torsdag den 25. april 2019

Entreprenørskab lyder jo fantastisk spændende, og jeg harstore forventninger til hvordan de værktøjer og metoder, der gemmer sig her kan forandre undervisningen.

Som jeg forstår det her inden vi er kommet rigtigt i gang, handler det om , at anvende de naturlige mekanismer i mennesket, når vi tilegner os nyt. Nysgerrighed, mod, åbenhed, eksperimentere, evaluere, kreere.

Spændende om det holder vand.

Sjovt nok Kolstrup, så så knægten og jeg Eske Willerslev om vores DNA

https://youtu.be/Q3YK4_mUSk8

Så dagens spørgsmål.

Hvordan forholder vores elevers forudsætninger sig til de 4 dimensioner i emnet entreprenørskab.

de 4 er:

- HANDLING
- KREATIVITET
- OMVERDENSRELATIONER
- PERSONLIG INDSTILLING.

Definition. jvf taksonomi i entreprenørskabsuddannelse.

Entreprenørskab defineres som: ”Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi der skabes kan være af økonomisk, social eller kulturel art.” (FFE-YE, 2011)

Entreprenørskabsundervisning må derfor osse defineres, da det kan tokes på mange måder, og med mange intentioner for øje.

Definition på Ent. uv.

Entreprenørskabsundervisning defineres som: ”Indhold, metoder og aktiviteter, der understøtter udvikling af motivation, kompetence og erfaring, som gør det muligt at iværksætte, lede og deltage i værdiskabende processer.” (FFE-YE, 2013)

husk at værdiskabende er økonomisk, socialt eller kulturelt.

hæftet handler altså om hvad er Ent. uv i processor, metoder og værktøjer og hvordan kan vi bedømme udbyttet og elevens progression.

De 4 dimesioner udfolder sig forskelligt i forskellige uv typer. De er komplimentære til sig selv og Ent. uv i almindelighed.

Handling:
 Handling forstås som kompetencer til at iværksætte initiativer, og at virkeliggøre disse gennem samarbejde, netværk og partnerskaber. Det er samtidig kompetencer til at analysere og håndtere økonomi, ressourcer og risici, kommunikere formålsrettet og at kunne organisere, målsætte, og lede aktiviteter.

Kreativitet:
Kreativitet forstås som kompetencer til at se og skabe idéer og muligheder, til divergent og abduktiv tænkning, og til at kombinere viden fra forskellige områder på nye måder. Kreativitet er også kompetencer til at skabe og revidere personlige forestillinger, samt at eksperimentere og improvisere for at løse problemer og udfordringer.

Omverdensrelation:
Omverdensrelation forstås som kompetencer til at kunne iagttage, analysere konstruere en social, kulturel og økonomisk kontekst som arena for værdiskabende handlinger og aktiviteter. Dette indebærer viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt, herunder vurdering af globale muligheder og problemstillinger.

 Personlig indstilling:
 Personlig indstilling er de personlige og inter-subjektive ressourcer, som elever og studerende møder udfordringer og opgaver med. Det er troen på at kunne agere i verden og herigennem at kunne realisere drømme og planer. Personlig indstilling bygger på kompetencer til at overkomme ambivalens, usikkerhed og social kompleksitet og at kunne arbejde vedholdende. Det er ligeledes kompetencer til at kunne acceptere og lære af andres og egne fejl og at kunne foretage etiske vurderinger og refleksioner.

De fire dimensioner ses som indlejret i et samspil med grund- og kernefaglighed, hvorved dimensionerne vil formes af denne. Der vil derfor inden for fag, professioner og studieretninger qua deres forskellige kernefaglige fokus fremkomme store variationer i måden dimensionerne udfoldes i undervisningen.

Progressionen i entreprenørskabsundervisning finder således sted gennem sammenhængen mellem tre parametre: • Den voksende grund- og kernefaglighed igennem uddannelsen • Ekspansion og udvikling af kompetencer indenfor de fire dimensioner • Udviklingen af kontinuerte erfaringer med værdiskabende processer



Indragelse i en faglig kontekst.

Handlen.
 Vigtig. Kendetegnende ved entreprenørskab. At lære sig at udøve, leg, empati, skabelse, eksperimenter og refleksion.

Kreativitet. Skabe og se muligheder og forholde sig åbent og improviserende. Reel forskning i hvordan har været mangelfuld.
Generelt udvikles kreativitet gennem eksperimenterende arbejdsformer, åbne opgaver og gennem udfordringer, benspænd og æstetiske eller kunstneriske arbejdsformer. Væsentligt er det også at kreativitet ikke udelukkende opstår som resultat af den enkeltes kreativitet, men ofte er et resultat samskabende processer der involverer viden, ikke-viden, relationer og koncepter (Darsø, 2011)

kreativitet kan ses som byggende på viden og faglig indsigt.

Ifølge Tanggaard (2008, 2010) udvikles kreativitet igennem faglig fordybelse, eksperimenterende tilgange (fuskerier) og ved at møde modstand i forhold til det materiale man arbejder med.
 I en pædagogisk sammenhæng vil dette betyde at elever og studerende skal have tid til faglig fordybelse og til at arbejde vedholdende med eksperimenterende og åbne opgaver hvor løsninger eller konklusioner ikke på forhånd er givet.

Hansen og Byrge (2013) ser kreativitet som en særlig ”uhæmmet anvendelse af viden”. Dette kan udvikles og trænes gennem særlige træningsøvelser baseret på fire principper: bedømmelsesfrihed, horisontal tænkning, parallel tænkning og fokus på opgaven. Principperne er sammentænkt som et særligt læringsmiljø, ”Den Kreative Platform”, hvor kreativitet kan udvikles og trænes. ”Den Kreative Platform” er en særlig didaktisk tilgang som kan anvendes til ideudvikling, løsning af udfordringer og problemstillinger og til træning af divergent og horisontal tænkning. På baggrund af behovet for at kunne inddrage kreativitet i den almindelige fagfaglige undervisning, er de fire principper og det særlige læringsmiljø videreudviklet til en særlig metode ”Creative Platform Learning” (Hansen & Christensen, 2014) hvor deltagernes forforståelse og kreativitet anvendes med henblik på.
 at skabe ”bud på” eller hypoteser om faglige begreber og principper.

Omverdensrelation.

Hvad kan jeg i og med verden og hvad kan den med mig til gavn for mig og andre og hvordan udførers dette.

Selvfølgelig har nogle forsket i at den sociale baggrund har betydning for hvordan man agerer i verden. Det er en stor overraskelse. Lad os håbe at den forskning ikke var alt for dyr.
Om det har entreprenant betydning er nok en anden sag. Succes med det entreprenante, som jo tydeligvis er netværksorienteret, kunne antages at gavne af ressourcer, uden man på den baggrund behøver at kalde sig Einstein.

Personlig indstilling.

Her benyttes det gode danske ord self-efficacy, som omhandler tiltro til egne evner, i en blanding af selvtillid og selvværd.
Manglende selvværd kan medføre psykiske problemer, selv når målene er opfyldt. Dette er et opmærksomhedspunkt. Manglende selvværd kan altså både være en drivfaktor og en hæmsko.Velkommen til pædagogikkens  og psykologiens verden.

Her er nok den allerstørste faktor, idet en målrettet person, der arbejder vedholdende kan ændre selve verdens, Jesus, Buddha, Muhammed, Ghandi, Mandela, Pele, Tyson, Usain Bolt, Mærsk, Dr Martin L, Stalin, Mao, Hitler, Einstein, Bohr, Willerslev, John Lennon, Elvis, Mozart, Picasso, Van Gogh, Tesla, Zuckerberg, Gates, selv Lille Lars og HC andersen er med. Den liste er meget lang og kendetegnes ved den iboende vilje til at følge et kald.

Når det mangler som iboende drivkraft kan det forsøges trænet. Her gennem 4 delelementer.
-Mestringsoplevelser
-Sociale rollemodeller
-Social overtalelse
-Træning af negative psykiske reaktioner, stress, angst, depression.


Mere om alt det ovenstående senere...;-D