onsdag den 19. juni 2019
torsdag den 13. juni 2019
tirsdag den 11. juni 2019
Hubert Dreyfus Interview - AI, Heidegger, Meaning in the Modern World
En tanke om en manipulerende tilgang til tilværelsen
fredag den 7. juni 2019
Hvordan kan man understøtte en entreprenøriel kultur på Unord?
7 regler for innovative miljøer, se video tidligere eller fru Tanggaard.
Evaluere praksis, vælg udviklingszone, idegenerer og eksekver, evaluer, ret til, eksekver, forfra.
Fast punkt på dagsordenen....en go ide, riv den gennem eksperimentjulet og tjek de 4 dimensioner.
Tydeliggøre forskellige medarbejderes roller i organisationen, bryd dem.
Fritsæt medarbejderne i de kreative perioder.
Fjern tendensen til at sige nej til ideer
Beløn gode ideer, som fokuspunkt internt og eksternt.
Eksekveringsansvar navngives gennem ledelse, da ideskaber og udfører kan være forskellige.
Indfør disruptionbegrebets mekanismer, evt gennem skema.
Besøg andre afdelinger og brainstorm på undringer.
Indfør eksperimenthjulet på et specifikt emne der trænger til udvikling.
Evaluer på proces, jvf egen evaluering, formativ og summativ feedback
Fristil tænkning for fejl, søg potentialet.
Eksekver, eksekver, eksekver.
Ha øje for praksisfællesskaber.
Ledelse skal holdes ude af form og indhold, og holde fokus på at skabe de ydre rammer.
Indfør walk and talk sessions
Hurtig reaktion fra ide til handling.
7 regler for innovative miljøer, se video tidligere eller fru Tanggaard.
Evaluere praksis, vælg udviklingszone, idegenerer og eksekver, evaluer, ret til, eksekver, forfra.
Fast punkt på dagsordenen....en go ide, riv den gennem eksperimentjulet og tjek de 4 dimensioner.
Tydeliggøre forskellige medarbejderes roller i organisationen, bryd dem.
Fritsæt medarbejderne i de kreative perioder.
Fjern tendensen til at sige nej til ideer
Beløn gode ideer, som fokuspunkt internt og eksternt.
Eksekveringsansvar navngives gennem ledelse, da ideskaber og udfører kan være forskellige.
Indfør disruptionbegrebets mekanismer, evt gennem skema.
Besøg andre afdelinger og brainstorm på undringer.
Indfør eksperimenthjulet på et specifikt emne der trænger til udvikling.
Evaluer på proces, jvf egen evaluering, formativ og summativ feedback
Fristil tænkning for fejl, søg potentialet.
Eksekver, eksekver, eksekver.
Ha øje for praksisfællesskaber.
Ledelse skal holdes ude af form og indhold, og holde fokus på at skabe de ydre rammer.
Indfør walk and talk sessions
Hurtig reaktion fra ide til handling.
tirsdag den 4. juni 2019
Gary Vaynerchuk | USC Entrepreneur Talk | 2015
I en nøddeskal. Praksis og en del af teorierne gennem historier
mandag den 3. juni 2019
Taksonomi i entreprenøriel undervisning.
Udviklingen af entreprenørielle kompetencer og erfaringer afhænger af den uddannelsesmæssige kontekst, og det er vigtigt for forståelsen, at forskellige fagområder og traditioner vil påvirke dimensioner og mål. I det hele taget er det ikke hensigtsmæssigt at alle elever og studerende skal have de samme entreprenørielle kompetencer, men at alle, med udgangspunkt i deres kernefaglighed lærer at agere entreprenørielt på baggrund af relevante personlige og entreprenørielle kompetencer.
Feedback, evaluering og taksonomi bla fra Hattie
Samlet set betyder dette, at intentionerne med at implementere entreprenørskabsundervisning i uddannelsessystemet dybest set afhænger af:
• Den måde hvorpå undervisere evaluerer og giver feedback til elever og studerende med henblik på at evaluere deres læring.
• Det indhold som uddannelsessystemet vælger at evaluere og eksaminere i ved afslutning af kurser og uddannelsesforløb.
• Den grad af overensstemmelse der findes imellem undervisningens mål, og den form som evaluering og eksamination har.
• Anvendelsen af relevante taksonomier der kan anvendes som målestokke i forhold til vurdering af elever og studerendes præstationer.
Kvaliteten af undervisningen afhænger også af evaluering, og særligt af den feedback som underviseren bevidst eller ubevidst indhenter hos elever og studerende med henblik på at korrigere undervisning og aktiviteter for at kunne etablere den ovenfor nævnte overensstemmelse imellem intenderede mål og faktisk læring (Hattie 2009).
Åbenhed om målene for undervisningen, hvad underviseren iagttager, og de tegn, der anvendes, øger elever og studerende forståelse for undervisningen og for målene med denne. Synlighed er således en forudsætning.
• For at underviserne kan give elever og studerende relevant feedback
• For at elever og studerende kan give hinanden feedback
• For at elever og studerende kan arbejde med selvevaluering og refleksion
Forskningsmæssigt er der god evidens for at netop synlighed i forhold til relationen imellem mål og evalueringskriterier understøtter læring og forstærker elever og studerendes udbytte af undervisningen (Hattie, 2009; Biggs & Tang, 2011). Det betyder, at det ud fra et læringssynspunkt er hensigtsmæssigt at synliggøre præcis hvilke entreprenørielle kompetencer underviseren ønsker at elever og studerende udvikler og hvordan denne vil blive evalueret.
jvf de 4 dimensioner, som er noget diffust stads ifht klassisk karaktervurdering og udfordrende at opstille klare mål for. Kan man overhovedet gøre det?
En del af kompetenceområderne indenfor entreprenørskab og de fire dimensioner er således knyttede til den situation de indgår i og de indeholder en række elementer som har en subjektiv, affektiv og ikke-kognitiv karakter, som ikke umiddelbart kan italesættes eller demonstreres udenfor kontekstuelt bestemte situationer. Det enkelte entreprenørielle projekts eller forløbs succes eller fiasko kan således ikke udgøre et validt grundlag for evaluering og vurdering af kompetencer. Evaluering og udprøvning af kompetencer i en uddannelseskontekst må derfor primært bero på former hvor elever og studerendes refleksioner over og perspektiveringer af viden, praksis og problemstillinger vurderes ud fra kendte taksonomier.
De etiske problemstillinger der ligger i at vurdere personligheds præferencer og ressourcer strejfes kun lige i dagens tekst. Det skriger til himlen, at her er en kontekstbaseret subjektiv vurdering båret af sproget, hvilket tæller ca 1/5 af den menneskelige interaktionsbaserede kommunikationsform, og dermed en udfordring.
Løsningen er her iflg Hattie selvevaluering, i det omfang eleven ønsketr at benytte dette.
ASTEE er et selvevalueringsværktøj som fonden for faglig entreprenørskab har udviklet
https://eng.ffe-ye.dk/media/789196/astee-report-rev.pdf
• Et fagligt og personligt afsæt, der går forud for en proces, eventuelt som et resultat af tidligere formative og summative evalueringer.
• En proces, som på baggrund af viden, faglighed og erfaring arbejder med en form for ide/mulighed og værdiskabelse. Denne proces kan evalueres med henblik på ide, værdiskabelse, proces, produkt og præsentation. Evaluering bør gives formativt med henblik på feedback og læring.
• En efterfølgende refleksion over forløb og proces i en faglig relevant ramme, samt en perspektivering af hvordan erfaringer fra forløbet kan overføres til andre områder. Evalueringen angår således elever og studerendes tanker om afsæt, værdiskabelse, proces og relation til faglighed, kontekst og tidligere erfaringer og forløb. Evaluering gives formativt med henblik på feedback og læring og evt. som en summativ vurdering med henblik på at give en karakter.
Refleksionen styrker sandsynligheden for at skabe transferværdi, så viden, færdigheder og kompetencer kan overføres til andre kontekster udenfor det konkrete projekt (Illeris, 2006; 2013).
Som eksamensform egner præsentationsportfolio sig godt til denne type af undervisning, da en sådan præsenterer et udvalg af produkter, som elever og studerende selv udvælger ud fra en refleksiv proces og herved en indbygget formativ selvevaluering. Vurdering og eventuel karaktergivning bygger således på både viden, produkt, proces, refleksion og en syntese af afsæt, proces og læring i en vægtning som er kendt for deltagerne. Eksamensformer som den ovenstående vil give mulighed for valid og reliabel udprøvning. Den understøtter engagement, praksis og refleksion, hvilket er grundelementerne i kompetenceudvikling (Illeris, 2013) og i den erfaringsdannelse, som indgår som del af den progressionsforståelse for entreprenørskabsundervisning, der er præsenteret i kapitel 2. Der er således tale om et højt niveau af alignment mellem mål, metode og udprøvning med den positive sideeffekt, at elever og studerende igennem processen har mulighed for at etablere en række narrativer om, hvad de har gjort, tænkt, følt og lært undervejs. Narrativerne kan, som beskrevet tidligere, være medvirkende til at forstærke elever og studerendes self-efficacy og danne afsæt for udvikling af en entreprenøriel identitet og selvforståelse (White, 2008; Mauer, Neergaard & Kirketerp, 2009).
Udviklingen af entreprenørielle kompetencer og erfaringer afhænger af den uddannelsesmæssige kontekst, og det er vigtigt for forståelsen, at forskellige fagområder og traditioner vil påvirke dimensioner og mål. I det hele taget er det ikke hensigtsmæssigt at alle elever og studerende skal have de samme entreprenørielle kompetencer, men at alle, med udgangspunkt i deres kernefaglighed lærer at agere entreprenørielt på baggrund af relevante personlige og entreprenørielle kompetencer.
Feedback, evaluering og taksonomi bla fra Hattie
Samlet set betyder dette, at intentionerne med at implementere entreprenørskabsundervisning i uddannelsessystemet dybest set afhænger af:
• Den måde hvorpå undervisere evaluerer og giver feedback til elever og studerende med henblik på at evaluere deres læring.
• Det indhold som uddannelsessystemet vælger at evaluere og eksaminere i ved afslutning af kurser og uddannelsesforløb.
• Den grad af overensstemmelse der findes imellem undervisningens mål, og den form som evaluering og eksamination har.
• Anvendelsen af relevante taksonomier der kan anvendes som målestokke i forhold til vurdering af elever og studerendes præstationer.
Kvaliteten af undervisningen afhænger også af evaluering, og særligt af den feedback som underviseren bevidst eller ubevidst indhenter hos elever og studerende med henblik på at korrigere undervisning og aktiviteter for at kunne etablere den ovenfor nævnte overensstemmelse imellem intenderede mål og faktisk læring (Hattie 2009).
Åbenhed om målene for undervisningen, hvad underviseren iagttager, og de tegn, der anvendes, øger elever og studerende forståelse for undervisningen og for målene med denne. Synlighed er således en forudsætning.
• For at underviserne kan give elever og studerende relevant feedback
• For at elever og studerende kan give hinanden feedback
• For at elever og studerende kan arbejde med selvevaluering og refleksion
Forskningsmæssigt er der god evidens for at netop synlighed i forhold til relationen imellem mål og evalueringskriterier understøtter læring og forstærker elever og studerendes udbytte af undervisningen (Hattie, 2009; Biggs & Tang, 2011). Det betyder, at det ud fra et læringssynspunkt er hensigtsmæssigt at synliggøre præcis hvilke entreprenørielle kompetencer underviseren ønsker at elever og studerende udvikler og hvordan denne vil blive evalueret.
jvf de 4 dimensioner, som er noget diffust stads ifht klassisk karaktervurdering og udfordrende at opstille klare mål for. Kan man overhovedet gøre det?
En del af kompetenceområderne indenfor entreprenørskab og de fire dimensioner er således knyttede til den situation de indgår i og de indeholder en række elementer som har en subjektiv, affektiv og ikke-kognitiv karakter, som ikke umiddelbart kan italesættes eller demonstreres udenfor kontekstuelt bestemte situationer. Det enkelte entreprenørielle projekts eller forløbs succes eller fiasko kan således ikke udgøre et validt grundlag for evaluering og vurdering af kompetencer. Evaluering og udprøvning af kompetencer i en uddannelseskontekst må derfor primært bero på former hvor elever og studerendes refleksioner over og perspektiveringer af viden, praksis og problemstillinger vurderes ud fra kendte taksonomier.
De etiske problemstillinger der ligger i at vurdere personligheds præferencer og ressourcer strejfes kun lige i dagens tekst. Det skriger til himlen, at her er en kontekstbaseret subjektiv vurdering båret af sproget, hvilket tæller ca 1/5 af den menneskelige interaktionsbaserede kommunikationsform, og dermed en udfordring.
Løsningen er her iflg Hattie selvevaluering, i det omfang eleven ønsketr at benytte dette.
ASTEE er et selvevalueringsværktøj som fonden for faglig entreprenørskab har udviklet
https://eng.ffe-ye.dk/media/789196/astee-report-rev.pdf
• Et fagligt og personligt afsæt, der går forud for en proces, eventuelt som et resultat af tidligere formative og summative evalueringer.
• En proces, som på baggrund af viden, faglighed og erfaring arbejder med en form for ide/mulighed og værdiskabelse. Denne proces kan evalueres med henblik på ide, værdiskabelse, proces, produkt og præsentation. Evaluering bør gives formativt med henblik på feedback og læring.
• En efterfølgende refleksion over forløb og proces i en faglig relevant ramme, samt en perspektivering af hvordan erfaringer fra forløbet kan overføres til andre områder. Evalueringen angår således elever og studerendes tanker om afsæt, værdiskabelse, proces og relation til faglighed, kontekst og tidligere erfaringer og forløb. Evaluering gives formativt med henblik på feedback og læring og evt. som en summativ vurdering med henblik på at give en karakter.
Refleksionen styrker sandsynligheden for at skabe transferværdi, så viden, færdigheder og kompetencer kan overføres til andre kontekster udenfor det konkrete projekt (Illeris, 2006; 2013).
Som eksamensform egner præsentationsportfolio sig godt til denne type af undervisning, da en sådan præsenterer et udvalg af produkter, som elever og studerende selv udvælger ud fra en refleksiv proces og herved en indbygget formativ selvevaluering. Vurdering og eventuel karaktergivning bygger således på både viden, produkt, proces, refleksion og en syntese af afsæt, proces og læring i en vægtning som er kendt for deltagerne. Eksamensformer som den ovenstående vil give mulighed for valid og reliabel udprøvning. Den understøtter engagement, praksis og refleksion, hvilket er grundelementerne i kompetenceudvikling (Illeris, 2013) og i den erfaringsdannelse, som indgår som del af den progressionsforståelse for entreprenørskabsundervisning, der er præsenteret i kapitel 2. Der er således tale om et højt niveau af alignment mellem mål, metode og udprøvning med den positive sideeffekt, at elever og studerende igennem processen har mulighed for at etablere en række narrativer om, hvad de har gjort, tænkt, følt og lært undervejs. Narrativerne kan, som beskrevet tidligere, være medvirkende til at forstærke elever og studerendes self-efficacy og danne afsæt for udvikling af en entreprenøriel identitet og selvforståelse (White, 2008; Mauer, Neergaard & Kirketerp, 2009).
Abonner på:
Opslag (Atom)