fredag den 25. januar 2019

Her er så avekattens opgave som ordene snublede over hinanden, da de faldt ud af mit hoved.



Videnskabsteori

Modul handler om videnskabsteori, og beskæftigersig altså med, hvilke teoretiske indgangsvinkler og
begreber, man kan have om viden og det, at skabe denne, altså viden om viden.

Indledning.

Jeg er fagskolelærer, uddannet tømrer og pædagog og arbejder på tømrerafdelingen Esnord i Hillerød.
Jeg arbejder på hovedforløbene. Min indgangsvinkel til lærer arbejdet, er således baseret i både de
fagfaglige orienteringer fra byggebranchen, og de fagfaglige orienteringer fra pædagogikken, 2
områder, som er væsensforskellige.

Jeg er altså præget af at have arbejdet i områder,  hvor det, at forholde sig til virkeligheden som
et subjektivt fænomen, såvel som et objektivt, er almindeligt forekommende, og klassisk er
tilhørende hver sin fagspecifikke forståelsesramme.

Dilemma.

Når man arbejder med menneskerindebærer det normalt en række begreber. Et eksempel er
forforståelse, og forudsætninger, altså vurderinger som relaterer til, at mennesker er forskellige
og alligevel ens. Det har konsekvenserhvordan  vi vælger, at imødekomme dette faktum. Her er det
subjektive vurderinger.

Når man arbejder i byggeri, som tømrer, interesserer man sig klassik i den udførende praksisdel,
for det absolutte.

Via beregninger og målinger søger man garantier for kvaliteten af arbejde, kunne et udsagn være.
Her er det objektive vurderinger.

Vi underviser eleverne efternogle retningslinjer, som er udstukket fra undervisningsministeriet
gennem ”Bekendtgørelse om træfagenes byggeuddannelse.” BEK nr. 373  af 26/04/2018.  Denne
bekendtgørelse ender ud i nogle målepinde, som er gældende for hvad undervisningen skal sikre sig,
at eleverne har opnået af viden, færdighederog kompetencer. Det kunne derfor være spændende at se
på hvordan tømrerfaget ser på viden gennem analyse, af målepindene for et hovedforløb på Esnord
tømrerlinjen, og hvilke konsekvenserdet har for didaktikken.

Problemstilling

Hvilket videnssyn ses på grundlag af målepindene ”Ydervægskonstruktion, udførelse niveau Avanceret
(Fagnr. 10981)”  på tømrerlinjens 1.  hovedforløb på Esnord.

Forslag til metode og analyse

Hvor kan vi i videnskabsteorien finde hjælp, og hvilke kendetegn har den som influererpå
problemstillingen?

Ontologien. Det kommer af græsk og betyder ”læren om det værende”, studiet af det som eksisterer,
og hvordan det eksisterer.


Vores præmisser som er begrundelser for valg og fravalg. Dette har konsekvenserfor hvad vi finder
interessant, og dermed vores epistemologiske ståsted. Her er spørgsmålet nemlig. Hvordan 
produceres sand viden.

Naturvidenskabelig-åndsvidenskabeligt-samfundsvidenskabeligt -eksistentialistisk. Alle erkendelses
ståsteder.

Hvis vi kigger på målepindene finder vi ordene, korrekt, rigtigt, kontrol, krav. Det fortæller, at
her er tale om en retning hvor der findes en sandhed og altså noget absolut.

Det gør sig gældende i positivismen. Den erkenderverden objektivt gennem sanserne. Der er her en
ydre verden, uafhængig af mennesket. Det er altså noget målbart, som findes et afgrænset sted.
Noget vi kan veje, tælle, måle, enten direkte, som menneske, ellerved hjælp af opfindelser, så som
maskiner og andre tekniske hjælpemidler.

Det giver os vores empiri, som kommer af græsk og betyder erfaringsmæssig, informationer om
virkeligheden, som vi findergennem kvantitative undersøgelser, som baseres på sansedata.

Man  adskillerderfor den genstand man undersøger, som kaldes objektet, fra den subjektive
følelsesmæssige side af verden. Det gør man i forsøget på, at undersøge hvordan verden ser ude,
uden menneskets indblanding. Man  forsøger altså bevidst at nå frem til et resultat som er
reproducerbart  og som vil verificere teoriens sandhed, om verdenen uafhængig af det udførende
subjekt.

I positivismen skal teorier baseres på sansedata, som efterprøves for at finde evt kriterier for
fejl. Der arbejdes ofte efter en metode der kaldes deduktiv, hvor man gennem observationer
fremsætter en teori. dvs. at man udleder en teori af data

Den hypotetisk-deduktive metode her fremsætter vi en hypotese som afprøves ved eksperimenter. Målet
er at vurdere, hvorvidt hypotesen holder ellerej. Den hypotetisk-deduktive metode går altså fra
noget generelt til noget konkret. Man  tager udgangspunkt i en teori og afprøver nogle konsekvenser
af den ved forsøg.

Dette resultat skal for, at være sand viden være ligeledes være generaliserbart og repræsentativt.
(Harboe, 2018)

Dette ses i målepindene.

Diskussion

Tømrerbranchen  arbejder med at bygge ting. Vi bearbejder genstande, under uddannelse traditionelt
set gennem en instruktiv tilgang. Man  lærer faget ved at følge en erfaren, som anviser,
korrigerer, kontrollerer og bedømmer om arbejdet er veludført ellerom det skal laves om. Opgaven er
derfor kendt på forhånd, specifik og defineret af læreren/svenden.

Begrundelsen er, at for at vurdere om der har fundet god læring sted, må den være observerbar,
kontrollerbar og forudsigelig. (Hippe, 1997)  Det vil sige vurderingen vil bero på målinger med
vinkelmåler, tommestok og vaterpas, altså absolutte objektive verificerbare målinger. Vi
adskillerskarpt  objekt fra subjekt, hus fra tømrer, og interesserer os kun for resultatet. Der
findes rigtigt og forkert. Kontrol er relevant. Det er et faktum, som folk gerne betaler for.


Nøgleordene er systematik og kontrol, og dårlig læring et resultat af manglende trinvis opbygning.
Trinvis opbygning kan vi finde gennem Blooms taksonomi, som har hjemme i psykologien som
behaviorisme.

Gennem trinvis forøgelse af sværhedsgrad og kompleksitet stiger læringen målbart og kontrolleret.
Kigger vi på målepindene, som undervisningen tager udgangspunkt  i liggerde i direkte tråd med
positivismens krav om målbarhed og reproducerbarhed, da kravspecifikationerne er tydeligt
formuleret.

Perspektivering.

Vi kan altså konstatere at tømreruddannelsen videnskabsteoretiske ståsted er positivismen og denne
tankegang ledes direkte over i det didaktiske grundlag. Gennem systematisk at interessere sig for
objekter, og gennem en kontrollerbar tilgang når man sit målbare mål. Det interessante bliver, at
vi i uddannelse arbejder med mennesker, og vi at de er drevet af indre subjektive processer og
påvirkninger, som positivismen direkte adskiller sig fra. Hvad  ville derske hvis vores syn på
viden i tømrerbranchen  beskuede viden ud fra et ståsted, som interesserede sig for dette? Hvilke
værktøjer ville vi få til at øge elevernes læring fra de videnskaberder interesserersig for alt det
der ikke kan måles, og vejes og sættes på formel?

Refleksion.

Videnskabsteori er en filosofisk retning omhandlende normer, værdier og holdninger til viden. Det
vil sige vi bliveraldrig færdige ellernår aldrig entydigt i mål, vil nogle hævde.

Den beskæftiger sig, med, hvordan vi kan søge viden. Hvordan  vi kan undersøge denne viden og
stiller nogle retningslinjerop.  Hvad der ud fra specifikke præmisser, gør os i stand til at sige,
at vi ved noget.

Da verden som vi kender den kommer fra vores ståsted i livet, og indtil videre har vist sig, at
være under konstant forandring, relateret til tid, vil det nok vedblive at være relevant at
forholde sig til.  Hvor har man sit erkendelses ståsted. Det er vigtigt for mig, og forhåbentlig
også for dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar