Her er en Dome som har nogle spændende bygningsmæssige kvaliteter Casper, Amjad mm
tirsdag den 27. november 2018
DEP KKB: Dagens tekst 27.11.18
Det her indlæg er linket ved at finde et indlæg på en blog og under dette er en række ikoner.
Her vælges Blogger ikonet som så etablerer et link.
DEP KKB: Dagens tekst 27.11.18: Mål er et nødvendigt onde Sammensmeltning af formal og material dannelse, virker som logisk skridt Lære noget, man kan bruge til noget 1...
Her vælges Blogger ikonet som så etablerer et link.
DEP KKB: Dagens tekst 27.11.18: Mål er et nødvendigt onde Sammensmeltning af formal og material dannelse, virker som logisk skridt Lære noget, man kan bruge til noget 1...
3 væsentlig pointer fra K. Illeris og Klafki.
1 Mål er et nødvendigt onde.
2 Kompetencen er meningsskabende personlig anvendelse af viden og færdigheder.
3 sammensmeltningen af formal og material dannelse virker som et logisk skridt
Hvordan forholder erhvervsskolen sig til dannelsesbegrebet.
Refleksionsspørgsmål.
1. Hvordan skaber vi overblik over Klafki og hvordan kan vi anvende hans teori ?
2. Kan man udvikle kompetencer, hvis man ikke er alment dannet ?
3. Hvordan forholder erhvervsskolerne sig til dannelses- og kompetencebegrebet ?
Vi anvender komptencebegrebet og dannelsesbegrebet i en blanding, byggende videre på folkeskolens dogmer.
https://kkb-esnord.blogspot.com/2018/11/illeris-knud-det-udvidede.html
DEP KKB: Dagens tekst 27.11.18: Mål er et nødvendigt onde Sammensmeltning af formal og material dannelse, virker som logisk skridt Lære noget, man kan bruge til noget 1...
1 Mål er et nødvendigt onde.
2 Kompetencen er meningsskabende personlig anvendelse af viden og færdigheder.
3 sammensmeltningen af formal og material dannelse virker som et logisk skridt
Hvordan forholder erhvervsskolen sig til dannelsesbegrebet.
Refleksionsspørgsmål.
1. Hvordan skaber vi overblik over Klafki og hvordan kan vi anvende hans teori ?
2. Kan man udvikle kompetencer, hvis man ikke er alment dannet ?
3. Hvordan forholder erhvervsskolerne sig til dannelses- og kompetencebegrebet ?
Vi anvender komptencebegrebet og dannelsesbegrebet i en blanding, byggende videre på folkeskolens dogmer.
https://kkb-esnord.blogspot.com/2018/11/illeris-knud-det-udvidede.html
DEP KKB: Dagens tekst 27.11.18: Mål er et nødvendigt onde Sammensmeltning af formal og material dannelse, virker som logisk skridt Lære noget, man kan bruge til noget 1...
Det udvidede kompetencebegreb
Knud Illeris
Kompetence er hvad man er i stand til at udføre i en bestemt sammenhæng.
Viden, færdigheder, forståelse, sætter rammen for forståelse af kompetence.
Desuden personlige egenskaber, altså hvordan man bruger sig selv i en udførelsessammenhæng, det er vel de individuelle personlighedsstrukturer, færdigheder i kontekst. De ydre blade på blomsten af Kong Ill-e-ris
Engagement og dermed osse mening opstår når man oplever indflydelse på kontekstens proces/udvikling og resultat gennem udnyttelse af de ting man kan, ved, og gør og som tilfører nyt til elementerne i den aktuelle kontekst.
Tror jeg.;-)
Det viser sig nok om jeg skal revidere den religion.
Så en kompetence udvikling i læringssammenhæng er en udvikling af et eller flere delelementer fra kompetencebegrebet i en specifik kontekst, efterfulgt af refleksion og evaluering
Knud Illeris
Kompetence er hvad man er i stand til at udføre i en bestemt sammenhæng.
Viden, færdigheder, forståelse, sætter rammen for forståelse af kompetence.
Desuden personlige egenskaber, altså hvordan man bruger sig selv i en udførelsessammenhæng, det er vel de individuelle personlighedsstrukturer, færdigheder i kontekst. De ydre blade på blomsten af Kong Ill-e-ris
Engagement og dermed osse mening opstår når man oplever indflydelse på kontekstens proces/udvikling og resultat gennem udnyttelse af de ting man kan, ved, og gør og som tilfører nyt til elementerne i den aktuelle kontekst.
Tror jeg.;-)
Det viser sig nok om jeg skal revidere den religion.
Så en kompetence udvikling i læringssammenhæng er en udvikling af et eller flere delelementer fra kompetencebegrebet i en specifik kontekst, efterfulgt af refleksion og evaluering
Wolfgang Klafki og Dannelse.
Dannelse er en slags kulturel indvielsesprocess
forskellige kulturer har udviklet sig gennem tid, startende med
En overlevelseskultur fra menneskets tidlige udvikling, med lav moral kodex. Den primitiveste og mest basale form for orientering. Moral og dannelse opstår først som behov når overlevelse er sikret.
Klankultur Mennseket samler sig i større grupper, og den stærkeste sætter dagsordenen.
Magtkultur. de tidlige græske kulturer, (må osse gælde de ægyptiske forøvrigt og Aton var 1500 fKr. såååå), magten uddelegeres og samfundsklasser opstår. Dannelse er forbeholdt eliten, kirken og adlen og denne magtkultur er herskende frem til oplysningstiden i 1700 tallet, hvor filosoffer som taler for individets frihed i tanke og tale udfordrer kirken og kongen. Galilæe, Voiltaire, Montesquieu hvor sidstnævnte er fortaler for 3 delingen af magten. Menneskerettigheder og ytringsfrihed opstår!!! Tankevækkende at det idag stadig er et begreb vi diskuterer og forsøger at definerer for at tilpasse forskellige ideologier.
Material dannelse Opstår som en konsekvens af oplysningstiden og handler om at et stof har en dannende effekt på et menneske, hvilket siger sig selv.
Den lille katekismus bla.. Man uddanner sig til at være en god samfundsborger.
Med lov skal land bygges og samfundets borgere har del heri.
eks kan være kulturkanon
Formal dannelse Industrisamfundet i 1900 tallet bliver centreret om den enkelte borgers mulighed for personlig lykke og succes, avancere i samfundets hierarkiske system. Samtidig dannes grupper af sammenhold, som fagforeninger og andelsforeninger, bla. Ud af disse 2 poler vokser formaldannelsen, som sigter på at uddanne individets psykologiske evner. Trænes bla gennem matematik, struktur og orden og lærer metoder og teknikker ved at uddannes gennem noget.
eks kan være skoledemokrati
Kategorial dannelse "At gøre" dannelse.
Efter 2. verdenskrig med den nye tænkning der opstår.
Det er en vekselvirkning mellem Formal dannelse og Material dannelse.
dannelsen åbner eleven for verden og verden for eleven
målet er at skabe livsduelige borgere og sammenhæng i samfundet
eks kan være innovativt projekt om bæredygtig økonomi
mandag den 26. november 2018
onsdag den 21. november 2018
tirsdag den 20. november 2018
Øvelse i problembaseret læring.
Formuler et problem fra en konkret uv situation og beskriv den.
På 4 hovedforløb er et specialeforløb i at lave trapper.
Eleverne forstår ikke hvorfor de skal lære det.
Det overordnede mål er at skærpe deres bevidsthed om konsekvensen af ophobede fejl i byggeri,
Altså de små fejl, og en bevidsthed om en margin, gennem synliggørelse af konsekvenserne af manglende rettidig omhu.
Kort oplæg om det gode og dårlige byggeri, for at skabe fælles afsæt i forståelse for øvelsens overskrift.
Eleverne finder fælles parametre i form af nøgleord for godt byggeri ved hjælp af mentimeter.
(for at skabe fælles udgangspunkt.)
3-5 hovedpunkter udvælges begrundet i fællesskab.
(For at indføre en løbende evaluering i fælles dialog form)
De skrives i søjler på tavlen, eller på platform på nettet, evt padlet.com
Eleverne deles i grupper af 2 finder byggefejl på nette i billedform, begrundet relateret til mentimeter resultat.
3 indenfor hver kategori.
( For at skabe refleksion over de valgte punkter )
Grupperne mødes i 2x2 og udvælger de mest dækkende billeder i fællesskab.
Årsagsanalyse laves i grupperne, af hvor billederne adskiller sig fra de vedtagne hovedpunkter i mentimeter resultatet, prioriteret....( måske en slags feed forward.)
Resultatet fremlægges for klassen.
Et fælles regelsæt for det gode byggeri udarbejdes, med evaluering af billeder og det oprindelige mentimeter resultat.
trappeforløbet evalueres løbende med udgangspunkt i regelsæt og trappeproces.
Formuler et problem fra en konkret uv situation og beskriv den.
På 4 hovedforløb er et specialeforløb i at lave trapper.
Eleverne forstår ikke hvorfor de skal lære det.
Det overordnede mål er at skærpe deres bevidsthed om konsekvensen af ophobede fejl i byggeri,
Altså de små fejl, og en bevidsthed om en margin, gennem synliggørelse af konsekvenserne af manglende rettidig omhu.
Kort oplæg om det gode og dårlige byggeri, for at skabe fælles afsæt i forståelse for øvelsens overskrift.
Eleverne finder fælles parametre i form af nøgleord for godt byggeri ved hjælp af mentimeter.
(for at skabe fælles udgangspunkt.)
3-5 hovedpunkter udvælges begrundet i fællesskab.
(For at indføre en løbende evaluering i fælles dialog form)
De skrives i søjler på tavlen, eller på platform på nettet, evt padlet.com
Eleverne deles i grupper af 2 finder byggefejl på nette i billedform, begrundet relateret til mentimeter resultat.
3 indenfor hver kategori.
( For at skabe refleksion over de valgte punkter )
Grupperne mødes i 2x2 og udvælger de mest dækkende billeder i fællesskab.
Årsagsanalyse laves i grupperne, af hvor billederne adskiller sig fra de vedtagne hovedpunkter i mentimeter resultatet, prioriteret....( måske en slags feed forward.)
Resultatet fremlægges for klassen.
Et fælles regelsæt for det gode byggeri udarbejdes, med evaluering af billeder og det oprindelige mentimeter resultat.
trappeforløbet evalueres løbende med udgangspunkt i regelsæt og trappeproces.
mandag den 19. november 2018
Kort gennemgang af helhedsorienteret læring af Vibe Aarkrog.
Man inddeler en helhed i dele og undersøger disse og deres indflydelse på helheden, med en gradueret deltagerindflydelse og problemstilling, alt efter niveau, af en af disse 2 faktorer, evt jvf Blooms taksonomi.
Formålet er at skabe mening og dermed motivation gennem forståelse for enkelt delenes indflydelse på helheden og omvendt. Praksis inddrages, så anvendelighed bliver aktuel og tværfaglige elementer synliggøres.
Tænker en slags holistisk syn, som risikerer at miste faktaværdi, til fordel for en konsensusbestemt anskuelse. Måske er jeg helt ude og skide med den kommentar....så måske den tanke skal raffineres og destilleres.
https://www.emu.dk/modul/helhedsorientering-og-tv%C3%A6rfaglighed
Problembaseret læring. (PBL) Pædagogisk samlebetegnelse for et læringssyn.
Udviklet som en konsekvens af omfattende faglige stofmængder, for at opnå en metodik, som laver nedslag i stoffet. (postulat?)
Så PBL er en didaktisk referenceramme, der kan rumme mange metoder.
Den lærende udfordres selvstændigt af konkrete og meningsfyldte problemstillinger, for at opnå ansvar og handleevne for problemløsninger.
Deltagerstyring og problemorientering er derfor 2 centrale elementer.
Udfoldes ideelt i gruppebaserede læringsforløb.
Differentierings mulighederne er uendelige, og må vel formes i fællesskab og bero på dialogiske principper med udgangspunkt i deltagerstyring og problemorienteringens graduering.
praksis kan være cases, projektarbejder, feltarbejde, rollespil mm.
Problem forstås her som udforinger af et eller flere sammenvævede forhold, hvis kompleksitet søges afdækket.
I erhvervsskole sammenhæng, vil denne videnssøgning og kundskabs søgning være i sammenhæng med den reelle arbejdsmæssige kontekst og tværfaglighed.
Det der trænes er problemløsning af større eller mindre kompleksitet, således bliver løsnings-kompleksiteten niveau indikator, i modsætning til stoforienteret didaktik.
Situeret læring, praksisfællesskab fra Lave og Wenger, gradueret over Piagets teorier om assimailativ og akkomodativ læring, tilsat Lille Knuds transformativ læring.
Det kan godt være lidt irriterrende at høre begejstringen i det akademiske miljø over det faktum, at anvendelig læring skaber motivion. Lidt som at begejstres over at folk bliver våde af et bad.
Glædelig jul.
Man inddeler en helhed i dele og undersøger disse og deres indflydelse på helheden, med en gradueret deltagerindflydelse og problemstilling, alt efter niveau, af en af disse 2 faktorer, evt jvf Blooms taksonomi.
Formålet er at skabe mening og dermed motivation gennem forståelse for enkelt delenes indflydelse på helheden og omvendt. Praksis inddrages, så anvendelighed bliver aktuel og tværfaglige elementer synliggøres.
Tænker en slags holistisk syn, som risikerer at miste faktaværdi, til fordel for en konsensusbestemt anskuelse. Måske er jeg helt ude og skide med den kommentar....så måske den tanke skal raffineres og destilleres.
https://www.emu.dk/modul/helhedsorientering-og-tv%C3%A6rfaglighed
Problembaseret læring. (PBL) Pædagogisk samlebetegnelse for et læringssyn.
Udviklet som en konsekvens af omfattende faglige stofmængder, for at opnå en metodik, som laver nedslag i stoffet. (postulat?)
Så PBL er en didaktisk referenceramme, der kan rumme mange metoder.
Den lærende udfordres selvstændigt af konkrete og meningsfyldte problemstillinger, for at opnå ansvar og handleevne for problemløsninger.
Deltagerstyring og problemorientering er derfor 2 centrale elementer.
Udfoldes ideelt i gruppebaserede læringsforløb.
Differentierings mulighederne er uendelige, og må vel formes i fællesskab og bero på dialogiske principper med udgangspunkt i deltagerstyring og problemorienteringens graduering.
praksis kan være cases, projektarbejder, feltarbejde, rollespil mm.
Problem forstås her som udforinger af et eller flere sammenvævede forhold, hvis kompleksitet søges afdækket.
I erhvervsskole sammenhæng, vil denne videnssøgning og kundskabs søgning være i sammenhæng med den reelle arbejdsmæssige kontekst og tværfaglighed.
Det der trænes er problemløsning af større eller mindre kompleksitet, således bliver løsnings-kompleksiteten niveau indikator, i modsætning til stoforienteret didaktik.
Situeret læring, praksisfællesskab fra Lave og Wenger, gradueret over Piagets teorier om assimailativ og akkomodativ læring, tilsat Lille Knuds transformativ læring.
Det kan godt være lidt irriterrende at høre begejstringen i det akademiske miljø over det faktum, at anvendelig læring skaber motivion. Lidt som at begejstres over at folk bliver våde af et bad.
Glædelig jul.
tirsdag den 13. november 2018
mandag den 12. november 2018
E-læring
Design based research.
Er optaget af at forklare undervisning som et komplekst interaktionsystem, samt teorier og metoder til udvikling af det. Centralt er eksperimenterende og case baseret tilgang
Designeksperimentet er centralt og karakteriseres ved 5 forskningsprincipper.
1. Paradigmatisk case, som udvikler og generaliserer indenfor et område.
2. Interventionsorienteret. dvs. bør udvikle ny viden og metoder ifht. casen.
3. Bør muliggøre udvikling af ny teori. Generere nye læreprocesser eller praksisformer.
4. Forskningsprocessens iterative design.
Altså -Udvikling, test og revision i en gentagende cirkulær bevægelse.
5. Pragmatiske dimension...orienteres om problemer i en konkret praksis, for at vejlede og udvikle den.............det skal kunne bruges til noget
Uddannelsestrekanten.
Den designdidaktiske trekant.
3 læringssyn.
behavioristisk (styret interaktion med det gaglige stof og succes er stor genkaldelse af videnspakken)
konstruktivistisk (Individuelle læreprocesser med muligheder for ændring af mentale skemaer)
socialkonstruktivistisk (læringsfællesskab med høj grad af interaktion mellem lærende)
læringsdesignets 3 elementer
Blooms taksonomi benyttes til analyse af opgaverne til læringen.
læreplaner- et kommunikativt og vejledende værktøj.
fordelene er bla. transparent kommunikation, prioriteret deltagelse, forbedrer læreproces, forberedelse, socialisere, engagere.
Desuden støtter den didaktisk håndtering ved at
synliggøre mål og aktiviteter, altså etablere en form for kontakt til elever.
Støtte udvikling og indgå i planlægning, refleksion og evaluering
Jeg tænker umiddelbart at den med fordel kan konstrueres, så den afspejler de hv spørgsmål, der er didaktikkens
For at anvende digitale læringsmidler må form og indhold overvejes i undervisningen.
En fordel er at det relaterer direkte til deres øvrige liv og de har kompetencer der kan benyttes, derfor er rammesætning en forudsætning.
Asynkrone forløb er mulige, eks flipped classroom hvor videosekvenser af undervisningen gennemses som en del af forberedelsen, så opgaverne løses i skolen. Det frigiver tid til differentieret undervisning og læringsstile.
Tests kan indlægges, for selvregulering hos eleverne og det viser læreren hvilke del af stoffet eleverne kan have udfordringer i.
søndag den 11. november 2018
Evaluering.
Feedback:
Tilbageelding, 2 vejs vurderingskommunikation mellem eæev og lærer. tilbagemelding til begge om hvordan opgaven er løst og hvordan undervisningen har været i forhold til at løse opgaven.
formålet er at udvikle undervisningen ved hjælp af elevens kommentarer.
Brobygger mellem elevens forforståelse og den nye forståelse og bliver en vurderet og begrundet beskrivelse heraf. Altså udfordre lærerens forståelse af elevernes forståelseshorisont og hjælpe med at optimere forståelsen af det svære.
4 typer feedback., iflg Hattie og Timberley.
kløften mellem før og efter viden og feedback er reduktionsværktøj til denne kløft.
1. Feedback på opgaven er forstået og på kvaliteten af af gennemførelsen af opgaven.
2. Feedback på læringsprocessen.
opbygning af effektive læringstrategier til et livslangt læringsforløb.
3. Feedback på selvregulering af læreprocessen
analyse af egen læring og aktiv deltagelse i udviklingsmål.
4. Feedback på eleven som person.
Har vist sig at have ringe indflydelse. Negativ feedback kan dog have en indflydelse på viljen til læring
Læringstrategier.
Tanker, følelser og handlinger som kan aktiveres for at løse en opgave.
Græsk strategos, fra militær forhold mellem mål og midler. Grundlæggende at have viden om procedurer for, hvordan en opgave skal løses. Dertil evnen til at regulerer egen mental viljestyrke og indsats.
forskellige strategier. domænestrategi som er opgaverelateret. Motivationstrategi.
løbende evaluering for at øge graden af mål opfyldelse. Kræver refleksion og udvikling, modsat læringsstile som er biologisk personlige præferencer.
eks
hukommelsesstrategier
Elaboreringsstrategier
Organiseringsstrategier
Metakognitive strategier
Affektive læringsstrategier.
selv reguleret læring
Feedback:
Tilbageelding, 2 vejs vurderingskommunikation mellem eæev og lærer. tilbagemelding til begge om hvordan opgaven er løst og hvordan undervisningen har været i forhold til at løse opgaven.
formålet er at udvikle undervisningen ved hjælp af elevens kommentarer.
Brobygger mellem elevens forforståelse og den nye forståelse og bliver en vurderet og begrundet beskrivelse heraf. Altså udfordre lærerens forståelse af elevernes forståelseshorisont og hjælpe med at optimere forståelsen af det svære.
4 typer feedback., iflg Hattie og Timberley.
kløften mellem før og efter viden og feedback er reduktionsværktøj til denne kløft.
1. Feedback på opgaven er forstået og på kvaliteten af af gennemførelsen af opgaven.
2. Feedback på læringsprocessen.
opbygning af effektive læringstrategier til et livslangt læringsforløb.
3. Feedback på selvregulering af læreprocessen
analyse af egen læring og aktiv deltagelse i udviklingsmål.
4. Feedback på eleven som person.
Har vist sig at have ringe indflydelse. Negativ feedback kan dog have en indflydelse på viljen til læring
Læringstrategier.
Tanker, følelser og handlinger som kan aktiveres for at løse en opgave.
Græsk strategos, fra militær forhold mellem mål og midler. Grundlæggende at have viden om procedurer for, hvordan en opgave skal løses. Dertil evnen til at regulerer egen mental viljestyrke og indsats.
forskellige strategier. domænestrategi som er opgaverelateret. Motivationstrategi.
løbende evaluering for at øge graden af mål opfyldelse. Kræver refleksion og udvikling, modsat læringsstile som er biologisk personlige præferencer.
eks
hukommelsesstrategier
Elaboreringsstrategier
Organiseringsstrategier
Metakognitive strategier
Affektive læringsstrategier.
selv reguleret læring
fedt....Udfordring.
havde lavet notater til feedback og evaluerings emnet. Lavet etiketter, gemt, gemt igen og gemt for 3. gang. Altasmmen for at være sikker med sikker på....og hvad sker der. Indlægget blev slette af en retarderet kineser der bor i min formidable thinkpad.............som var så tæt på døden at den ville dø af angst, hvis den vidste det....Papir...fuck mand hvor er det irriterende.
Nå.....argh....udgiver den ekstremt mangelfulde kladde, og går videre.
havde lavet notater til feedback og evaluerings emnet. Lavet etiketter, gemt, gemt igen og gemt for 3. gang. Altasmmen for at være sikker med sikker på....og hvad sker der. Indlægget blev slette af en retarderet kineser der bor i min formidable thinkpad.............som var så tæt på døden at den ville dø af angst, hvis den vidste det....Papir...fuck mand hvor er det irriterende.
Nå.....argh....udgiver den ekstremt mangelfulde kladde, og går videre.
torsdag den 8. november 2018
Khan Academy: The future of education?
Khan Academy: The future of education?
Her må være it værktøjer vi alle kan benytte til at øge læringsandelen.
Her må være it værktøjer vi alle kan benytte til at øge læringsandelen.
onsdag den 7. november 2018
tirsdag den 6. november 2018
Abonner på:
Opslag (Atom)