Self Regulated Learning læringsstrategier

Preben Olund Kierkegaard - Flere skal lære mere go appetit

2017 Personality 15: Biology/Traits: The Limbic System om motivation

2017 Personality 18: Biology & Traits: Openness/Intelligence/Creativity I

fra start ca 39 min og frem til ca 46, er et interessant lille indspark omkring læring, udvikling af strategier og et strejf af, at den viden der bor i et fag som eks håndværk, nogle gange skal søge sære steder for at få den bagvedliggende forståelse for hvorfor vi som fag faglige træffer de didaktiske valg vi gør. Resten af forelæsningen er nok et spørgsmål om præferencer. UV mæssigt er der mange interessante indspark...forklarer hvad det vil sige at for-stå, (på engelsk under-stand) bogstaveligt i kroppen, så det bliver til forstå. Udvikling af nervebaner i hjernen, læringens konsekvens aktivitet så tykkere nervebaner udvikles.......Enjoy

Hvad er cooperative learning?

tanker om didaktisk ramme for forløb...test

Test med tanker om didaktisk ramme for vores forløb.

Den didaktiske samtale....Se hva jeg fandt lige ved siden af lektor Jeppe.

Karsten Gynther - Didaktik 2.0, 1. del Lektor Jeppe strikes again

KLADDE..Blandede tanker om flerstemmighed og dialog ifht didaktik bag motivation og ejerskab til trappeforløb.

Dysthe bygger på Bakhtin og Vygotsky og Lotman



Sociokognitiv tilgang til menneskelig forståelse, kommunikation og læring, det giver andre konsekvenser end individualkognitiv psykologi. Argumentet  hovedpunkt er sprogets centrale betydning i læreprocessen

kendetegnende ved Bakhtins dialogbegreb. Mening bliver skabt gennem interaktion. Forståelse bliver skabt i samspillet mellem elever og lærer, mens de taler lytter læser og skriver.
Dysthe bygger på Vygotskys forståelse af læring som både kognitiv og social  og at sproget er både en individualkognitiv og en kommunikationsproces.
dvs mening skabes i et fællesskab. Optimal læring er afhængig af at både det individuelle og kommunikative.
 Kritik.

Det tror jeg faktisk kun delvist på. Jeg tror at man gennem mødet mellem individuelle kognitive forståelser skaber optimering af tilnærmelsesmulighederne for erkendelsen i individet. processen er social og individuel på samme tid. resultatet bor i individet. Nogle former for mening er gældende i enhver social kontekst. Vi underviser i en del af dem
Dysthes emperiske grundlag er så lille at der er en fare for at hun finder det hun søger, pga den manglende størrelse.

At skrive for at lære bygger på Vygotskys idé om, at tanken skabes gennem sproget (Dysthe 2001, Dysthe 2003). det lyder nu mere Bakhtinsk tænkte tin tin
Skrivning kan være en hjælp til at »finde frem til, udvikle og organisere tanker«(Dysthe 2001: 66); altså til at konstruere læring. Skrivning giver plads til, at den enkelte kan fordybe sig uden at blive afbrudt, og så styrker det hukommelsen og fastholder tanker.
Hvordan forholder vi os til dette?

Okay måske har jeg taget fejl.
Lotman bygger videre på de 2 teorier og det dialogiske klasserum kendes ved at eleverne refererer til andre elever og bygger videre eller modsiger deres synspunkter. Eleverne skal være meningsproducerende i samspil med hinanden og læreren.

Når budskabet formidles, er enstemmigt metoden frem for flerstemmig, for at undgå forvirring eks. trappe formlen er formidlingen monologisk.
så der skelnes mellem budskab og formål og dermed funktionen. Formålsudsagn er tænkeredskaber eller meningsgenerator.

forarbejde i før viden situationen kan akkumulere nysgerrighed som motiverer til deltagelse under vidensformidlingen. Altså et læringsberedskab....eks...Hvad ved i nu om hvordan man bygger en trappe og hvilke metoder kan vi evt benytte, eks matematik geometri ect.
Efterbearbejdning er en anden måde at skabe dialog på.
En 3. er indlagte notat pauser eller korte gruppe arbejder.
En 4. at italesætte teori i almindeligt hverdagssprog og eksempler gennem dialog med eleverne med udgangspunkt i noget de kan relatere til...eks dårlige trapper og klassisk flisetrapper udendørs er forfærdelige at gå på.

Dialogisk undervisning indeholder derfor:

Dysthe: Bakhtin opfatter dialog som på den ene side en grundlæggende kvalitet i al menneskelig interaktion og på den anden side et mål at efterstræbe. Al menneskelig interaktion har dialogiske dimensioner, selv en monolog, idet den forudsætter en lytter. Det er vigtigt for alle, der har med undervisning at gøre, at have et grundlæggende syn på ,tilværelsens dialogiske dimension, for at citere Bakhtin.  Forståelse og svar står i et dialektisk forhold til hinanden, og det er derfor, læring vokser ud af dialogisk udveksling.
 Vi ser og hører os selv gennem andres øjne og stemmer.
 Lærerens rolle som fagekspert er ikke reduceret, men der er gensidighed mellem lærerens og elevernes roller.
Skrivning kan være en mulighed for den stille elev for at deltage.....Hvilket alternativ kan vi evt finde...Er det eks billedsøgning og powerpoint?
Der må og skal være interaktion mellem klassens stemmer, derfor gruppearbejdet.
stil kritiske spørgsmål til hvor i virkelgheden at givne trapper bliver ubrugelig i det lange løb eller direkte...tung last, børn, vejrbestandighed, æstetik ect for at skabe reflektion.
Autentiske spørgsmål og optag som samtaleteknik og så kører vi derfra, og tilsætter løbende evalueringer ala Hattie og tour de proces

John Hattie Learning Intentions and Success Criteria

trappegris på glat is

Sådan bruger du Padlet til samarbejde og undervisning

padlet inspiration trappe

2. Modul - forberedelse til modulprøve 10/12

Hiim & Hippes – ”Den didaktiske relationsmodel”:

Læringsforudsætninger:

Eleverne lærer bedst gennem en blanding af elevaktiverende teoriundervisning og praktiske øvelser i værkstedet.

Eleverne er i slutningen af deres uddannelse på næstsidste forløb, 4. hovedforløb, de har dannet en faglig identitet som tømrere.

Udgangspunktet for undervisningen er under hensyntagen til elevernes holdninger til skolegang.
Eleverne skal generelt på forløbet motiveres til at se meningen med/ relevansen i at kunne konstruere en trappe

Rammefaktorer:

5 dages undervisning. Teorilokale med pc’ere og værksted/ maskinværksted, dertilhørende specialværktøj og materialer til konstruktion af trapper.

Mål:

Eleven kan afsætte et trappehul i en etageadskillelse. Eleven kender principperne for konstruktion af en mindre ligeløbstrappe. Eleven kan opsnøre og udføre trapper med lige og skæve trin. Eleven kan forholde sig til materialevalg ud fra trappens anvendelse og rummets arkitektur. Eleven kan vælge, opmåle og bestille relevante dimensioner og materialer, samt værktøj og sikkerhedsudstyr til arbejde med trapper. Eleven kan planlægge og udføre arbejdet fra en ergonomisk og arbejdsmiljømæssig forsvarlig arbejdstilrettelæggelse, herunder brug af relevante tekniske hjælpemidler og under hensyntagen til egen og andres sikkerhed.

Indhold:

Indholdet er branchespecifikt og primært fastlagt til omhandling af trapper. Læreren oplyser og gennemgår kompetencemålene for eleverne på 1. undervisningsdag. Eleverne har indflydelse på deres egen udformning af trappen idet deres egen skridtlængde afgør stigningerne. Trappen er fastlagt til at udføres som ligeløbstrappe – design/ udformning planlægges og udføres af eleverne.
De faglige kompetencer er ikke fyldestgørende nok til at imødegå det fulde kompetencegrundlag for forløbet. De skal kunne samarbejde, samtale og videreformidle deres beslutninger og vurderinger.

Læreprocessen:

Flipped classroom i form af instruktionsvideoer forud- og undervejs i undervisningen, for at frigive undervisningstiden til flerstemmigt og dialogisk klasserum.

Mentimeter.com som katalysator til flerstemmigt og dialogisk klasserum, for at skabe en fælles forståelsesramme og afsæt.

Elevfremlæggelser med feedback fra andre elever og lærer, for at få elevernes egen evaluering i spil.

PBL-undervisning i form af trappeopgave,for at styrke elevernes tiltro til egne evner, mv.

Afsluttende mundtlige fremlæggelser.

Undervejs/ sideløbende med produktionen af egen trappe løses 4 teoriopgaver stigende i niveau (i takt med Blooms taksonomi).

Vurdering:

Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen udfra portfolio og powerpoint med feedback på resultatet af processen og selve håndværket. Eleverne forberedes på den mundtlige fremlæggelse gennem løbende dialog og sparring med andre elever.

Undervejs i forløbet/ under processen gives feed-up, feed forward og feedback.

CARL ROGERS AND GLORIA COUNSELLING PT 2

I forhold til dialogiske flerstemmige klasserum og samtaleteknik, er her et skoleeksempel.

jeg mener det har relevans idet, den type teknik handler om, at blotlægge de svar der oftest findes i individet, hvilket understreges 5.49 mere præcist.

Altså bidrager psykologiens samtaleteknikker her til den pædagogiske praksis og videre over i didaktikken gennem indragelse og engagement af elevens egne indre tanker gennem dialog og som blotlægger mål og indhold.

Det vil i undervisningssammenhæng selvfølgelig bero på orientering i undervisningsmålet.

Fuck mand....det er så situationsbestemt som smag på en dag.

Som hovedforløbslærer har man ofte et meget stringent pensum man skal igennem, som er tilrettelagt så fagets målepinde bliver nået, gennem en vekslen mellem teori og praktik i en ofte meget snæver fagspecifik kontekst.

Traditionelt set er faget både konservativt og traditionelt.

Undervisningsmetoden er gerne instruerende og tager udgangspunkt i en praksis hvortil læringen kan kobles, og bindes sammen med teori.

Så...jeg kan tage et hvilket som helst hovedforløb og køre pensum gennem didaktikmaskinen.

I sidste ende mener jeg nok at det handler om at fange interessen hos den enkelte gennem en palet af justeringer som meningsskabere og den evne handler i sidste ende om at kunne se mennesket man arbejder med.
Hvad skal der til for at de kan udvikle deres fulde potentiale. Nogle af dem skarter måske med et svendebrev med et 2 tal i snit, fordi deres øvrige udvikling er vigtigere for at sige det kort.

Didaktikmaskinen.

 Tagkonstruktion i teori og praktik.

Lave en analyse af forløbet med den didaktikske relationsmodel, for at se hvordan tingene hænger sammen og om der er huller i suppen.
Læg det dialogiske flerstemmige klasserum ned over ved teknikkerne i denne metode, skriftlig, dialogisk, ejerskab af meningsindholdet.
Tilføj evaluering og de forskellige feedback typer som metode til de elementer i den didaktiske relationsmodel der er relateret til evaluering.
Vælg it værktøjer der fremmer feedback og dialog og skab et helhedsorienteret case studie om alternative isoleringsformer, recyckling og clt konstruktioner for at toppe det med dannelse, kompetence, synliggjort ledelse i processen og afslut med svendebrev.

Toppes med flipped classroom efter relevans.

Bum færdig.
Man kan næsten sige at dette allerede er progressionen i den eksisterende undervisningsform, som med udgangspunkt i Blooms taksonomi har en indbygget stigende sværhedsgrad.

Så.....udfordringen er at der er en hyletone i min hjerne der kokser i at finde en passende afgrænsning uden det bliver for trivielt og samtidig holder si inde for rammerne af det tiltænkte.

Det bliver ordene for idag.
Hvis jeg skal skal skal nævne noget, må det blive et didaktisk forløb over fremstilling af ligeløbstrapper med udgangspunkt i FC, over de nævnte didaktiske metoder.

Ok....Opsummering modul 2. Didaktik.
Find et spørgsmål som i ønsker uddybet for hvert emne vi har været igennem.
emnerne er.

-Den didaktiske relationsmodel.
spørgsmål, hvor skal kjeg særligt være opmærksom hvis jeg øsnker at kunne ralatere mine didaktiske overvejselser til Blooms taksonomi model.

-Det dialogiske og flerstemmige klasserum.
Hvad er den konkrete begrundelse for skrivningens vigtighed i metoden og findes der alternativer.
Hvis læreren er garant for udbytte og tovholder i debatten, hvilke krav stiller det til underviserens samtaleteknik ?
-Evaluering og feedback.
Hvordan udnytter man elevernes indbyrdes feedback, i en kvalitativ sammenhæng, så det skaber et didaktisk løft.
-Didaktik og it
Findes der sider der er udviklet til at skabe overblik over tilgængelige værktøjer og platforme tilpasset de forskellige didaktiske metoder?
-Helhedsorienteret læring og PBL(problem baseret læring)
Hvilke overvejelser skal man som uv gøre sig for at opretholde så høj grad som muligt af meningsskabende afsæt didaktisk, samtidig med at eleverne mangler forståelsen af fagets dybere kundskaber i en udførelses og forståelseskontekst?
-Klasseledelse, dannelse og kompetence.
Hvordan er der forskel på klasseledelse i de forskellige didaktiske metoder vi har arbejdet med og hvordan påvirker denne, kompetenceblomsten og dannelsesbegreberne?

Det flestemmige dialogiske klasserum.
Her er et godt link ang Olga Dysthes tanker kort og præcist.

https://www.folkeskolen.dk/5257/faelles-ansvar-for-laering

Her er et forsøg på at optage tanker som alternativ til skrivning.

Hvad er flipped classroom og flipped learning?

Her er nogle hurtige fine betragtninger om hvad FC kan.

 Dikaktik

Jeg går simpelthen i stå inde i min hjerne hver gang jeg møder ordet didaktik.
Derfor må jeg hellere få fundet en måde at få fjernet den hindring.

Lektor Jeppe har en stak definitioner interessante definitioner for den nørdede type her.

http://www.jeppe.bundsgaard.net/foredrag/undervisning/foraar2005/fagpaedagogik/begrebetfagpaedagogik/Forskelligedefinitionerpaadidaktik.php

Den bredere bondebefolkning, jeg har styr på shittets topskribenter aka wiki siger sån her.


Didaktik er læren om undervisningens mål og indhold. Nogle forskere regner desuden undervisningsmetodik med under begrebet didaktik. I bredere definitioner af begrebet er didaktik synonymt med undervisningslære, dvs. den del af pædagogikken, der beskæftiger sig med bibringelsen af kundskaber.


 kundskaber, begreb, som omfatter det at kende, vide besked med, være fortrolig med noget; næsten identisk med viden. Kundskaber nævnes i denne sammenhæng altid i flertal og betegner som regel adskilte dele af en mere omfattende og sammenhængende viden.3. jun. 2016

kundskaber | Gyldendal - Den Store Danske

denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Pædagogik_og.../kundskaber

Altså Didaktiske teorier skal læses : Teorier om  undervisningens mål og indhold, så det bliver kendt for deltagerne.

Eller teori om planlægning af undervisning, med det formål at formidle noget givent.

 Den kan jeg bedst li, sån umiddelbart, især hvis man sparker ordet relevant ind i den sammenhæng, bliver det særlig interessant, altså at skulle forholde sig til hvorfor vi gør det vi gør, sammen med hvordan vi gør det og alle de andre 9 hv spørgsmål.

Skelnen i didaktik mellem almen didaktik og fagdidaktik.

 I fagdidaktikken behandles didaktiske emner inden for det enkelte fag, mens almendidaktikken tager sig af mål og indhold (og evt. metodik) på et mere abstrakt plan, f.eks. spørgsmålet om hvad dannelse er. Forholdet mellem fagdidaktik og almendidaktik er i øvrigt omdiskuteret.^[1]

Dannelse anvendes både normativt (som ideal for udviklingen af kompetencer) og formativt (om den proces, der fører til målet). Endvidere har der været en tendens til, at dannelsesdebatten i didaktisk teori definerer uddannelse som kvalifikationer eller tilpasning og dannelse som kompetencer.^[1]

Et forsøg på en mere kompleks indfaldsvinkel er foretaget af musikdidaktikeren Frode V. Nielsen, der skelner mellem:

• Videnskabsorienteret didaktik (kvalifikationsdidaktik)
• Etnodidaktik (didaktik baseret på hverdagserfaring)
• Udfordringsdidaktik (didaktik baseret på aktuelle og relevante samfundsproblemer)
• Eksistensdidaktik (didaktik baseret på menneskets grundlæggende vilkår)^[2]

I forbindelse med samfundets digitalisering er der opstået et større behov for en hensigtsmæssig brug af it i undervisningen, og begreber som it-didaktik' er blevet udbredte.^[3] Det betyder at undervisningen skal være it-baseret og elevaktiverende ud fra forskellige it-værktøjer. Et anvendt redskab inden for it-didaktik er bærbare computere.

Håber det hjælper mine små forvirrede grå.

Marie Lohmann-Jensen om Flipped Classroom

 Jeg var inde på din blog Peter, og synes du har en pointe mht de klassiske højere læreranstalter, som de ihvertfald engang kaldes.



Jeg tænker at det vi undervises i netop mest beskæftiger sig med hvordan vi lærer nogen at lære sig noget, som vores lærere siger ( prøv at læse den sætning og forestil dig at du er ved at lære sproget.;-)))



Det her kunne måske være koblingen mellem det monologiske, klassiske foredrag som vidensformidling, videre til det flerstemmige dialogiske klasserum.

padlet, opslagstavle formen og undervisning med det som samhttps://skoletubeguide.dk/project/padlet/lende redskab i flerstemmigt klasserum eks, hvis man skal give det et pædsagogisk navn