Kritisk Rationalisme

enhversansning starter m en teori.

Sanserne skal falsificere en teori, eks den sorte svane. Naturkræfterne..eks tyngdekraften, formaliseret, generel viden, som gælder i alle tænkelige tilfælde.

Sætninger, skal tilføre ny viden typisk via sanserne.

Hvilken situation kan falsifisere en teori. Videnskab handler om at kunne forudsige ting og sager.

fremskridt indenfor videnskaben er nødvendig og dermed generelle teorier, altså lovmæssigheder, som er anvendelige og vågede.

Afrunding af fænomenologien

Opsummering af fænomenologien, intentioner-krop-tid( fortid-nutid-fremtid)tilsat Løgstrup tilsat sanseligehed stemt til modtagelse af sanselighed. Endnu smukkere.....og nu videre på rejsen.



Der er nemlig ingen adskillelse mellem os subjektet og det derude. Prøver at forstå intentionernes mangfoldighed.

Afrunding af fænomenologien

Opsummering af fænomenologien, intentioner-krop-tid( fortid-nutid-fremtid)tilsat Løgstrup tilsat sanseligehed stemt til modtagelse af sanselighed. Endnu smukkere.....og nu videre på rejsen.



Der er nemlig ingen adskillelse mellem os subjektet og det derude. Prøver at forstå intentionernes mangfoldighed.

Heidegger

tid  indsat til forståelse af subjekt.

fortid, nutid, fremtid og vores intentioner har afgørende betydning for erkendelsessted. Genial tilføjelse

Merleau-Ponty

Husserl

Positivismen

2017 Personality 22: Conclusion: Psychology and Belief

Et par kommentarer og udlægninger af videnskabs teoretiske orienteringer, og oveni menneskets mere generelle eksistentialistiske udfordringer.

Her er så avekattens opgave som ordene snublede over hinanden, da de faldt ud af mit hoved.



Videnskabsteori

Modul handler om videnskabsteori, og beskæftigersig altså med, hvilke teoretiske indgangsvinkler og
begreber, man kan have om viden og det, at skabe denne, altså viden om viden.

Indledning.

Jeg er fagskolelærer, uddannet tømrer og pædagog og arbejder på tømrerafdelingen Esnord i Hillerød.
Jeg arbejder på hovedforløbene. Min indgangsvinkel til lærer arbejdet, er således baseret i både de
fagfaglige orienteringer fra byggebranchen, og de fagfaglige orienteringer fra pædagogikken, 2
områder, som er væsensforskellige.

Jeg er altså præget af at have arbejdet i områder,  hvor det, at forholde sig til virkeligheden som
et subjektivt fænomen, såvel som et objektivt, er almindeligt forekommende, og klassisk er
tilhørende hver sin fagspecifikke forståelsesramme.

Dilemma.

Når man arbejder med menneskerindebærer det normalt en række begreber. Et eksempel er
forforståelse, og forudsætninger, altså vurderinger som relaterer til, at mennesker er forskellige
og alligevel ens. Det har konsekvenserhvordan  vi vælger, at imødekomme dette faktum. Her er det
subjektive vurderinger.

Når man arbejder i byggeri, som tømrer, interesserer man sig klassik i den udførende praksisdel,
for det absolutte.

Via beregninger og målinger søger man garantier for kvaliteten af arbejde, kunne et udsagn være.
Her er det objektive vurderinger.

Vi underviser eleverne efternogle retningslinjer, som er udstukket fra undervisningsministeriet
gennem ”Bekendtgørelse om træfagenes byggeuddannelse.” BEK nr. 373  af 26/04/2018.  Denne
bekendtgørelse ender ud i nogle målepinde, som er gældende for hvad undervisningen skal sikre sig,
at eleverne har opnået af viden, færdighederog kompetencer. Det kunne derfor være spændende at se
på hvordan tømrerfaget ser på viden gennem analyse, af målepindene for et hovedforløb på Esnord
tømrerlinjen, og hvilke konsekvenserdet har for didaktikken.

Problemstilling

Hvilket videnssyn ses på grundlag af målepindene ”Ydervægskonstruktion, udførelse niveau Avanceret
(Fagnr. 10981)”  på tømrerlinjens 1.  hovedforløb på Esnord.

Forslag til metode og analyse

Hvor kan vi i videnskabsteorien finde hjælp, og hvilke kendetegn har den som influererpå
problemstillingen?

Ontologien. Det kommer af græsk og betyder ”læren om det værende”, studiet af det som eksisterer,
og hvordan det eksisterer.


Vores præmisser som er begrundelser for valg og fravalg. Dette har konsekvenserfor hvad vi finder
interessant, og dermed vores epistemologiske ståsted. Her er spørgsmålet nemlig. Hvordan 
produceres sand viden.

Naturvidenskabelig-åndsvidenskabeligt-samfundsvidenskabeligt -eksistentialistisk. Alle erkendelses
ståsteder.

Hvis vi kigger på målepindene finder vi ordene, korrekt, rigtigt, kontrol, krav. Det fortæller, at
her er tale om en retning hvor der findes en sandhed og altså noget absolut.

Det gør sig gældende i positivismen. Den erkenderverden objektivt gennem sanserne. Der er her en
ydre verden, uafhængig af mennesket. Det er altså noget målbart, som findes et afgrænset sted.
Noget vi kan veje, tælle, måle, enten direkte, som menneske, ellerved hjælp af opfindelser, så som
maskiner og andre tekniske hjælpemidler.

Det giver os vores empiri, som kommer af græsk og betyder erfaringsmæssig, informationer om
virkeligheden, som vi findergennem kvantitative undersøgelser, som baseres på sansedata.

Man  adskillerderfor den genstand man undersøger, som kaldes objektet, fra den subjektive
følelsesmæssige side af verden. Det gør man i forsøget på, at undersøge hvordan verden ser ude,
uden menneskets indblanding. Man  forsøger altså bevidst at nå frem til et resultat som er
reproducerbart  og som vil verificere teoriens sandhed, om verdenen uafhængig af det udførende
subjekt.

I positivismen skal teorier baseres på sansedata, som efterprøves for at finde evt kriterier for
fejl. Der arbejdes ofte efter en metode der kaldes deduktiv, hvor man gennem observationer
fremsætter en teori. dvs. at man udleder en teori af data

Den hypotetisk-deduktive metode her fremsætter vi en hypotese som afprøves ved eksperimenter. Målet
er at vurdere, hvorvidt hypotesen holder ellerej. Den hypotetisk-deduktive metode går altså fra
noget generelt til noget konkret. Man  tager udgangspunkt i en teori og afprøver nogle konsekvenser
af den ved forsøg.

Dette resultat skal for, at være sand viden være ligeledes være generaliserbart og repræsentativt.
(Harboe, 2018)

Dette ses i målepindene.

Diskussion

Tømrerbranchen  arbejder med at bygge ting. Vi bearbejder genstande, under uddannelse traditionelt
set gennem en instruktiv tilgang. Man  lærer faget ved at følge en erfaren, som anviser,
korrigerer, kontrollerer og bedømmer om arbejdet er veludført ellerom det skal laves om. Opgaven er
derfor kendt på forhånd, specifik og defineret af læreren/svenden.

Begrundelsen er, at for at vurdere om der har fundet god læring sted, må den være observerbar,
kontrollerbar og forudsigelig. (Hippe, 1997)  Det vil sige vurderingen vil bero på målinger med
vinkelmåler, tommestok og vaterpas, altså absolutte objektive verificerbare målinger. Vi
adskillerskarpt  objekt fra subjekt, hus fra tømrer, og interesserer os kun for resultatet. Der
findes rigtigt og forkert. Kontrol er relevant. Det er et faktum, som folk gerne betaler for.


Nøgleordene er systematik og kontrol, og dårlig læring et resultat af manglende trinvis opbygning.
Trinvis opbygning kan vi finde gennem Blooms taksonomi, som har hjemme i psykologien som
behaviorisme.

Gennem trinvis forøgelse af sværhedsgrad og kompleksitet stiger læringen målbart og kontrolleret.
Kigger vi på målepindene, som undervisningen tager udgangspunkt  i liggerde i direkte tråd med
positivismens krav om målbarhed og reproducerbarhed, da kravspecifikationerne er tydeligt
formuleret.

Perspektivering.

Vi kan altså konstatere at tømreruddannelsen videnskabsteoretiske ståsted er positivismen og denne
tankegang ledes direkte over i det didaktiske grundlag. Gennem systematisk at interessere sig for
objekter, og gennem en kontrollerbar tilgang når man sit målbare mål. Det interessante bliver, at
vi i uddannelse arbejder med mennesker, og vi at de er drevet af indre subjektive processer og
påvirkninger, som positivismen direkte adskiller sig fra. Hvad  ville derske hvis vores syn på
viden i tømrerbranchen  beskuede viden ud fra et ståsted, som interesserede sig for dette? Hvilke
værktøjer ville vi få til at øge elevernes læring fra de videnskaberder interesserersig for alt det
der ikke kan måles, og vejes og sættes på formel?

Refleksion.

Videnskabsteori er en filosofisk retning omhandlende normer, værdier og holdninger til viden. Det
vil sige vi bliveraldrig færdige ellernår aldrig entydigt i mål, vil nogle hævde.

Den beskæftiger sig, med, hvordan vi kan søge viden. Hvordan  vi kan undersøge denne viden og
stiller nogle retningslinjerop.  Hvad der ud fra specifikke præmisser, gør os i stand til at sige,
at vi ved noget.

Da verden som vi kender den kommer fra vores ståsted i livet, og indtil videre har vist sig, at
være under konstant forandring, relateret til tid, vil det nok vedblive at være relevant at
forholde sig til.  Hvor har man sit erkendelses ståsted. Det er vigtigt for mig, og forhåbentlig
også for dig.

Positivisme/ nat. videnskabeligt

forbindelse mellem praktisk process og teoretisk viden.

Kan anskues både åndsvidenskabeligt og hermeneutisk og naturvidenskabligt. I sidstnævnte har den dog sit udspring, da den laver en objektiv vurderingsanalyse

s.50 -51 om Klafkis Kategorial dannelse, overførelse af læring gennem eksemplariske principper.

Man tilstræber at lære kernen i forskellige fag, ved begreber og metoder.

Det gør tømrere/håndværkere måske pga kompleksiteten i udførelsesområderne og metoder.

Bruner s 53 siger kloge ting, læring gennem opdagelse med udspring i Piaget, og struktur skabelse for eleverne som basen for læring.

læring i spiralprincip.

Procesdidaktikken m engelske Stenhouse ligger lige op af dialogiske klasserum, ( hvad med soc. konst.)? da interessen er mellem lærer og elev, elev, elev. læring ses som en social , delvis uforudsigelig engangshændelser og kvalitetsundervisning vurderes ud fra det sociale samspil. 

Illeris og marxistisk verdensorden løber mig koldt ned af ryggen med sit klassebavleri og hyldest til massdrab.

bliver opdateret

Videnskab 

Forsøg på med et givent udgangspunkt at skabe en forståelse af verden, ud fra en prædefineret forforståelsesramme.

Kritisk teori

Socialkonstruktionisme

Pragmatisme

Positivisme 

Naturvidenskabens klassiske discipliner, objektivt måle, veje, beregne objektive sandheder.

Hermeneutik. Kontekstbestemt. Fælles menneskelige virkeligheders inderside. Narrativets ståsted. Intersubjektive, traditioner, værdier og normer, og præger og formeer derfor os selv, de andre og vores verden omkring os.  subjektets svar må vurderes og fortolkes.

Fænomenologi:

Græsk; Læren om det der viser sig. Samlebetegnelse for en række teorier, som står i modsætning til objektive, som ses i Positivisme og empirisme ( klassiske måle, veje, beregne objektiv naturfagsbeskrivende sandheder).

Jegéts subjektive oplevelser og erfaringer (indersiden)

Refleksion.

Hvad vil det sige at reflektere.

Nu tror jeg at jeg har den.

refleksion er de spørgsmål der opstår i genskinnet, når det ukendte rammer det kendte.

Uden ordborgen, og lavpraktisk, falder tankerne på en refleks, som enten er en slags spejling, genskind, eller en automatiseret reaktion på en udefra kommende stimuli. Refleksionen er betinget af påvirkning og kan ikke stå alene. Derfor bliver påvirkningens karakter en del af refleksionen, og den genstand som rammes af en påvirkning og dermed skaber selve refleksionen har osse en indflydelse på om hvorvidt påvirkningen gennem emnet forandrer karakter.
I forhold til erkendelser, videns tilegnelse og tanker, vil selvet således lave et mere eller mindre påvirket genskind tilbage og hermed osse påvirke udgangspunktet, altså genstanden. der reflekteres og som subjektet reflekterer så der opstår en gensidig effekt imellem det reflekterede og subjektet.

Altså på dansk. når noget påvirker mig, påvirker det osse min forståelse af min forståelse før påvirkningen, aka forforståelse. Det er jo derigennem, i denne proces, at ny erkendelse/viden/erfaring dannes.
Påvirkningsgraden vil være differentieret og subjektafhængig jvf. ovenstående.

Så når jeg læser videnskabsteori, påvirker det min generelle opfattelse af tilværelsen, da emnet har eksistentialistiske og filosofisk karakter, altså tanker om væren. Så hvis jeg ellers forstår, eller i det mindste forstår, at der her er noget jeg ikke forstår, har det en forandrende karakter på mig som menneske. Man kan derfor spørge, om noget så gennemgribende i selverkendelsens ståsted, bør være ledsaget af en tilsvarende grundlighed, ifht rammen, for denne erkendelsestilegnelse, sagde avekatten.

En stor del af refleksion, vil derfor, være spørgsmål som nok har til formål at skabe en orientering i  den der reflekterer(subjektet), som omhandler erkendelsens konsekvenser. Nogle gange fører det blot flere spørgsmål med sig jvf Piagets erkendelsesteorier og andre gange bliver det af tansformerende karakter jvf Illeris, Jarvis og givetvis en hulens masse andre, der er uden betydning for pointen.
Dog bliver det tydeligt, at viden er et skarpt våben, i mennesket.

Enhver håndværker ved at et sjusket fundament fører fejlen med videre ud i resten af konstruktionen.

Videnskab.

Nå vi skulle som vores forforståelsesopgave bla beskrive hvad videnskab er.
Jeg deler ordet op i 2.
Viden og skab ( og her tænkes ikke på den parasit der lever i huden på pelsdyr og forårsager døden, pga kulde, manglende beskyttelse mod vejr og terræn og manglende evne til jagt) Her tænkes heller ikke på det skab hvor ledere placeres, indtil anvendelses-behov.

Her tænkes på viden, hvad er viden og hvordan skabes den.
Hvor mange nuancer har ordet viden og hvad skal der til for at man kan definere noget som viden.
Jeg slog min finger med hammeren. Det gjorde ondt, måske er fingeren brækket, måske medører det mén. Næste gang vil jeg muligvis anvende en anden teknik, baseret på min erfaring. Hvad var årsagen?
Hammeren?
Grebet?
Sømmet jeg skulle ramme?
Omgivelserne?
ydre påvirkninger, vind, vejr ect?
Indre, tanker om oplevelser der generer, eller familiære, aka socialt betingede, både fjerne og nære?
Var jeg bagstiv, eller bare basket?
forkert påklædt?
Manglende værnemidler?
Var min forforståelse mangelfuld?
Træet sømmet skulle monteres i af en særlig karakter?
Listen bliver hurtigt meget lang og kun begrænset af mine evner og interessefelter, personlighed og omverdenens indre og ydre strukturer og organisering af min, sømmets, hammeren og brættets væren.
Alt dette og meget mere kan analyseres gennem bestemte tilgange til viden-skab.
Her kan groft skelnes mellem kvantitative og kvalitative informationer.
Var det en god redbull, giver forskellig mening i en gruppe 3 årige, 10-20 og 30 årige eller 70 årige.
Hvad betyder god?
En kvantitativ undersøgelse kunne godt få svaret t den er fantastisk god til børnehavebørn, ved at give redbull til 1000 3 årige og bede om deres vurdering.
Deres forældre ville måske vurdere samme spørgsmål anderledes og en ernæringsekspert(Hvad er en ekspert og hvad er ernæring) ville sandsynligvis( hvad vil det sige) vurdere( igen hvad er det) resultatet anderledes og alle 3 grupper ville sikkert komme med forskellige kvalitative informationer, hvis de skulle begrunde. Hvordan vi så tolker svarene videnskabeligt afhænger jo så osse af vores erkendelsesgrundlag, erfaring, uddannelse, hvem der betaler for undersøgelsen osv osv sovvvvvv

;-D

Videnskabsteori    / Erkendelsesteori

Ontologi: græsk ; Læren om det værende, jeg er på, jeg er tændt /on, eksisterer

Antagelser om mennesket og verden

Spørgsmålet er- Hvilken antagelser har vi om verden?  Eks ....naturfaglig eller religiøs. Hvilke filosofisk, hvor kommer vi fra, havd er vi, findes det gode liv?

Epistemologi: Antagelser om hvordan "sand" viden produceres

Spørgsmålet er-Hvordan får vi viden om verden.

Ved at stille dig selv det epistemologiske spørgsmål, får du afklaret dit epistemologiske ståsted. Du får afklaret, om:

Du bare kan gå ud i verden og observere, uden at du på forhånd har en teori og nogle faste begreber, der kan danne rammen om dine observationer (empirisme).

Eller om din undersøgelse kræver, at du som det første gør dig nogle klare tanker om det, du vil undersøge – for på den måde at finde frem til, hvad der er relevant at arbejde videre med. (rationalisme).

Eller om du i virkeligheden skal finde en forskningsmetode, der kombinerer de to. For eksempel ved at starte med at indsamle observationer (empirisme). For så på baggrund af observationerne at lave en teori (rationalisme), som du derefter arbejder videre med. Både ved at gøre flere observationer, og så reflektere over dem.

Det epistemologiske – og det ontologiske – spørgsmål giver dig indsigt i, hvilket grundlag din forskning foregår på. Det er en del af forarbejdet til at vælge den helt rigtige videnskabelige metode.

Positivisme- Et naturvidenskabeligt objektivt måle og veje ved hjælp af data som sanses, osse ved hjælp af menneskelige opfindelser. Er altid reproducerbar.

Fænomenologisk- en modsætning til positivismen, beskriver fænomener for at forstå dem

Hermeneutisk- del og helhed i udviklende spiral

pædagogisk teori

Hvordan tænker vi om hvordan nogen lærer sig noget. Pæd er forskellige tilgange til at lære og hvilke præmisser og funktioner der driver værket.
Illeris udvidede læringstrekant, tilsat transfer.
Piaget
Kolb
Dewey
Vygotsky
kompetenceblomsten

Didaktik teori

De 9-Hv spørgsmål om hvordan vi så gør når vi skal lære nogen noget. Hvilke præmisser
Hiim og Hippe
kompetenceblomsten
metode

Iterativ proces.   tænk-skab-test

Undervisningspraksis

Empirisme:

  Er objektiv data indsamling og observationer, der indsamles med sanserne for at bekræfte/afkræfte en teori. 

Stringent videnskabelig renset for subjektive påvirkninger i så høj en grad som muligt, og som minimum er der taget stilling til om hvordan subjektet forholder sig til objektet, der er genstandfeltet.

Rationalisme: 

 Her formuleres først en teori om det, vi vil undersøge.  Der må udvikles begreber, modeller og tankeeksperimenter for at belyse problemet fra flere sider. 

Så er det udgangspunktet for dine videre undersøgelser. Måske viser det sig, at hypotesen er forkert. Men så laver du en ny, og en ny undersøgelse, indtil du når frem til den viden, der bedst stemmer overens med den virkelighed, du vil have viden om. 

Den kan nok komme til at få skudt i skoene, at undersøgelsen er konstrueret for at opnå et bestemt ønskværdigt resultat.

Begyndertricks til videnkabsteori.

Her er et par tricks til at få 

Ontologi

Epistemologi

Subjekt/objekt forhold

Emperi

Rationalisme

og lignende begreber på plads, så det er til at forstå, og alligevel opnå et niveau der er videnskabeligt brugbart.

https://videnskab.dk/en/node/8371

Fænomenologi

https://videnskab.dk/en/node/9274

Hermeneutik

https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-hermeneutik

Ontologisk : hvilken dele af virkeligheden skal vi vælge at undersøge for at få den viden vi ønsker?

Epistemologisk: Hvordan kan vi få, den viden vi ønsker at finde?

Subjekt/objekt modstillingen: Hvordan er forholdet mellem os der undersøger og det vi undersøger?

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret uv skal skabe mening mellem del og helhed for at gøre uv meningsfuld for eleverne.

Det handler om at blotlægge behovet for at forstå dele af helheden, for at skabe mening og dermed motivation til at arbejde med del og helhed i ukendt/uerfaret viden.

Meningen skabes ved at tydeliggøre del og helheds forhold.

Det handler altså om at drage paralleller og skabe relationer.

Tværfagligheden synliggør at det enkelte fag er et middel til et mål, og en relevant og meningsfuld helhed deles i midler til at nå målet.

Almentfaglig og fagfaglig skal understøtte hinanden ved at synliggøre at for at bygge et hus, er det nødvendigt at mange forskellige dele spiller sammen.

Helhedens kompleksitet kan være så svær at forstå at delene er nemmere at gå til , hvilket skaber motivation.

Helhederne findes i praksis udførelsen af de enkelte fag, så der skal bygges bro ud til virkeligheden, gennem nedbrydning af praksishelheden til forståelige dele.

Tour de Videnskabsteori

En tur rundt i sammenhænge mellem de forskellige teorier og deres særegen kendetegn. Ham gutten der snakker er fra danmarks journalisthøjskole.

Forberedelse til 3. undervisningsdag.

Dag jeg ved sgu ikk snart....dag mange synes jeg. jow jow...afsted m sig

Emperi: af græsk( surprise surprise) informationer om virkeligheden.

Så i en cirkel går empiri via ide om hvordan virkeligheden er abstrakt set, til teori som så kan testes af empiri(data), og enten bekræfte eller føre til ny teori eller ny empiri eller begge.
Primær empiri laver man selv
sekundær hentes udefra (andenhånds frestillet).
Siger intet om kvaliteten, blot om formål og fremskaffelseskontekst.

Kvantitative data og kvalitative data

Kvantitet 

fortæller om antal og kan derfor tælles, måles, vejes. Kan operationalisres i tal.

Svargruppen har muligvis ikke svaret eller spørgsmålene viser sig at være forkerte, og kan ikke designtilpasses.

Kvalitative 

Fokus på indhold. er vurderinger om kvalitet, oplevelser, vurderinger ( altså en form for bagom spørgsmål eller begrundede svar). Gerne interview,  åbne spørgsmål, dvs semistruktureret, faktuel data kan indgå ( eks alder, højde ect)
Enkelt gruppe og fokusgruppe interview samt telefon interview.
Styrken er validitet, spørgsmål og arbejdsområde er sammenhængende. De kan sikre at den viden der ønskes skaffes.
Explorativt dvs ændring a design, nysgerrigt tlpasset. Det kan være svært at gentage samme interview, og er derfor svært reproducerbart.
Påvirkes af situationen og af interviewer samt forholdetmellem aktørerne, som i kollegiale interview.

Observation.

Brug øjnene og skriv ned. eks cykelhjelm tæl hvor mange der bruger cykelhjelm på Tagensvej.

Noter en skoleleders forskellige aktiviteter fra morgen ti laften.

kvantitative observationer kan tælles

streger mellem personer v samtale og tæl bagefter (sociogram)

kvalitative 

deltagende/ikke deltagende
skjult/ åben
kvantitative ( kan tælles)
Struktureret ( Hvad skal måles besluttes på forhånd)
Har man evt blinde pletter
kan kombineres m interview eller statistik fra dk statistik og lignende.

Fokusgruppe interview.

Hvad er fokusgruppe, en gruppe min. 3 for at få dynamik
en række spørgsmål som diskuteres, frivilligt
Moderator ( interview leder( Facilitator) har nsvaret
forberedelse
Spørgeguide, hvor samtalen styres så spørgsmålene besvares, åbne spørgs der lægger op tl begrundelser.
hvor er tid og sted og sørg for behagelige omgivelser og vær gerne 2.
validiteten kan være stor da facilitator bestemmer og kan gribe nye interessante synsvinkler.
det explorative, hvad synes denne gruppe.
Reproducerbart. mangel kan aldrig gentages da man aldrig kan gå i den samme flod 2 gamge.
Deltagere kan påvirkes eks leder og medarb samtidig, altså relationelle forhold.
gerene få deltagere.

Metode
5 deltagere som finder 2 billeder der repræsenterer faglighed og billederne diskuteres ned til 2 billeder totalt, og skaber en dialog som er det interessante.

Styrken er validitet da fokusgruppen bestemmer resultatet.
Gruppedynamikken kan skabe misforhold, facilitator, det at der filmes, osv af en lang lang række forhold interrelationelle og ydre kan påvirke.

Kildevalg:

Personer. Vælges fordi de er relevante, ifht problemstilling.

Hvem kan bruges ( validitet) de ved noget brugbart

Hvem kan bruges (relabilitet) eller på dansk pålidelighed-arrogante fjolser.

Kvantitative dataanalyse

fint nok med lidt analysekundskab. Det skal vist være lidt mere dybtgående før det bliver interessant.

Fætter exel snakker mønstre, som tydeliggør vigtigheden af spørgsmålenes kvalitet og jeg bliver ærlig talt røv irriteret over hans piv ringe mobbe eksempel.

Positivismen

Skudt fra hoften søndag morgenden. Positivismen siger de fleste videnskabsteoretikere, er forkert. Mange positionerer sig op imod den. Måske er vi bare ikke kloge nok endnu, kunne være interessant at undersøge, eftersom naturvidenskaben har givet menneskeheden eksistentialistisk råderum via dens forkærlighed for objektiv undersøgelse og søgen mod lovmæssigheder og deraf emperi og denne tankes konsekvenser, tænker jeg med de forudsætninger jeg har nu.

The Monkey Business Illusion

videnskabsteoretisk oplæg af genial karakter. Enjoy

Intro + indholdsfortegnelse til Kritisk teori

14 videoer som kommer omkring kritisk teori, frankfurterskolen, Habermas, historisk og faktuelt

Spørgsmål eller dilemma:

Hvilket menneskesyn, vidensyn og verdensforståelse ligger til grund for, at man på tømreruddannelsen fastholder teknikken opsnøring fra plan til tildannelse af tagkonstruktioner, når det aldrig udføres i praksis som tømrer anno 2018?

link til kort forklaring om videnskabsteori.
https://www.youtube.com/watch?v=qLJ7sNh4Hwk

Modul 3 start tanker

G`morn og godt nytår allesammen!
Så er vi på den igen;-)

Hvad mon videnskabsteori er for noget?
Hvor findes det tydeligt i anvendt form ?
Har det betydning for min undervisning ?
Hvor i undervisningens elementer ses dette?
Hvad stiller det af krav til mig som underviser?
Hvad bidrager det med, til mig som underviser?
Hvordan ses det i min undervisning?
Hvordan får eleverne udbytte af videnskabsteori?
Hvorfor er det relevant?
Hvordan vil det bidrage til kvaliteten af fremtidige håndværkere?

Hvis videnskabsteori er et stykke værktøj, hvad kan det så, ligger det i alle værktøjskasser, hvor ofte anvendes det, til hvilket formål, af hvem, med hvem, hvordan, hvorfor?

 Det bliver vist den klassiske bunke af hv- spørgsmål som dominerer tankerne, når emnet skal undersøges. Det ligner didaktikkens spørgsmål og hvis jeg tænker klassisk" Jeg står overfor en opgave"
Hvor er jeg nu?
Hvor skal jeg hen ?
Hvordan gør jeg det?
Hvad sker der i mig, proces og omgivelser som en konsekvens?

Hvordan implementerer jeg det i forløbet, så det øger mine undervisnings kompetencer?
Hvad vil det være særligt hensigtsmæssigt at være opmærksom på, hvordan sikrer jeg det sker?

Hvor vil it teknologi være særlig anvendelig i den sammenhæng, samlet set?

Det var morgenens første tanker herfra.