onsdag den 12. december 2018

KLADDE..Blandede tanker om flerstemmighed og dialog ifht didaktik bag motivation og ejerskab til trappeforløb.



Dysthe bygger på Bakhtin og Vygotsky og Lotman

Billedresultat for vygotsky model

Sociokognitiv tilgang til menneskelig forståelse, kommunikation og læring, det giver andre konsekvenser end individualkognitiv psykologi. Argumentet  hovedpunkt er sprogets centrale betydning i læreprocessen

kendetegnende ved Bakhtins dialogbegreb. Mening bliver skabt gennem interaktion. Forståelse bliver skabt i samspillet mellem elever og lærer, mens de taler lytter læser og skriver.
Dysthe bygger på Vygotskys forståelse af læring som både kognitiv og social  og at sproget er både en individualkognitiv og en kommunikationsproces.
dvs mening skabes i et fællesskab. Optimal læring er afhængig af at både det individuelle og kommunikative.
 Kritik.

Det tror jeg faktisk kun delvist på. Jeg tror at man gennem mødet mellem individuelle kognitive forståelser skaber optimering af tilnærmelsesmulighederne for erkendelsen i individet. processen er social og individuel på samme tid. resultatet bor i individet. Nogle former for mening er gældende i enhver social kontekst. Vi underviser i en del af dem
Dysthes emperiske grundlag er så lille at der er en fare for at hun finder det hun søger, pga den manglende størrelse.

At skrive for at lære bygger på Vygotskys idé om, at tanken skabes gennem sproget (Dysthe 2001, Dysthe 2003). det lyder nu mere Bakhtinsk tænkte tin tin
Skrivning kan være en hjælp til at »finde frem til, udvikle og organisere tanker«(Dysthe 2001: 66); altså til at konstruere læring. Skrivning giver plads til, at den enkelte kan fordybe sig uden at blive afbrudt, og så styrker det hukommelsen og fastholder tanker.
Hvordan forholder vi os til dette?

Okay måske har jeg taget fejl.
Lotman bygger videre på de 2 teorier og det dialogiske klasserum kendes ved at eleverne refererer til andre elever og bygger videre eller modsiger deres synspunkter. Eleverne skal være meningsproducerende i samspil med hinanden og læreren.

Når budskabet formidles, er enstemmigt metoden frem for flerstemmig, for at undgå forvirring eks. trappe formlen er formidlingen monologisk.
så der skelnes mellem budskab og formål og dermed funktionen. Formålsudsagn er tænkeredskaber eller meningsgenerator.

forarbejde i før viden situationen kan akkumulere nysgerrighed som motiverer til deltagelse under vidensformidlingen. Altså et læringsberedskab....eks...Hvad ved i nu om hvordan man bygger en trappe og hvilke metoder kan vi evt benytte, eks matematik geometri ect.
Efterbearbejdning er en anden måde at skabe dialog på.
En 3. er indlagte notat pauser eller korte gruppe arbejder.
En 4. at italesætte teori i almindeligt hverdagssprog og eksempler gennem dialog med eleverne med udgangspunkt i noget de kan relatere til...eks dårlige trapper og klassisk flisetrapper udendørs er forfærdelige at gå på.

Dialogisk undervisning indeholder derfor:

Dysthe: Bakhtin opfatter dialog som på den ene side en grundlæggende kvalitet i al menneskelig interaktion og på den anden side et mål at efterstræbe. Al menneskelig interaktion har dialogiske dimensioner, selv en monolog, idet den forudsætter en lytter. Det er vigtigt for alle, der har med undervisning at gøre, at have et grundlæggende syn på ,tilværelsens dialogiske dimension, for at citere Bakhtin.  Forståelse og svar står i et dialektisk forhold til hinanden, og det er derfor, læring vokser ud af dialogisk udveksling.
 Vi ser og hører os selv gennem andres øjne og stemmer.
 Lærerens rolle som fagekspert er ikke reduceret, men der er gensidighed mellem lærerens og elevernes roller.
Skrivning kan være en mulighed for den stille elev for at deltage.....Hvilket alternativ kan vi evt finde...Er det eks billedsøgning og powerpoint?
Der må og skal være interaktion mellem klassens stemmer, derfor gruppearbejdet.
stil kritiske spørgsmål til hvor i virkelgheden at givne trapper bliver ubrugelig i det lange løb eller direkte...tung last, børn, vejrbestandighed, æstetik ect for at skabe reflektion.
Autentiske spørgsmål og optag som samtaleteknik og så kører vi derfra, og tilsætter løbende evalueringer ala Hattie og tour de proces

2 kommentarer:

  1. jeg er ikke længere overbevist om Holger Dysthe i vores opgave..... hovedet snurrer... men skrivningen er en stor del af hendes grundlag og vi kan ikke opgive dele af kapitler.... men jeg ser det heller ikke som PBL.... welcome to the grey area!

    SvarSlet
  2. Jeg synes Dysthe og CL er gode teorier, at bruge til vores trappeproject.

    SvarSlet