaluere, kreere.
Spændende om det holder vand.
Sjovt nok Kolstrup, så så knægten og jeg Eske Willerslev om vores DNA
https://youtu.be/Q3YK4_mUSk8
Så dagens spørgsmål.
Hvordan forholder vores elevers forudsætninger sig til de 4 dimensioner i emnet entreprenørskab.
de 4 er:
- HANDLING
- KREATIVITET
- OMVERDENSRELATIONER
- PERSONLIG INDSTILLING.
Definition. jvf taksonomi i entreprenørskabsuddannelse.
Entreprenørskab defineres som: ”Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi der skabes kan være af økonomisk, social eller kulturel art.” (FFE-YE, 2011)
Entreprenørskabsundervisning må derfor osse defineres, da det kan tokes på mange måder, og med mange intentioner for øje.
Definition på Ent. uv.
Entreprenørskabsundervisning defineres som: ”Indhold, metoder og aktiviteter, der understøtter udvikling af motivation, kompetence og erfaring, som gør det muligt at iværksætte, lede og deltage i værdiskabende processer.” (FFE-YE, 2013)
husk at værdiskabende er økonomisk, socialt eller kulturelt.
hæftet handler altså om hvad er Ent. uv i processor, metoder og værktøjer og hvordan kan vi bedømme udbyttet og elevens progression.
De 4 dimesioner udfolder sig forskelligt i forskellige uv typer. De er komplimentære til sig selv og Ent. uv i almindelighed.
Handling:
Handling forstås som kompetencer til at iværksætte initiativer, og at virkeliggøre disse gennem samarbejde, netværk og partnerskaber. Det er samtidig kompetencer til at analysere og håndtere økonomi, ressourcer og risici, kommunikere formålsrettet og at kunne organisere, målsætte, og lede aktiviteter.
Kreativitet:
Kreativitet forstås som kompetencer til at se og skabe idéer og muligheder, til divergent og abduktiv tænkning, og til at kombinere viden fra forskellige områder på nye måder. Kreativitet er også kompetencer til at skabe og revidere personlige forestillinger, samt at eksperimentere og improvisere for at løse problemer og udfordringer.
Omverdensrelation:
Omverdensrelation forstås som kompetencer til at kunne iagttage, analysere konstruere en social, kulturel og økonomisk kontekst som arena for værdiskabende handlinger og aktiviteter. Dette indebærer viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt, herunder vurdering af globale muligheder og problemstillinger.
Personlig indstilling:
Personlig indstilling er de personlige og inter-subjektive ressourcer, som elever og studerende møder udfordringer og opgaver med. Det er troen på at kunne agere i verden og herigennem at kunne realisere drømme og planer. Personlig indstilling bygger på kompetencer til at overkomme ambivalens, usikkerhed og social kompleksitet og at kunne arbejde vedholdende. Det er ligeledes kompetencer til at kunne acceptere og lære af andres og egne fejl og at kunne foretage etiske vurderinger og refleksioner.
De fire dimensioner ses som indlejret i et samspil med grund- og kernefaglighed, hvorved dimensionerne vil formes af denne. Der vil derfor inden for fag, professioner og studieretninger qua deres forskellige kernefaglige fokus fremkomme store variationer i måden dimensionerne udfoldes i undervisningen.
Progressionen i entreprenørskabsundervisning finder således sted gennem sammenhængen mellem tre parametre: • Den voksende grund- og kernefaglighed igennem uddannelsen • Ekspansion og udvikling af kompetencer indenfor de fire dimensioner • Udviklingen af kontinuerte erfaringer med værdiskabende processer
Indragelse i en faglig kontekst.
Handlen.
Vigtig. Kendetegnende ved entreprenørskab. At lære sig at udøve, leg, empati, skabelse, eksperimenter og refleksion.
Kreativitet. Skabe og se muligheder og forholde sig åbent og improviserende. Reel forskning i hvordan har været mangelfuld.
Generelt udvikles kreativitet gennem eksperimenterende arbejdsformer, åbne opgaver og gennem udfordringer, benspænd og æstetiske eller kunstneriske arbejdsformer. Væsentligt er det også at kreativitet ikke udelukkende opstår som resultat af den enkeltes kreativitet, men ofte er et resultat samskabende processer der involverer viden, ikke-viden, relationer og koncepter (Darsø, 2011)
kreativitet kan ses som byggende på viden og faglig indsigt.
Ifølge Tanggaard (2008, 2010) udvikles kreativitet igennem faglig fordybelse, eksperimenterende tilgange (fuskerier) og ved at møde modstand i forhold til det materiale man arbejder med.
I en pædagogisk sammenhæng vil dette betyde at elever og studerende skal have tid til faglig fordybelse og til at arbejde vedholdende med eksperimenterende og åbne opgaver hvor løsninger eller konklusioner ikke på forhånd er givet.
Hansen og Byrge (2013) ser kreativitet som en særlig ”uhæmmet anvendelse af viden”. Dette kan udvikles og trænes gennem særlige træningsøvelser baseret på fire principper: bedømmelsesfrihed, horisontal tænkning, parallel tænkning og fokus på opgaven. Principperne er sammentænkt som et særligt læringsmiljø, ”Den Kreative Platform”, hvor kreativitet kan udvikles og trænes. ”Den Kreative Platform” er en særlig didaktisk tilgang som kan anvendes til ideudvikling, løsning af udfordringer og problemstillinger og til træning af divergent og horisontal tænkning. På baggrund af behovet for at kunne inddrage kreativitet i den almindelige fagfaglige undervisning, er de fire principper og det særlige læringsmiljø videreudviklet til en særlig metode ”Creative Platform Learning” (Hansen & Christensen, 2014) hvor deltagernes forforståelse og kreativitet anvendes med henblik på.
at skabe ”bud på” eller hypoteser om faglige begreber og principper.
Omverdensrelation.
Hvad kan jeg i og med verden og hvad kan den med mig til gavn for mig og andre og hvordan udførers dette.
Selvfølgelig har nogle forsket i at den sociale baggrund har betydning for hvordan man agerer i verden. Det er en stor overraskelse. Lad os håbe at den forskning ikke var alt for dyr.
Om det har entreprenant betydning er nok en anden sag. Succes med det entreprenante, som jo tydeligvis er netværksorienteret, kunne antages at gavne af ressourcer, uden man på den baggrund behøver at kalde sig Einstein.
Personlig indstilling.
Her benyttes det gode danske ord self-efficacy, som omhandler tiltro til egne evner, i en blanding af selvtillid og selvværd.
Manglende selvværd kan medføre psykiske problemer, selv når målene er opfyldt. Dette er et opmærksomhedspunkt. Manglende selvværd kan altså både være en drivfaktor og en hæmsko.Velkommen til pædagogikkens og psykologiens verden.
Her er nok den allerstørste faktor, idet en målrettet person, der arbejder vedholdende kan ændre selve verdens, Jesus, Buddha, Muhammed, Ghandi, Mandela, Pele, Tyson, Usain Bolt, Mærsk, Dr Martin L, Stalin, Mao, Hitler, Einstein, Bohr, Willerslev, John Lennon, Elvis, Mozart, Picasso, Van Gogh, Tesla, Zuckerberg, Gates, selv Lille Lars og HC andersen er med. Den liste er meget lang og kendetegnes ved den iboende vilje til at følge et kald.
Når det mangler som iboende drivkraft kan det forsøges trænet. Her gennem 4 delelementer.
-Mestringsoplevelser
-Sociale rollemodeller
-Social overtalelse
-Træning af negative psykiske reaktioner, stress, angst, depression.
Mere om alt det ovenstående senere...;-D
onsdag den 30. januar 2019
Kritisk Rationalisme
enhversansning starter m en teori.
Sanserne skal falsificere en teori, eks den sorte svane. Naturkræfterne..eks tyngdekraften, formaliseret, generel viden, som gælder i alle tænkelige tilfælde.
Sætninger, skal tilføre ny viden typisk via sanserne.
Hvilken situation kan falsifisere en teori. Videnskab handler om at kunne forudsige ting og sager.
fremskridt indenfor videnskaben er nødvendig og dermed generelle teorier, altså lovmæssigheder, som er anvendelige og vågede.
Afrunding af fænomenologien
Opsummering af fænomenologien, intentioner-krop-tid( fortid-nutid-fremtid)tilsat Løgstrup tilsat sanseligehed stemt til modtagelse af sanselighed. Endnu smukkere.....og nu videre på rejsen.
Der er nemlig ingen adskillelse mellem os subjektet og det derude. Prøver at forstå intentionernes mangfoldighed.
Afrunding af fænomenologien
Opsummering af fænomenologien, intentioner-krop-tid( fortid-nutid-fremtid)tilsat Løgstrup tilsat sanseligehed stemt til modtagelse af sanselighed. Endnu smukkere.....og nu videre på rejsen.
Der er nemlig ingen adskillelse mellem os subjektet og det derude. Prøver at forstå intentionernes mangfoldighed.
Heidegger
tid indsat til forståelse af subjekt.
fortid, nutid, fremtid og vores intentioner har afgørende betydning for erkendelsessted. Genial tilføjelse
fortid, nutid, fremtid og vores intentioner har afgørende betydning for erkendelsessted. Genial tilføjelse
tirsdag den 29. januar 2019
2017 Personality 22: Conclusion: Psychology and Belief
Et par kommentarer og udlægninger af videnskabs teoretiske orienteringer, og oveni menneskets mere generelle eksistentialistiske udfordringer.
fredag den 25. januar 2019
Her er så avekattens opgave som ordene snublede over hinanden, da de faldt ud af mit hoved.
Videnskabsteori
Modul handler om videnskabsteori, og beskæftigersig altså med, hvilke teoretiske indgangsvinkler og
begreber, man kan have om viden og det, at skabe denne, altså viden om viden.
Indledning.
Jeg er fagskolelærer, uddannet tømrer og pædagog og arbejder på tømrerafdelingen Esnord i Hillerød.
Jeg arbejder på hovedforløbene. Min indgangsvinkel til lærer arbejdet, er således baseret i både de
fagfaglige orienteringer fra byggebranchen, og de fagfaglige orienteringer fra pædagogikken, 2
områder, som er væsensforskellige.
Jeg er altså præget af at have arbejdet i områder, hvor det, at forholde sig til virkeligheden som
et subjektivt fænomen, såvel som et objektivt, er almindeligt forekommende, og klassisk er
tilhørende hver sin fagspecifikke forståelsesramme.
Dilemma.
Når man arbejder med menneskerindebærer det normalt en række begreber. Et eksempel er
forforståelse, og forudsætninger, altså vurderinger som relaterer til, at mennesker er forskellige
og alligevel ens. Det har konsekvenserhvordan vi vælger, at imødekomme dette faktum. Her er det
subjektive vurderinger.
Når man arbejder i byggeri, som tømrer, interesserer man sig klassik i den udførende praksisdel,
for det absolutte.
Via beregninger og målinger søger man garantier for kvaliteten af arbejde, kunne et udsagn være.
Her er det objektive vurderinger.
Vi underviser eleverne efternogle retningslinjer, som er udstukket fra undervisningsministeriet
gennem ”Bekendtgørelse om træfagenes byggeuddannelse.” BEK nr. 373 af 26/04/2018. Denne
bekendtgørelse ender ud i nogle målepinde, som er gældende for hvad undervisningen skal sikre sig,
at eleverne har opnået af viden, færdighederog kompetencer. Det kunne derfor være spændende at se
på hvordan tømrerfaget ser på viden gennem analyse, af målepindene for et hovedforløb på Esnord
tømrerlinjen, og hvilke konsekvenserdet har for didaktikken.
Problemstilling
Hvilket videnssyn ses på grundlag af målepindene ”Ydervægskonstruktion, udførelse niveau Avanceret
(Fagnr. 10981)” på tømrerlinjens 1. hovedforløb på Esnord.
Forslag til metode og analyse
Hvor kan vi i videnskabsteorien finde hjælp, og hvilke kendetegn har den som influererpå
problemstillingen?
Ontologien. Det kommer af græsk og betyder ”læren om det værende”, studiet af det som eksisterer,
og hvordan det eksisterer.
Vores præmisser som er begrundelser for valg og fravalg. Dette har konsekvenserfor hvad vi finder
interessant, og dermed vores epistemologiske ståsted. Her er spørgsmålet nemlig. Hvordan
produceres sand viden.
Naturvidenskabelig-åndsvidenskabeligt-samfundsvidenskabeligt -eksistentialistisk. Alle erkendelses
ståsteder.
Hvis vi kigger på målepindene finder vi ordene, korrekt, rigtigt, kontrol, krav. Det fortæller, at
her er tale om en retning hvor der findes en sandhed og altså noget absolut.
Det gør sig gældende i positivismen. Den erkenderverden objektivt gennem sanserne. Der er her en
ydre verden, uafhængig af mennesket. Det er altså noget målbart, som findes et afgrænset sted.
Noget vi kan veje, tælle, måle, enten direkte, som menneske, ellerved hjælp af opfindelser, så som
maskiner og andre tekniske hjælpemidler.
Det giver os vores empiri, som kommer af græsk og betyder erfaringsmæssig, informationer om
virkeligheden, som vi findergennem kvantitative undersøgelser, som baseres på sansedata.
Man adskillerderfor den genstand man undersøger, som kaldes objektet, fra den subjektive
følelsesmæssige side af verden. Det gør man i forsøget på, at undersøge hvordan verden ser ude,
uden menneskets indblanding. Man forsøger altså bevidst at nå frem til et resultat som er
reproducerbart og som vil verificere teoriens sandhed, om verdenen uafhængig af det udførende
subjekt.
I positivismen skal teorier baseres på sansedata, som efterprøves for at finde evt kriterier for
fejl. Der arbejdes ofte efter en metode der kaldes deduktiv, hvor man gennem observationer
fremsætter en teori. dvs. at man udleder en teori af data
Den hypotetisk-deduktive metode her fremsætter vi en hypotese som afprøves ved eksperimenter. Målet
er at vurdere, hvorvidt hypotesen holder ellerej. Den hypotetisk-deduktive metode går altså fra
noget generelt til noget konkret. Man tager udgangspunkt i en teori og afprøver nogle konsekvenser
af den ved forsøg.
Dette resultat skal for, at være sand viden være ligeledes være generaliserbart og repræsentativt.
(Harboe, 2018)
Dette ses i målepindene.
Diskussion
Tømrerbranchen arbejder med at bygge ting. Vi bearbejder genstande, under uddannelse traditionelt
set gennem en instruktiv tilgang. Man lærer faget ved at følge en erfaren, som anviser,
korrigerer, kontrollerer og bedømmer om arbejdet er veludført ellerom det skal laves om. Opgaven er
derfor kendt på forhånd, specifik og defineret af læreren/svenden.
Begrundelsen er, at for at vurdere om der har fundet god læring sted, må den være observerbar,
kontrollerbar og forudsigelig. (Hippe, 1997) Det vil sige vurderingen vil bero på målinger med
vinkelmåler, tommestok og vaterpas, altså absolutte objektive verificerbare målinger. Vi
adskillerskarpt objekt fra subjekt, hus fra tømrer, og interesserer os kun for resultatet. Der
findes rigtigt og forkert. Kontrol er relevant. Det er et faktum, som folk gerne betaler for.
Nøgleordene er systematik og kontrol, og dårlig læring et resultat af manglende trinvis opbygning.
Trinvis opbygning kan vi finde gennem Blooms taksonomi, som har hjemme i psykologien som
behaviorisme.
Gennem trinvis forøgelse af sværhedsgrad og kompleksitet stiger læringen målbart og kontrolleret.
Kigger vi på målepindene, som undervisningen tager udgangspunkt i liggerde i direkte tråd med
positivismens krav om målbarhed og reproducerbarhed, da kravspecifikationerne er tydeligt
formuleret.
Perspektivering.
Vi kan altså konstatere at tømreruddannelsen videnskabsteoretiske ståsted er positivismen og denne
tankegang ledes direkte over i det didaktiske grundlag. Gennem systematisk at interessere sig for
objekter, og gennem en kontrollerbar tilgang når man sit målbare mål. Det interessante bliver, at
vi i uddannelse arbejder med mennesker, og vi at de er drevet af indre subjektive processer og
påvirkninger, som positivismen direkte adskiller sig fra. Hvad ville derske hvis vores syn på
viden i tømrerbranchen beskuede viden ud fra et ståsted, som interesserede sig for dette? Hvilke
værktøjer ville vi få til at øge elevernes læring fra de videnskaberder interesserersig for alt det
der ikke kan måles, og vejes og sættes på formel?
Refleksion.
Videnskabsteori er en filosofisk retning omhandlende normer, værdier og holdninger til viden. Det
vil sige vi bliveraldrig færdige ellernår aldrig entydigt i mål, vil nogle hævde.
Den beskæftiger sig, med, hvordan vi kan søge viden. Hvordan vi kan undersøge denne viden og
stiller nogle retningslinjerop. Hvad der ud fra specifikke præmisser, gør os i stand til at sige,
at vi ved noget.
Da verden som vi kender den kommer fra vores ståsted i livet, og indtil videre har vist sig, at
være under konstant forandring, relateret til tid, vil det nok vedblive at være relevant at
forholde sig til. Hvor har man sit erkendelses ståsted. Det er vigtigt for mig, og forhåbentlig
også for dig.
Videnskabsteori
Modul handler om videnskabsteori, og beskæftigersig altså med, hvilke teoretiske indgangsvinkler og
begreber, man kan have om viden og det, at skabe denne, altså viden om viden.
Indledning.
Jeg er fagskolelærer, uddannet tømrer og pædagog og arbejder på tømrerafdelingen Esnord i Hillerød.
Jeg arbejder på hovedforløbene. Min indgangsvinkel til lærer arbejdet, er således baseret i både de
fagfaglige orienteringer fra byggebranchen, og de fagfaglige orienteringer fra pædagogikken, 2
områder, som er væsensforskellige.
Jeg er altså præget af at have arbejdet i områder, hvor det, at forholde sig til virkeligheden som
et subjektivt fænomen, såvel som et objektivt, er almindeligt forekommende, og klassisk er
tilhørende hver sin fagspecifikke forståelsesramme.
Dilemma.
Når man arbejder med menneskerindebærer det normalt en række begreber. Et eksempel er
forforståelse, og forudsætninger, altså vurderinger som relaterer til, at mennesker er forskellige
og alligevel ens. Det har konsekvenserhvordan vi vælger, at imødekomme dette faktum. Her er det
subjektive vurderinger.
Når man arbejder i byggeri, som tømrer, interesserer man sig klassik i den udførende praksisdel,
for det absolutte.
Via beregninger og målinger søger man garantier for kvaliteten af arbejde, kunne et udsagn være.
Her er det objektive vurderinger.
Vi underviser eleverne efternogle retningslinjer, som er udstukket fra undervisningsministeriet
gennem ”Bekendtgørelse om træfagenes byggeuddannelse.” BEK nr. 373 af 26/04/2018. Denne
bekendtgørelse ender ud i nogle målepinde, som er gældende for hvad undervisningen skal sikre sig,
at eleverne har opnået af viden, færdighederog kompetencer. Det kunne derfor være spændende at se
på hvordan tømrerfaget ser på viden gennem analyse, af målepindene for et hovedforløb på Esnord
tømrerlinjen, og hvilke konsekvenserdet har for didaktikken.
Problemstilling
Hvilket videnssyn ses på grundlag af målepindene ”Ydervægskonstruktion, udførelse niveau Avanceret
(Fagnr. 10981)” på tømrerlinjens 1. hovedforløb på Esnord.
Forslag til metode og analyse
Hvor kan vi i videnskabsteorien finde hjælp, og hvilke kendetegn har den som influererpå
problemstillingen?
Ontologien. Det kommer af græsk og betyder ”læren om det værende”, studiet af det som eksisterer,
og hvordan det eksisterer.
Vores præmisser som er begrundelser for valg og fravalg. Dette har konsekvenserfor hvad vi finder
interessant, og dermed vores epistemologiske ståsted. Her er spørgsmålet nemlig. Hvordan
produceres sand viden.
Naturvidenskabelig-åndsvidenskabeligt-samfundsvidenskabeligt -eksistentialistisk. Alle erkendelses
ståsteder.
Hvis vi kigger på målepindene finder vi ordene, korrekt, rigtigt, kontrol, krav. Det fortæller, at
her er tale om en retning hvor der findes en sandhed og altså noget absolut.
Det gør sig gældende i positivismen. Den erkenderverden objektivt gennem sanserne. Der er her en
ydre verden, uafhængig af mennesket. Det er altså noget målbart, som findes et afgrænset sted.
Noget vi kan veje, tælle, måle, enten direkte, som menneske, ellerved hjælp af opfindelser, så som
maskiner og andre tekniske hjælpemidler.
Det giver os vores empiri, som kommer af græsk og betyder erfaringsmæssig, informationer om
virkeligheden, som vi findergennem kvantitative undersøgelser, som baseres på sansedata.
Man adskillerderfor den genstand man undersøger, som kaldes objektet, fra den subjektive
følelsesmæssige side af verden. Det gør man i forsøget på, at undersøge hvordan verden ser ude,
uden menneskets indblanding. Man forsøger altså bevidst at nå frem til et resultat som er
reproducerbart og som vil verificere teoriens sandhed, om verdenen uafhængig af det udførende
subjekt.
I positivismen skal teorier baseres på sansedata, som efterprøves for at finde evt kriterier for
fejl. Der arbejdes ofte efter en metode der kaldes deduktiv, hvor man gennem observationer
fremsætter en teori. dvs. at man udleder en teori af data
Den hypotetisk-deduktive metode her fremsætter vi en hypotese som afprøves ved eksperimenter. Målet
er at vurdere, hvorvidt hypotesen holder ellerej. Den hypotetisk-deduktive metode går altså fra
noget generelt til noget konkret. Man tager udgangspunkt i en teori og afprøver nogle konsekvenser
af den ved forsøg.
Dette resultat skal for, at være sand viden være ligeledes være generaliserbart og repræsentativt.
(Harboe, 2018)
Dette ses i målepindene.
Diskussion
Tømrerbranchen arbejder med at bygge ting. Vi bearbejder genstande, under uddannelse traditionelt
set gennem en instruktiv tilgang. Man lærer faget ved at følge en erfaren, som anviser,
korrigerer, kontrollerer og bedømmer om arbejdet er veludført ellerom det skal laves om. Opgaven er
derfor kendt på forhånd, specifik og defineret af læreren/svenden.
Begrundelsen er, at for at vurdere om der har fundet god læring sted, må den være observerbar,
kontrollerbar og forudsigelig. (Hippe, 1997) Det vil sige vurderingen vil bero på målinger med
vinkelmåler, tommestok og vaterpas, altså absolutte objektive verificerbare målinger. Vi
adskillerskarpt objekt fra subjekt, hus fra tømrer, og interesserer os kun for resultatet. Der
findes rigtigt og forkert. Kontrol er relevant. Det er et faktum, som folk gerne betaler for.
Nøgleordene er systematik og kontrol, og dårlig læring et resultat af manglende trinvis opbygning.
Trinvis opbygning kan vi finde gennem Blooms taksonomi, som har hjemme i psykologien som
behaviorisme.
Gennem trinvis forøgelse af sværhedsgrad og kompleksitet stiger læringen målbart og kontrolleret.
Kigger vi på målepindene, som undervisningen tager udgangspunkt i liggerde i direkte tråd med
positivismens krav om målbarhed og reproducerbarhed, da kravspecifikationerne er tydeligt
formuleret.
Perspektivering.
Vi kan altså konstatere at tømreruddannelsen videnskabsteoretiske ståsted er positivismen og denne
tankegang ledes direkte over i det didaktiske grundlag. Gennem systematisk at interessere sig for
objekter, og gennem en kontrollerbar tilgang når man sit målbare mål. Det interessante bliver, at
vi i uddannelse arbejder med mennesker, og vi at de er drevet af indre subjektive processer og
påvirkninger, som positivismen direkte adskiller sig fra. Hvad ville derske hvis vores syn på
viden i tømrerbranchen beskuede viden ud fra et ståsted, som interesserede sig for dette? Hvilke
værktøjer ville vi få til at øge elevernes læring fra de videnskaberder interesserersig for alt det
der ikke kan måles, og vejes og sættes på formel?
Refleksion.
Videnskabsteori er en filosofisk retning omhandlende normer, værdier og holdninger til viden. Det
vil sige vi bliveraldrig færdige ellernår aldrig entydigt i mål, vil nogle hævde.
Den beskæftiger sig, med, hvordan vi kan søge viden. Hvordan vi kan undersøge denne viden og
stiller nogle retningslinjerop. Hvad der ud fra specifikke præmisser, gør os i stand til at sige,
at vi ved noget.
Da verden som vi kender den kommer fra vores ståsted i livet, og indtil videre har vist sig, at
være under konstant forandring, relateret til tid, vil det nok vedblive at være relevant at
forholde sig til. Hvor har man sit erkendelses ståsted. Det er vigtigt for mig, og forhåbentlig
også for dig.
mandag den 21. januar 2019
Positivisme/ nat. videnskabeligt
forbindelse mellem praktisk process og teoretisk viden.
Kan anskues både åndsvidenskabeligt og hermeneutisk og naturvidenskabligt. I sidstnævnte har den dog sit udspring, da den laver en objektiv vurderingsanalyse
s.50 -51 om Klafkis Kategorial dannelse, overførelse af læring gennem eksemplariske principper.
Man tilstræber at lære kernen i forskellige fag, ved begreber og metoder.
Det gør tømrere/håndværkere måske pga kompleksiteten i udførelsesområderne og metoder.
Bruner s 53 siger kloge ting, læring gennem opdagelse med udspring i Piaget, og struktur skabelse for eleverne som basen for læring.
læring i spiralprincip.
Procesdidaktikken m engelske Stenhouse ligger lige op af dialogiske klasserum, ( hvad med soc. konst.)? da interessen er mellem lærer og elev, elev, elev. læring ses som en social , delvis uforudsigelig engangshændelser og kvalitetsundervisning vurderes ud fra det sociale samspil.
Illeris og marxistisk verdensorden løber mig koldt ned af ryggen med sit klassebavleri og hyldest til massdrab.
torsdag den 17. januar 2019
bliver opdateret
Videnskab
Forsøg på med et givent udgangspunkt at skabe en forståelse af verden, ud fra en prædefineret forforståelsesramme.
Kritisk teori
Socialkonstruktionisme
Pragmatisme
Positivisme
Naturvidenskabens klassiske discipliner, objektivt måle, veje, beregne objektive sandheder.
Hermeneutik. Kontekstbestemt. Fælles menneskelige virkeligheders inderside. Narrativets ståsted. Intersubjektive, traditioner, værdier og normer, og præger og formeer derfor os selv, de andre og vores verden omkring os. subjektets svar må vurderes og fortolkes.
Fænomenologi:
Græsk; Læren om det der viser sig. Samlebetegnelse for en række teorier, som står i modsætning til objektive, som ses i Positivisme og empirisme ( klassiske måle, veje, beregne objektiv naturfagsbeskrivende sandheder).
Jegéts subjektive oplevelser og erfaringer (indersiden)
Jegéts subjektive oplevelser og erfaringer (indersiden)
Refleksion.
Hvad vil det sige at reflektere.
Nu tror jeg at jeg har den.
refleksion er de spørgsmål der opstår i genskinnet, når det ukendte rammer det kendte.
I forhold til erkendelser, videns tilegnelse og tanker, vil selvet således lave et mere eller mindre påvirket genskind tilbage og hermed osse påvirke udgangspunktet, altså genstanden. der reflekteres og som subjektet reflekterer så der opstår en gensidig effekt imellem det reflekterede og subjektet.
Altså på dansk. når noget påvirker mig, påvirker det osse min forståelse af min forståelse før påvirkningen, aka forforståelse. Det er jo derigennem, i denne proces, at ny erkendelse/viden/erfaring dannes.
Påvirkningsgraden vil være differentieret og subjektafhængig jvf. ovenstående.
Så når jeg læser videnskabsteori, påvirker det min generelle opfattelse af tilværelsen, da emnet har eksistentialistiske og filosofisk karakter, altså tanker om væren. Så hvis jeg ellers forstår, eller i det mindste forstår, at der her er noget jeg ikke forstår, har det en forandrende karakter på mig som menneske. Man kan derfor spørge, om noget så gennemgribende i selverkendelsens ståsted, bør være ledsaget af en tilsvarende grundlighed, ifht rammen, for denne erkendelsestilegnelse, sagde avekatten.
En stor del af refleksion, vil derfor, være spørgsmål som nok har til formål at skabe en orientering i den der reflekterer(subjektet), som omhandler erkendelsens konsekvenser. Nogle gange fører det blot flere spørgsmål med sig jvf Piagets erkendelsesteorier og andre gange bliver det af tansformerende karakter jvf Illeris, Jarvis og givetvis en hulens masse andre, der er uden betydning for pointen.
Dog bliver det tydeligt, at viden er et skarpt våben, i mennesket.
Enhver håndværker ved at et sjusket fundament fører fejlen med videre ud i resten af konstruktionen.
tirsdag den 15. januar 2019
Videnskab.
Nå vi skulle som vores forforståelsesopgave bla beskrive hvad videnskab er.
Jeg deler ordet op i 2.
Viden og skab ( og her tænkes ikke på den parasit der lever i huden på pelsdyr og forårsager døden, pga kulde, manglende beskyttelse mod vejr og terræn og manglende evne til jagt) Her tænkes heller ikke på det skab hvor ledere placeres, indtil anvendelses-behov.
Her tænkes på viden, hvad er viden og hvordan skabes den.
Hvor mange nuancer har ordet viden og hvad skal der til for at man kan definere noget som viden.
Jeg slog min finger med hammeren. Det gjorde ondt, måske er fingeren brækket, måske medører det mén. Næste gang vil jeg muligvis anvende en anden teknik, baseret på min erfaring. Hvad var årsagen?
Hammeren?
Grebet?
Sømmet jeg skulle ramme?
Omgivelserne?
ydre påvirkninger, vind, vejr ect?
Indre, tanker om oplevelser der generer, eller familiære, aka socialt betingede, både fjerne og nære?
Var jeg bagstiv, eller bare basket?
forkert påklædt?
Manglende værnemidler?
Var min forforståelse mangelfuld?
Træet sømmet skulle monteres i af en særlig karakter?
Listen bliver hurtigt meget lang og kun begrænset af mine evner og interessefelter, personlighed og omverdenens indre og ydre strukturer og organisering af min, sømmets, hammeren og brættets væren.
Alt dette og meget mere kan analyseres gennem bestemte tilgange til viden-skab.
Her kan groft skelnes mellem kvantitative og kvalitative informationer.
Var det en god redbull, giver forskellig mening i en gruppe 3 årige, 10-20 og 30 årige eller 70 årige.
Hvad betyder god?
En kvantitativ undersøgelse kunne godt få svaret t den er fantastisk god til børnehavebørn, ved at give redbull til 1000 3 årige og bede om deres vurdering.
Deres forældre ville måske vurdere samme spørgsmål anderledes og en ernæringsekspert(Hvad er en ekspert og hvad er ernæring) ville sandsynligvis( hvad vil det sige) vurdere( igen hvad er det) resultatet anderledes og alle 3 grupper ville sikkert komme med forskellige kvalitative informationer, hvis de skulle begrunde. Hvordan vi så tolker svarene videnskabeligt afhænger jo så osse af vores erkendelsesgrundlag, erfaring, uddannelse, hvem der betaler for undersøgelsen osv osv sovvvvvv
;-D
Nå vi skulle som vores forforståelsesopgave bla beskrive hvad videnskab er.
Jeg deler ordet op i 2.
Viden og skab ( og her tænkes ikke på den parasit der lever i huden på pelsdyr og forårsager døden, pga kulde, manglende beskyttelse mod vejr og terræn og manglende evne til jagt) Her tænkes heller ikke på det skab hvor ledere placeres, indtil anvendelses-behov.
Her tænkes på viden, hvad er viden og hvordan skabes den.
Hvor mange nuancer har ordet viden og hvad skal der til for at man kan definere noget som viden.
Jeg slog min finger med hammeren. Det gjorde ondt, måske er fingeren brækket, måske medører det mén. Næste gang vil jeg muligvis anvende en anden teknik, baseret på min erfaring. Hvad var årsagen?
Hammeren?
Grebet?
Sømmet jeg skulle ramme?
Omgivelserne?
ydre påvirkninger, vind, vejr ect?
Indre, tanker om oplevelser der generer, eller familiære, aka socialt betingede, både fjerne og nære?
Var jeg bagstiv, eller bare basket?
forkert påklædt?
Manglende værnemidler?
Var min forforståelse mangelfuld?
Træet sømmet skulle monteres i af en særlig karakter?
Listen bliver hurtigt meget lang og kun begrænset af mine evner og interessefelter, personlighed og omverdenens indre og ydre strukturer og organisering af min, sømmets, hammeren og brættets væren.
Alt dette og meget mere kan analyseres gennem bestemte tilgange til viden-skab.
Her kan groft skelnes mellem kvantitative og kvalitative informationer.
Var det en god redbull, giver forskellig mening i en gruppe 3 årige, 10-20 og 30 årige eller 70 årige.
Hvad betyder god?
En kvantitativ undersøgelse kunne godt få svaret t den er fantastisk god til børnehavebørn, ved at give redbull til 1000 3 årige og bede om deres vurdering.
Deres forældre ville måske vurdere samme spørgsmål anderledes og en ernæringsekspert(Hvad er en ekspert og hvad er ernæring) ville sandsynligvis( hvad vil det sige) vurdere( igen hvad er det) resultatet anderledes og alle 3 grupper ville sikkert komme med forskellige kvalitative informationer, hvis de skulle begrunde. Hvordan vi så tolker svarene videnskabeligt afhænger jo så osse af vores erkendelsesgrundlag, erfaring, uddannelse, hvem der betaler for undersøgelsen osv osv sovvvvvv
;-D
Videnskabsteori / Erkendelsesteori
Ontologi: græsk ; Læren om det værende, jeg er på, jeg er tændt /on, eksisterer
Antagelser om mennesket og verden
Spørgsmålet er- Hvilken antagelser har vi om verden? Eks ....naturfaglig eller religiøs. Hvilke filosofisk, hvor kommer vi fra, havd er vi, findes det gode liv?
Epistemologi: Antagelser om hvordan "sand" viden produceres
Spørgsmålet er-Hvordan får vi viden om verden.
Ved at stille dig selv det epistemologiske spørgsmål, får du afklaret dit epistemologiske ståsted. Du får afklaret, om:
Du bare kan gå ud i verden og observere, uden at du på forhånd har en teori og nogle faste begreber, der kan danne rammen om dine observationer (empirisme).
Eller om din undersøgelse kræver, at du som det første gør dig nogle klare tanker om det, du vil undersøge – for på den måde at finde frem til, hvad der er relevant at arbejde videre med. (rationalisme).
Eller om du i virkeligheden skal finde en forskningsmetode, der kombinerer de to. For eksempel ved at starte med at indsamle observationer (empirisme). For så på baggrund af observationerne at lave en teori (rationalisme), som du derefter arbejder videre med. Både ved at gøre flere observationer, og så reflektere over dem.
Det epistemologiske – og det ontologiske – spørgsmål giver dig indsigt i, hvilket grundlag din forskning foregår på. Det er en del af forarbejdet til at vælge den helt rigtige videnskabelige metode.
Positivisme- Et naturvidenskabeligt objektivt måle og veje ved hjælp af data som sanses, osse ved hjælp af menneskelige opfindelser. Er altid reproducerbar.
Fænomenologisk- en modsætning til positivismen, beskriver fænomener for at forstå dem
Hermeneutisk- del og helhed i udviklende spiral
pædagogisk teori
Hvordan tænker vi om hvordan nogen lærer sig noget. Pæd er forskellige tilgange til at lære og hvilke præmisser og funktioner der driver værket.
Illeris udvidede læringstrekant, tilsat transfer.
Piaget
Kolb
Dewey
Vygotsky
kompetenceblomsten
Didaktik teori
De 9-Hv spørgsmål om hvordan vi så gør når vi skal lære nogen noget. Hvilke præmisserHiim og Hippe
kompetenceblomsten
metode
Iterativ proces. tænk-skab-test
Undervisningspraksis
Empirisme:
Er objektiv data indsamling og observationer, der indsamles med sanserne for at bekræfte/afkræfte en teori.
Stringent videnskabelig renset for subjektive påvirkninger i så høj en grad som muligt, og som minimum er der taget stilling til om hvordan subjektet forholder sig til objektet, der er genstandfeltet.
Rationalisme:
Her formuleres først en teori om det, vi vil undersøge. Der må udvikles begreber, modeller og tankeeksperimenter for at belyse problemet fra flere sider.
Så er det udgangspunktet for dine videre undersøgelser. Måske viser det sig, at hypotesen er forkert. Men så laver du en ny, og en ny undersøgelse, indtil du når frem til den viden, der bedst stemmer overens med den virkelighed, du vil have viden om.
Den kan nok komme til at få skudt i skoene, at undersøgelsen er konstrueret for at opnå et bestemt ønskværdigt resultat.
Begyndertricks til videnkabsteori.
Her er et par tricks til at få
Ontologi
Epistemologi
Subjekt/objekt forhold
Emperi
Rationalisme
og lignende begreber på plads, så det er til at forstå, og alligevel opnå et niveau der er videnskabeligt brugbart.
Fænomenologi
https://videnskab.dk/en/node/9274
Hermeneutik
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-hermeneutik
Hermeneutik
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-hermeneutik
Ontologisk : hvilken dele af virkeligheden skal vi vælge at undersøge for at få den viden vi ønsker?
Epistemologisk: Hvordan kan vi få, den viden vi ønsker at finde?
Subjekt/objekt modstillingen: Hvordan er forholdet mellem os der undersøger og det vi undersøger?
Helhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret uv skal skabe mening mellem del og helhed for at gøre uv meningsfuld for eleverne.
Det handler om at blotlægge behovet for at forstå dele af helheden, for at skabe mening og dermed motivation til at arbejde med del og helhed i ukendt/uerfaret viden.
Meningen skabes ved at tydeliggøre del og helheds forhold.
Det handler altså om at drage paralleller og skabe relationer.
Tværfagligheden synliggør at det enkelte fag er et middel til et mål, og en relevant og meningsfuld helhed deles i midler til at nå målet.
Almentfaglig og fagfaglig skal understøtte hinanden ved at synliggøre at for at bygge et hus, er det nødvendigt at mange forskellige dele spiller sammen.
Helhedens kompleksitet kan være så svær at forstå at delene er nemmere at gå til , hvilket skaber motivation.
Helhederne findes i praksis udførelsen af de enkelte fag, så der skal bygges bro ud til virkeligheden, gennem nedbrydning af praksishelheden til forståelige dele.
mandag den 14. januar 2019
Tour de Videnskabsteori
En tur rundt i sammenhænge mellem de forskellige teorier og deres særegen kendetegn. Ham gutten der snakker er fra danmarks journalisthøjskole.
Forberedelse til 3. undervisningsdag.
Dag jeg ved sgu ikk snart....dag mange synes jeg. jow jow...afsted m sig
Emperi: af græsk( surprise surprise) informationer om virkeligheden.
Så i en cirkel går empiri via ide om hvordan virkeligheden er abstrakt set, til teori som så kan testes af empiri(data), og enten bekræfte eller føre til ny teori eller ny empiri eller begge.Primær empiri laver man selv
sekundær hentes udefra (andenhånds frestillet).
Siger intet om kvaliteten, blot om formål og fremskaffelseskontekst.
Kvantitative data og kvalitative data
Kvantitet
fortæller om antal og kan derfor tælles, måles, vejes. Kan operationalisres i tal.
Svargruppen har muligvis ikke svaret eller spørgsmålene viser sig at være forkerte, og kan ikke designtilpasses.
Kvalitative
Fokus på indhold. er vurderinger om kvalitet, oplevelser, vurderinger ( altså en form for bagom spørgsmål eller begrundede svar). Gerne interview, åbne spørgsmål, dvs semistruktureret, faktuel data kan indgå ( eks alder, højde ect)Enkelt gruppe og fokusgruppe interview samt telefon interview.
Styrken er validitet, spørgsmål og arbejdsområde er sammenhængende. De kan sikre at den viden der ønskes skaffes.
Explorativt dvs ændring a design, nysgerrigt tlpasset. Det kan være svært at gentage samme interview, og er derfor svært reproducerbart.
Påvirkes af situationen og af interviewer samt forholdetmellem aktørerne, som i kollegiale interview.
Observation.
Brug øjnene og skriv ned. eks cykelhjelm tæl hvor mange der bruger cykelhjelm på Tagensvej.
Noter en skoleleders forskellige aktiviteter fra morgen ti laften.
kvantitative observationer kan tælles
streger mellem personer v samtale og tæl bagefter (sociogram)
kvalitative
deltagende/ikke deltagendeskjult/ åben
kvantitative ( kan tælles)
Struktureret ( Hvad skal måles besluttes på forhånd)
Har man evt blinde pletter
kan kombineres m interview eller statistik fra dk statistik og lignende.
Fokusgruppe interview.
Hvad er fokusgruppe, en gruppe min. 3 for at få dynamik
en række spørgsmål som diskuteres, frivilligt
Moderator ( interview leder( Facilitator) har nsvaret
forberedelse
Spørgeguide, hvor samtalen styres så spørgsmålene besvares, åbne spørgs der lægger op tl begrundelser.
hvor er tid og sted og sørg for behagelige omgivelser og vær gerne 2.
validiteten kan være stor da facilitator bestemmer og kan gribe nye interessante synsvinkler.
det explorative, hvad synes denne gruppe.
Reproducerbart. mangel kan aldrig gentages da man aldrig kan gå i den samme flod 2 gamge.
Deltagere kan påvirkes eks leder og medarb samtidig, altså relationelle forhold.
gerene få deltagere.
Metode
5 deltagere som finder 2 billeder der repræsenterer faglighed og billederne diskuteres ned til 2 billeder totalt, og skaber en dialog som er det interessante.
Styrken er validitet da fokusgruppen bestemmer resultatet.
Gruppedynamikken kan skabe misforhold, facilitator, det at der filmes, osv af en lang lang række forhold interrelationelle og ydre kan påvirke.
Kildevalg:
Personer. Vælges fordi de er relevante, ifht problemstilling.
Hvem kan bruges ( validitet) de ved noget brugbart
Hvem kan bruges (relabilitet) eller på dansk pålidelighed-arrogante fjolser.
Kvantitative dataanalyse
fint nok med lidt analysekundskab. Det skal vist være lidt mere dybtgående før det bliver interessant.
Fætter exel snakker mønstre, som tydeliggør vigtigheden af spørgsmålenes kvalitet og jeg bliver ærlig talt røv irriteret over hans piv ringe mobbe eksempel.lørdag den 12. januar 2019
Positivismen
Skudt fra hoften søndag morgenden. Positivismen siger de fleste videnskabsteoretikere, er forkert. Mange positionerer sig op imod den. Måske er vi bare ikke kloge nok endnu, kunne være interessant at undersøge, eftersom naturvidenskaben har givet menneskeheden eksistentialistisk råderum via dens forkærlighed for objektiv undersøgelse og søgen mod lovmæssigheder og deraf emperi og denne tankes konsekvenser, tænker jeg med de forudsætninger jeg har nu.
onsdag den 9. januar 2019
The Monkey Business Illusion
videnskabsteoretisk oplæg af genial karakter. Enjoy
søndag den 6. januar 2019
Intro + indholdsfortegnelse til Kritisk teori
14 videoer som kommer omkring kritisk teori, frankfurterskolen, Habermas, historisk og faktuelt
fredag den 4. januar 2019
Spørgsmål eller dilemma:
Hvilket menneskesyn, vidensyn og verdensforståelse ligger til grund for, at man på tømreruddannelsen fastholder teknikken opsnøring fra plan til tildannelse af tagkonstruktioner, når det aldrig udføres i praksis som tømrer anno 2018?
Hvilket menneskesyn, vidensyn og verdensforståelse ligger til grund for, at man på tømreruddannelsen fastholder teknikken opsnøring fra plan til tildannelse af tagkonstruktioner, når det aldrig udføres i praksis som tømrer anno 2018?
onsdag den 2. januar 2019
link til kort forklaring om videnskabsteori.
https://www.youtube.com/watch?v=qLJ7sNh4Hwk
https://www.youtube.com/watch?v=qLJ7sNh4Hwk
Modul 3 start tanker
G`morn og godt nytår allesammen!
Så er vi på den igen;-)
Hvad mon videnskabsteori er for noget?
Hvor findes det tydeligt i anvendt form ?
Har det betydning for min undervisning ?
Hvor i undervisningens elementer ses dette?
Hvad stiller det af krav til mig som underviser?
Hvad bidrager det med, til mig som underviser?
Hvordan ses det i min undervisning?
Hvordan får eleverne udbytte af videnskabsteori?
Hvorfor er det relevant?
Hvordan vil det bidrage til kvaliteten af fremtidige håndværkere?
Hvis videnskabsteori er et stykke værktøj, hvad kan det så, ligger det i alle værktøjskasser, hvor ofte anvendes det, til hvilket formål, af hvem, med hvem, hvordan, hvorfor?
Det bliver vist den klassiske bunke af hv- spørgsmål som dominerer tankerne, når emnet skal undersøges. Det ligner didaktikkens spørgsmål og hvis jeg tænker klassisk" Jeg står overfor en opgave"
Hvor er jeg nu?
Hvor skal jeg hen ?
Hvordan gør jeg det?
Hvad sker der i mig, proces og omgivelser som en konsekvens?
Hvordan implementerer jeg det i forløbet, så det øger mine undervisnings kompetencer?
Hvad vil det være særligt hensigtsmæssigt at være opmærksom på, hvordan sikrer jeg det sker?
Hvor vil it teknologi være særlig anvendelig i den sammenhæng, samlet set?
Det var morgenens første tanker herfra.
Så er vi på den igen;-)
Hvad mon videnskabsteori er for noget?
Hvor findes det tydeligt i anvendt form ?
Har det betydning for min undervisning ?
Hvor i undervisningens elementer ses dette?
Hvad stiller det af krav til mig som underviser?
Hvad bidrager det med, til mig som underviser?
Hvordan ses det i min undervisning?
Hvordan får eleverne udbytte af videnskabsteori?
Hvorfor er det relevant?
Hvordan vil det bidrage til kvaliteten af fremtidige håndværkere?
Hvis videnskabsteori er et stykke værktøj, hvad kan det så, ligger det i alle værktøjskasser, hvor ofte anvendes det, til hvilket formål, af hvem, med hvem, hvordan, hvorfor?
Det bliver vist den klassiske bunke af hv- spørgsmål som dominerer tankerne, når emnet skal undersøges. Det ligner didaktikkens spørgsmål og hvis jeg tænker klassisk" Jeg står overfor en opgave"
Hvor er jeg nu?
Hvor skal jeg hen ?
Hvordan gør jeg det?
Hvad sker der i mig, proces og omgivelser som en konsekvens?
Hvordan implementerer jeg det i forløbet, så det øger mine undervisnings kompetencer?
Hvad vil det være særligt hensigtsmæssigt at være opmærksom på, hvordan sikrer jeg det sker?
Hvor vil it teknologi være særlig anvendelig i den sammenhæng, samlet set?
Det var morgenens første tanker herfra.
Abonner på:
Opslag (Atom)